Atuagagdliutit - 16.11.1999, Qupperneq 2

2 • TIRSDAG 16. NOVEMBER 1999
ATU AG AG DU UTIT
blander sig
i debatten
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
1861-imi tunngavilerneqartoq
Politikkikkut partiilersuunnermut
aningaasaqarnikkulluunniit atanngitsoq.
AG saqqummertarpoq marlunngorneq, sisamanngomeq.
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
Grundlagt 1861
Fri af partipolitiske og økonomiske interesser.
AG udkommer hver tirsdag og torsdag.
NAQITERISITSISOQ / UDGIVER
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tit.: 32 10 83
Fax: 32 54 83 (Red.) / Fax: 32 31 47 (Ann.)
e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gl
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: kl. 8-16
AAQQISSUISUUNEQ
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Jens Brønden, lokal 24
ALLAFFISSORNEQ
ADMINISTRATION
Jan H. Nielsen, lokal 28
Inge Nielsen, lokal 20
Elise Bruun, lokal 21
ANNONCET/ANNONCER
Laila Bagge Flansen, lokal 25
AAQQISSUISOQARFIK
REDAKTION
Laila Ramlau-Hansen, lokal 23
Elna Egede, lokal 30
Pouline Møller, lokal 37
John Jakobsen, lokal 31
Aleqa Kleinschmidt, lokal 35
UtertoK Nielsen, lokal 34
NAQITERNEQARFIA / TRYK
Nunatta Naqiterivia
DANMARKS-REDAKTION
Christian Schultz-Lorentzen
Folketinget, Christiansborg
1240 København K
Tlf. 33 91 38 78, fax 33 91 38 77
Mobil 21 40 84 68
e-mail: ag.avis@teliamail.dk
SULIARINNITTUT / PRODUKTION
David Petersen, lokal 26
Niels Bjørn Ladefoged, lokal 26
Aviaq Kielmann Hansen, lokal 39
Qinersinissaq pisariaqarpoq
SIUMUP INUIT ATAQATIGIILLU isu-
maqatigiinniameranni niviugaasinnaagaan-
nitoq iikkami tusamaartoq. Oqallinnerup
malinnaaffiginissaa soqutiginarluinnassaaq
- imaluunniit eqqornerusumik oqaatigalu-
gu, tusagassiuutit aqqutigalugit sap. akun-
nerani kingullermi malunnaateqamiunneq
malinnaaffigisarput - matut matoqqasut
iserfigalugit malinnaaffigalugu oqallinneq
ingerlaqqissanersoq aallaqqaataani tun-
ngavissarititaasut malillugit. Imaluunniit
innuttaasut qinersisartullu atorneqarsima-
nersut tatinninniamermut iluaqutissatullu
naalakkersuisuunermi inissisimanerup nu-
kittorsameqarnissaanut.
Ajuusaamartumik maannakkut (ataasin-
ngomermi ullup’qeqqani) misigisimavugut
akerleriinnermi illua’tungeriit Siumut/IA-
lu annertuumik akerleriissuteqaraluarlutik
isumaqatigiissinnaanngikkaluarlutillu mi-
silinniaraat naalakkersuisooqatigiinnerup
ingerlateqqinnissaa. Tamannali malunnaa-
teqarneruvoq aalajangiisinnaannginnertut
illamaannartutullu, uagullu sinaani isigin-
naartuusugut - kalaallit innuttaasut qinersi-
sartullu - illaruaatissanngortinneqarsimasu-
gut.
Maannakkorpiarlu qanoq pisoqamerluni?
SIUMUP AAQQISSUUSSAANERANI
siulittaasup tullia, naalakkersuisunut ilaa-
sortanngoqqammersoq Jørgen Wæver Jo-
hansen (qupp. 4) aamma IA-mi siulittaa-
soq, naalakkersuisunut ilaasortaq Josef
Motzfeldt (qupp. 3) AG-mit aperineqarput
maannakkut pisoqamissaa qanoq isuma-
qarfigineraat. Qinersisoqamissaanik isuma
Siumup illamaannarsoraa, Josef Motzfeldt
oqamiartoq Siumut aalajangiissasoq.
