Atuagagdliutit - 16.11.1999, Side 6

6 • TIRSDAG 16. NOVEMBER 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Fik ikke
medhold i
landsretten i
en sag om
voldtægt
Landsretten stadfæstede Aasiaat
Kredsrets dom
NUUK(PM) - En 32-årig
mand fra Aasiaat fik ikke
medhold i Grønlands Lands-
ret, da han ankede en dom fra
i sommer afsagt i Aasiaat
kredsret. Manden blev dømt
til seks måneder i en anstalt
for fuldbyrdet voldtægt af en
37-årig kvinde i maj. Han
blev også dømt til at betale
en erstatning på 30.000 kro-
ner. Manden ankede til for-
mildelse, han ville have for-
kortet anstaltsopholdet og
have nedsat beløbet på
erstatningen til kvinden.
Anken blev behandlet i
landsretten i sidste uge, men
dommerne fandt ingen for-
mildende omstændigheder,
der kunne retfærdiggøre en
nedsættelse af foranstaltnin-
gen. Retten fandt heller in-
gen grund til at nedsætte
erstatningbeløbet.
Fødselsdagsfest
Voldtægten fandt sted i kvin-
dens lejlighed ved 23-tiden
om aftenen.
Den domfældte var med i
et drikkegilde i en lejlighed,
der ligger i stueetagen i ejen-
dommen, hvor den forulem-
pede kvinde bor på første sal.
Kvinden havde for vane, at
komme forbi temmelig tit
hos sin underbo. Det gjorde
hun også denne fredag aften,
efter hun havde fået en del at
drikke et andet sted i byen.
Der var stadig gang i drik-
kelaget hos underboen, og
den 37-årige kvinde satte sig
ved siden af gerningsmanden
på sofaen.
Ringede til lokalradioen
Under sagsbehandlingen i
kredsretten har gerningsman-
den og den forulempede
kvinde fremført forskellige
forklaringer på, hvordan
kontakten imellem dem hav-
de været, mens de sad på so-
faen.
Hun husker ikke, at han
har befølt hende i skridtet,
mens han siger, at hun ikke
gjorde modstand og kyssede
ham.
Kvinden besluttede sig for
omkring 23-tiden at ringe til
lokalradioen fra sin egen lej-
lighed. Hun ville deltage i en
direkte udsendelse i radioen.
Inden hun forlod selskabet
lod hun forstå, at hendes dør
var ulåst.
Tog det som en invitation
Den dømte har i Aasiaat for-
klaret, at han opfattede op-
lysningen om den ulåste dør
som en invitation.
Det bevirkede i alt fald, at
manden troppede op i hendes
lejlighed, og gjorde tilnær-
melser. Da hun ikke var vil-
lig til nærmere intim kontakt,
slog han hende med knyt-
næve flere gange i ansigtet.
Hun blev slået så hårdt, at
hun blødte ud af det venstre
øre og mistede bevidstheden.
Da hun kom til sig selv
igen, var hendes trøje flået i
stykker og den 32-årige var i
gang med at fuldbyrde sit
forehavende. Kvinden opfat-
tede også, at der var blod på
madrassen inden hun ringede
til sin nære familie, der kon-
taktede politiet.
Gerningsmanden erkendte
sig skyldig i anklagen. Han
har været tilbageholdt af
politiet fra voldtægten, til
dommen i kredsretten blev
afsagt.
Behov for behandling
Kvinden havde fået en hård
medfart. Lægeundersøgelsen
viser, at hendes venstre øre
var meget hævet, og at der
var et tre centimer langt sår
på bagsiden. Hun var hævet i
baghovedet og havde blå
mærker.
Under personundersøgel-
sen har gerningsmanden, der
tidligere er foranstaltet for
lignende kriminalitet, talt
meget åbent om de seksuelle
overgreb han blev udsat for
som syv otte-årig. Det var en
kvindelig ansat i sundheds-
væsenet, der havde forgrebet
sig på drengen flere gange.
Den domfældte erkender
at have et problem og siger,
at han føler aggressivitet.
Denne aggressivitet vender
sig enten indad som selv-
mordstanker, eller det har
ført til voldtægt.
Han har afbrudt flere for-
hold til kvinder, fordi han har
været angst for at blive svig-
tet på et tidspunkt.
Manden er også følelses-
mæssigt tynget af en lille-
brors selvmord, som han
føler sig medskyldig i. Der-
for udtaler kriminalforsor-
gen, at den domfældte har
behov for terapeutisk be-
handling for at komme over
sine traumatiske oplevelser.
