Atuagagdliutit - 22.07.1999, Qupperneq 20

20 • TORSDAG 22. JULI 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Birger Popp
rapporten ni
els kritik af OECD-
rapporten holder ikke vand
Og er en argumentation værdig
Ellen Kristensen
Folketingsmedlem
Chefen for Grønlands stati-
stiske kontor, Birger Poppel
mener ikke, at det netop
udkomne OECD-rapport kan
bruges til noget som helst, da
Grønland ikke kan sammen-
lignes med andre OECD-lan-
de. Her tænker Birger Poppel
specielt på landets størrelse,
spredte bebyggelser og lave
befolkningstæthed.
Birger Poppel giver tre
konkrete eksempler på sin
kritik:
1) Grønland er for lille til
at have forudsætninger for
reel konkurrence.
2) Det er en myte at offent-
ligt ejede selskaber er noget
skidt.
3) Den fri konkurrence vil
sætte en uønsket affolkning
fra bygderne i gang.
De argumenter køber jeg
ikke.
Den grønlandske økonomi
er gået i stå gennem de sidste
10 år. Samtidig har andre
OECD lande haft en vækst
på i alt 30 pct.
Herudover er den grøn-
landske økonomi stadig
afhængig af Danmark og
fiskerierhvervet i ekstrem
grad. Hvis den samlede støt-
te fra Danmark på ca. 3 mia.
kr. faldt bort, ville den sam-
lede disponible indkomst til
forbrug og investeringer i
Grønland falde med godt 65
pct. Hvad angår fiskeriet
dækker den 92 pct. af de
grønlandske eksportindtæg-
ter.
Begge forhold betyder, at
den grønlandske økonomi er
meget sårbar og får meget
svært ved at udvikle sig til en
selvbærende og uafhængig
økonomi - hvis ikke der sker
forandringer. Forandringerne
er derfor nødvendige, hvis
målet er, at Grønland skal
kunne klare sig selv og blive
uafhængig af Danmark. Uan-
set om Grønland er et speci-
elt land.
Birger Poppel skriver, at
Grønland er for lille til at
have forudsætninger for reel
konkurrence og, at Grønland
ikke er et selvbærende øko-
nomisk system. Det er rig-
tigt, men det er jo netop mål-
sætningen, og derfor skal der
gennemføres reformer. Selv-
om Grønland er lille, er der
masser af muligheder for at
indføre konkurrence og der-
med større effektivitet. Jeg
kan i hvert fald give tre
eksempler, som vil øge
velfærden i Grønland. Det er
gennem en øget konkurren-
ce, et sundere økonomisk
system og større effektivitet -
både for hele samfundet,
men også for den enkelte
borger.
Den offentlige sektor kan
udlicitere af en lang række
opgaver. Derved skabes der
konkurrence om at udføre
opgaver, som det offentlige i
dag har monopol på. Det sik-
rer borgerne, at de får den
bedst mulige service til lavest
Grønlands Hjemmestyre
Direktoratet for
Boliger og Infrastruktur
Bygninger til salg
Bygn. nr. 229
Aasiaat samt
Bygn. nr. 611, 647 og
920 Maniitsoq
I forbindelse med den igangværende
privatisering af Amutsiviit udbydes
under forudsætning af Grønlands
Hjemmestyres endelige godkendelse
ovennævnte bygninger til salg til
overtagelse snarest muligt.
Bygningerne nr. 611, 647 og 920
Maniitsoq, der for øjeblikket
anvendes af Amutsiviit som uop-
varmede lagerhaller, er på hen-
holdsvis ca. 260, 200 og 200 m2.
Bygning nr. 229 Aasiaat, der for øje-
blikket er lejet ud, men kan opsiges
med kort varsel, er på ca. 80 m2.
Bygningerne overtages i den
stand de er og forefindes uden
nogen garanti fra sælgers side.
Der kan afgives pris på enkeltvis
eller samlet overtagelse.
Tilbudet der fremsendes til neden-
nævnte adresse, skal for at kom-
me i betragtning, være modtaget
senest den 15.08.99.
Grønlands Hjemmestyre forbehol-
der sig ret til at kunne vælge frit
mellem de indkomne tilbud og at
kunne forkaste dem alle.
Den hvis tilbud antages, skal inden
14 dage efter der er givet meddelel-
se af accepten, stille sikkerhed for
den fastsatte betaling i form af kon-
tantdepot eller lignende.
Interesserede kan ved skriftlig
henvendelse til nedennævnte
adresse, få tilsendt situationsplan
for de udbudte bygninger.
SE
VaJ
GREENLAND RESOURCES A/S
Consulting Engineers & Planners
Pilestræde 52 • 1112 København K
Tlf. (00945) 33 69 34 95 • Fax (00945) 33 69 34 96
E-mail: greencon@ghsdk.dk
mulige priser. Præcis på sam-
me måde, som når en privat
forbruger handler i en butik
og ønsker at sikre sig den
bedste vare billigst muligt.
Det skal kunne betale sig
at arbejde. I Grønland er der
mange eksempler på, at
familier som både arbejder
og får sociale ydelser taber
penge ved at arbejde ekstra.