Jørgen Wæver Johansen isumaqarpoq,
Siumup partiip iluani pissutsinik allanngor-
titsinissaq pingaarutilimmik isumagisin-
naanngikkaa. Isumaqarporlu tamanna pisa-
riaqanngitsoq. - Aallamiutigissavarput Inu-
it Ataqatigiit kamallutik allagaata puiguin-
namissaa, taama oqarpoq. Partiilu isuma-
qatigineqarsinnaanngippat allanik suleqa-
teqarsinnaavugut.
Erseqqilluinnarpoq suna pineqamersoq
Siumup paasisimanngikkaa. Inuit Ataqati-
giit erseqqissumik oqaatigaat naalakkersui-
sooqatigiinnissamik isumaqatigiissutip
Siumumit ingerlanneqamera qatsulluinnar-
lugu. Tamanna allanngortinneqanngippat
naalakkersuisooqatigiinneq taamaatinne-
qassaaq.
AAMMA INUIT ATAQATIGIIT, sakkor-
tuumik akerliuniarsimagaluartut, soorlu
naammagiinnaraat akerleriissutip aappaata
Siumumit isumagineqarsimanera. Tamatu-
mani pineqarmat Mikael Petersen-ip ani-
ngaasaqarnermut ataatsimiititaliamut siu-
littaasunngortinneqarnissaa.
IA-mi siulittaasoq AG-mut oqarpoq, Per
Berthelsen-ip aningaasaqarnermut ataatsi-
miititaliami siulittaasunngortinneqarnera
IA-p piumasaqaataanik naammassinnillu-
innartoq, kiserngorupporlu (taamaallaat)
Siumup inatsisartunut ilaasortaatitaasa
politikikkut upperineqarsinnaanerat!
IA-p taamatut paasinninnera tupinnarlu-
innarpoq. Qanorluunniit pisoqaraluarpat
Mikael Petersen aningaasaqarnermut ataat-
simiititaliami siulittaasunngorsinnaanngi-
laq, Atassummit, IA-mit aamma Kattusse-
qatigiinnit siulittaasunngornissaa kissaati-
gineqanngimmat. Taamaattumik qinigaa-
simasinnaanngilaq, tamatumanilu pi-ne-
qanngilaq IA-p kissaatigisaanut Siumut
akuersaarsimasoq.
Akerlianik erseqqippoq Siumut isuma-
qarmat suliaq suli naammassineqanngitsoq.
Per Berthelsen-ip toqqarneqamera partiip
isumaqarfigaa utaqqiisaannaasoq. Taamaa-
lilluni isumaqataalluni nakkaannartoqar-
simanngilaq. Mikael Petersen suli eqqaa-
maneqartuarpoq. Partiit marluk akomanni
paaseqatigiissinnaaneq suli itisoorujussuu-
voq qaangeruminaalluinnarlunilu.
MIKAEL PETERSEN PILLUGU suliami
aamma erserpoq, partiip angunianngikkaa
inuk pingaarnerutillugu politikeqarnermi-
nik allanngortitsinissaq, tamatumani pine-
qarmat inuit ataasiakkaat »ajunngitsorsias-
saat«, aqutsinermik piginnaasaqarneq tu-
nulliullugu.
IA-p isumaa malillugu tamanna upper-
nanngilaq sullerlunnemllunilu, sap. akunne-
ranilu kingullermi tusagassiuutit aqqutiga-
lugit malugeqqusaarnermi IA-p piumasaraa
tamanna Siumup allanngortittariaqaraa.