Hvis man sikrer, at det kan
betale sig at arbejde, vil
udbuddet af arbejdskraft sti-
ge. Det vil gøre det mere
attraktivt at drive virksom-
hed i Grønland. Og det vil
gøre det muligt for den
enkelte borger at tjene en
ekstra skilling.
Den offentlige sektors
dominans kan og skal redu-
ceres. Der er flere problemer
ved at have en stor offentlig
sektor. For det første er øko-
nomien sårbar, hvis bloktil-
skuddet falder bort. Omvendt
er private virksomheder uaf-
hængige af offentlige midler
og skaber forudsætninger for
vækst, nye produktudviklin-
ger og dermed en mere uaf-
hængig økonomi.
Birger Poppel peger også
på, at det er en myte, at
offentligt ejede selskaber er
noget skidt. Men både øko-
nomisk teori og alle praktiske
erfaringer viser nu engang, at
private selskaber er mere
effektive end offentlige.
Den økonomiske forkla-
ring er, at en privat virksom-
hed på et konkurrencemar-
ked ved, at den skal være
effektiv. Ellers risikerer den
at gå fallit. Omvendt har en
offentlig virksomhed Lands-
kassen som garant i ryggen.
Effektivitetspresset på den
offentlige virksomhed er der-
for mindre. Og hvis en
offentlig virksomhed har
monopol, vil prisen derfor
være for høj.
Hvis en offentlig virksom-
hed er i konkurrence med
private virksomheder, giver
det ligeledes grobund for
unfair konkurrence. Og der-
med er de mange hjemme-
styrevirksomheder i Grøn-
land med til at afskrække
private iværksættere.
De gamle statsvirksomhe-
der i øst-Europa er det værste
eksempel på, hvor lav effek-
tiviteten kan blive, hvis der
er mange statsvirksomheder.
Endelig påstår Birger Pop-
pel, at den fri konkurrence
vil sætte en uønsket affolk-
ning fra bygderne i gang.
Men målet er ikke, at
enprissystemet skal afskaffes
i hele Grønland. Det vil net-
op sætte en uønsket affolk-
ning i gang fra bygderne.
Målet er i stedet, at de større
byer skal have fri konkurren-
ce på priserne. Det vil sænke
priserne, og være med til at
gøre dem mere konkurrence-
dygtige i forhold til at til-
trække investeringer i nye
arbejdspladser.
For at sikre befolkningen i
bygdeområderne kan man
bevare en udligning af pri-
serne, som er finansieret af
de merindtægter, der vil
komme i landskassen i køle-
vandet af en liberalisering af
Grønland. Alt i alt er Birger
Poppel ude på tynd is i sin
kritik af OECD-rapporten og
dens reformforslag.
Namminersornerullutik Oqartussat
Ineqarnermut Piorsaanermullu
Pisortaqarfik
llluutit tuniniakkat
Illu nr. 229
Aasiaat kiisalu
Illu nr. 611, 647 aamma
920 Maniitsoq
Amutsiviit namminersortunit
ingerlanneqaleriartornerannut a-
tatillugu, Namminersornerullutik
Oqartussat inaarutaasumik aku-
ersissuteqarnissaat naatsorsuu-
tigalugu, illuutit qulaani pine-
qartut piaartumik tigusassan-
ngorlugit tuniniarneqarput.
Illut tassaapput nr. 611, 647 aam-
ma 920 Maniitsumiittut, maan-
nakkut initut kiassarneqan-
ngitsutut Amutsivimmit ator-
neqartut, 260, 200 aamma 200 m2-
inik angissuseqartut.
Illu nr. 229 Aasianniittoq, maan-
nakkut attartortinneqartoq, sivi-
kitsumilli piffissalerlugu attartor-
neqarunnaarsinnaasoq, 80 m2-it
missaannik angissuseqarpoq.
Mut pissusaat pissuseritillugu tigu-
neqassapput, tunisumit sumilluun-
niit qulamaveeqqusiiffigineqaratik.
Illut ataasiakkaarlugit ataatsikkul-
luunniit tigunissaat akiliiumalluni
neqeroorutigineqarsinnaapput.
Pisinissamik neqeroorut najuk-
kamut ataani allassimasumut
nassiunneqartussaq atorsinnaa-
sutut isumaqarfigineqassaguni
kingusinnerpaamik 15.08.99 tigu-
neqareersimassaaq.
Namminersornerullutik Oqartus-
sat pisussaatipput neqeroorutit
tiguneqartut nammineerlutik toq-
qartornissaannut, aamma tamaa-
sa itigartitsissutiginissaannut.
Pisinissamik neqeroortoq akue-
rineqartoq ullut 14-it qaangiut-
sinnagit akuerineqarsimaner-
minik nalunaarfigineqartoq aki-
liutigiumaneqartunik qularnaa-
rissaaq, aningaasanik tigoriaan-
namik assigisaanilluunniit.
Soqutiginnittut najugaqarfimmut
ataani allassimasumut saaffi-
ginnissinnaapput, illullu tuniniar-
neqartut qanoq innerannik paa-
sissutissanik pissarsiniarlutik.
HUE
GREENLAND RESOURCES A/S
Consulting Engineers & Planners
Pilestræde 52 • 1112 København K
Tlf. (00945) 33 69 34 95 • Fax (00945) 33 69 34 96
E-mail: greencon@ghsdk.dk