Takussallugu pissanganassaaq suna IA-p
naammagissaneraa. IA-p isumaa malillugu
upperineqalemissaq anguniarlugu qanoq pi-
soqassava? Sutigut tamatigut politikikkullu
atorfigisami sullerissumik pisginnaassuse-
qartumillu pilersitsinissami Siumut sunik
qulamaarissanersoq piumasaqaataava? Ta-
manna erniinnaq paasissavarput.
PISSUTSIT MAANNAKKUT taamaatil-
lugit ilimananngilaq Siumup kissaatigigaa
Inuit Ataqatigiinnut nakkaannarnissaq, taa-
malu naalakkersuisooqatigiinnermit tunu-
arluni. Atassut qinersisoqartinnagu paar-
laasuunissamik kissaateqanngilaq, iluamil-
lu eqqarsaatigineqarsinnaanngilaq amerla-
nerussuteqarluni Kattusseqatigiinnik naa-
lakkersuisuni suleqatigiinnissaq ukiuni pi-
ngasuni qinersiviup atuuffigisaani sivisoor-
suarmi, IA aamma Atassut illua’tungiliut-
tuutillugit.
Taamaattumik! Qanorluunniit erloqinar-
tigigaluarpat. Qinersinissaq pisariaqarpoq.
Inatsisiliomermi tunngavissaq qulamaaru-
maannamagu, aammali silaannaq salikku-
mallugu, Siumup unneqqarissaarnermik
eqqumiitsumik anguneqarsinnaanngitsu-
millu sorsuuteqarnerata kingoma, tamanna
naleqqunnerummat ukiuni akullemi sak-
kutooqqinnerit pillugit nukappiaqqanut
atuakkiaasartunut.
Siumut ullutsinnut naleqqussartariaqar-
poq. Pingaartumik ullunut nutaanut qaam-
matit qulingiluat matuma sioma aallartittu-
nut, Inatsisartut ataatsimiititaliaallu piuma-
junnaarmassuk naalakkersuisunit naalak-
kersomeqartuameq. Namminersornerullu-
tik Oqartussani pissaanerup agguataarne-
qarnera iluarsineqalerpoq, taamalu - poli-
tikikkut ingerlatsinermi ajornartorsiornitta
nalaani - ajunngitsumik takussutissaalluni
inuinnaat naalakkersueqataanerat pitsaa-
nerulissasoq, naammagisimaarsinnaagip-
pullu ineriartomerup ingerlanera.
Et valg er nødvendigt
BARE MAN VAR en flue på væggen
under forhandlingerne mellem Siumut og
Inuit Ataqatigiit. Det kunne være interes-
sant at følge debatten - eller rettere det
uforsonlige offentlige medieshow, vi har
været vidne til den sidste uge - ind bag de
lukkede døre for at se, om diskussionen
fortsætter på de præmisser, den er begyndt.
Eller om offentligheden og vælgerne blot
har været brugt som pression og løftestang
for at opnå en styrket position i landsstyret.
Vor fornemmelse lige nu (mandag mid-
dag) går desværre på, at begge parter i kon-
flikten Siumut/IA på trods af de store mod-
sætninger og holdningskløften imellem
dem prøver at fortsætte landsstyresamar-
bejdet. Det forekommer bare inkonsekvent
og naragtigt, ligesom det gør alle os på
sidelinien - den grønlandske offentlighed,
de grønlandske vælgere - til grin.
Hvad mon der sker i øjeblikket?
AG HAR SPURGT den organisatoriske
næstformand i Siumut, nyudnævnte lands-
styremedlem Jørgen Wæver Johansen (side
4), og IA-formanden, landsstyremedlem
Josef Motzfeldt (side 3), hvad de mener,
der skal ske. Siumut finder snakken om et
valg latterlig, mens Josef Motzfeldt siger, at
afgørelsen ligger hos Siumut.
Jørgen Wæver Johansen har ikke opfat-
telse af, at Siumut kan gøre noget afgøren-
de for at ændre forholdene i partiet. Og han
mener heller ikke, det er nødvendigt. - Vi
vil som udgangspunkt slå en streg over det
vrede brev fra Inuit Ataqatigiit, siger han.
Og hvis ikke, vi kan nå til en forståelse med
partiet, så er der andre samarbejdspartnere.
Det er tydeligt, at Siumut ikke har for-
stået, hvad det handler om. Inuit Ataqatigiit
har givet klart udtryk for, at partiet i bund
og grund er træt af Siumuts måde at forval-
te koalitionsaftalen på. Hvis ikke det ænd-
rer sig, er landsstyret sprængt.
OG INUIT ATAQATIGIIT, der ellers har
trukket linierne skarpt op, lader til at være
tilfreds med den måde, Siumut har håndte-
ret det ene konfliktpunkt på. Det er det, der
handler om, at Mikael Petersen skulle være
formand for finansudvalget.
IA-formanden siger til AG, at valget af
Per Berthelsen som formand for finansud-
valget imødekommer IA’s krav fuldkom-
ment, så tilbage er (bare) Siumuts lands-
tingsgruppes politiske troværdighed!
Det er en forbløffende konklusion fra IA.
Mikael var nemlig under ingen omstændig-
heder blevet formand for finansudvalget,
hvor Atassuts, IA’s og Kandidatforbundets
repræsentanter ikke ville have ham som
formand. Han var altså ikke blevet valgt, og
det har intet at gøre med, at Siumut imøde-
kommer IA’s ønsker.
Tvært imod er det tydeligt, at Siumut
ikke regner denne sag for afsluttet. Partiet
opfatter valget af Per Berthelsen som mid-
lertidigt. Der er altså ingen indrømmelser.
Mikael Petersen spøger stadig. Forståelses-
kløften mellem de to partier er dyb og
ufremkommelig.
SIUMUTS HOLDNING til Mikael Peter-
sen-sagen vidner desuden om, at partiet
heller ikke har i sinde at lave om på den
personorienterede politiske forvaltning, der
i højere grad gælder enkeltpersoners
»fryns«, end ledelsesmæssige kvalifikatio-
ner.
Det er efter IA’s mening både utrovær-
digt og uprofessionelt, og det skal Siumut
ifølge IA’s medieshow i sidste uge lave om
på.
Det bliver spændende at se, hvad IA slår
sig til tåls med. Hvad skal der i lA’s øjne til
for at blive troværdig? Hvilke garantier skal
Siumut stille for at etablere en professionel
og kvalificeret politisk styring i alle led og
på alle poster? Det får vi snart at vide.
SOM BANEN er streget op i øjeblikket, ser
det ikke ud til, at Siumut er villig til at give
særlige indrømmelser til Inuit Ataqatigiit,
som derfor bliver nødt til at forlade lands-
styresamarbejdet. Atassut vil ikke træde til
som stedfortræder uden et valg, og det er
ikke seriøst at forestille sig et landsstyre-
flertal med kandidatforbundet som partner i
en lang, lang tre-års valgperiode med IA og
Atassut som opposition.
Derfor! Hvor pinligt, det end er. Så er et
valg nødvendigt. Ikke bare for at sikre et
godt parlamentarisk grundlag, men også
for at få renset luften efter Siumuts underli-
ge kamp for nogle håbløse retfærdigheds-
begreber, som mest hører hjemme i dren-
geromaner om middelalderens ridderloger.
Siumut må tilpasse sig nutiden. Især den
nutid, der startede for trekvart år siden, da
Landstinget og dets udvalg ikke mere ville
hundses rundt med af landsstyret. Magtfor-
delingen er ved at være på plads i hjemme-
styret, og det er - midt i al vor politiske
elendighed - et positivt tegn på, at demo-
kratiet får bedre vilkår, og at vi trods alt har
grund til at være tilfredse med udviklingen.