Nu skal han afsone resten
af dommen.
Kvinden blev slået flere gange i ansigtet med knytnæve.
Arnaq arlaleriarluni kiinnamigut tillutsippoq.
Pinngitsaaliisimasoq nunatta
eqqartuussiviani
tapersemeqanngilaq
Aasiaat eqqartuussiviani pineqaatissiissutaasoq
nunatta eqqartuussiviata atuutiinnartussanngortippaa
NUUK(PM) - Angut 32-inik
ukiulik Aasianneersoq, aasaq
Aasianni pineqaatissiissutaa-
soq Nunatta Eqqartuussivia-
nut ingerlateqqissimallugu
taperserneqanngitsoorpoq.
Angut majimi arnamik
naammassisamik kinguaassi-
uutitigut pinngitsaaliilluni a-
toqateqarsimasutut unnerluu-
tigisaanermini, qaammatini
arfinilinni pinerluuteqarsi-
masunik inissiisarfimmiittus-
sanngortinneqarpoq. Aamma
30.000 koruuninik taarsiisus-
sanngortinneqarpoq. Angu-
tip sivikinnerusumik inissii-
sarfimmiinnissani taarsiissu-
tissallu ikilisinneqarnissaat
anguniarlugu suliaq ingerla-
teqqippaa.
Suliaq sapaatip akunnerani
kingullermi nunatta eqqar-
tuussiviani suliarineqarpoq,
tassanilu eqqartuussisut pi-
neqaatissiissummut sakku-
killissutaasinnaasunik tun-
ngavissarsinngillat. Aamma
taarsiissutissanut ikinneru-
lersitsisinnaasunik nassaara-
tik.
Inuuissiortumut
qaaqqusaanermi
Arnaq unnukkut aqqarnup
missaani angerlarsimaffim-
mini pinngitsaalineqarpoq.
Pineqaatissinneqartoq inis-
siami inimi allermi emguttu-
nut peqataasimavoq, arnaq
pinerluffigitittoq init quleriit
tullianni najugaqarluni. Ar-
nap atilini alakkakulasarpaa.
Aamma tallimanngornermi
unnukkut taamaaliorpoq,
illoqarfiup ilaani allami imi-
ngaatsiareersimalluni.
Atiliani ernguttut suli i-
ngerlapput, amarlu 37-inik
ukiulik nalaasaarfimmut, pi-
nerluttuliortimi sanianut i-
ngippoq.
Illoqarfiup radiuanut
sianerniarpoq
Suliap eqqartuussivimmi i-
ngerlanerani pinerluttup ar-
narllu pinerlineqartup nalaa-
saarfimmi issianerminni im-
minnut pissusilersorfiginer-
tik pillugu nassuiaataat assi-
giinngillat.
Amap uppammigut attuua-
laarneqarsimanini eqqaa-
manngilaa, angulli oqarpoq
pinaasersimanngitsoq kunis-
simagaanilu.
Unnukkut aqqaninnguler-
soq arnaq iniminit illoqarfiup
radiuanut sianemiarluni aala-
jangerpoq. Radiukkut toq-
qaannartumik aallakaatitsi-
nermut peqataaniarluni.
Aninnginnermini matuni
paamaaqqanngitsoq oqaatigaa.
Qaaqqusinertut paasivaa
Aasianni pineqaatissinneqar-
toq nassuiaavoq, matup am-
maannarnera qaaqqusinertut
paasisimallugu.
Tamanna peqqutigalugu a-
ngutip arnaq inaanut malip-
paa qaninngoorfigilerlugulu.
Pinaasermalli kiinaagut tillu-
arpaa. Tilluaanera ima sak-
kortusimatigaaq, arnaq siuti-
migut saamerlikkut aanaaler-
luni ilisimajunnaarlunilu.
Ilisimmarami tujuuluni
sissorsimasoq paasivaa, 32-
inillu ukiullip piliani naam-
massilersimallugu. Arnap i-
laquttaminut qanigisaminut
sianinnginnermini, taakkulu
politiinut attaveqannginneri-
ni madrassini aagasattoq ta-
kuaa.
Pinerluuteqartoq eqqar-
tuunneqamermini pisuulluni
nassuerpoq. Pinngitsaaliiga-
mili politiinit tigummigallar-
neqalerpoq, eqqartuussivim-
mi pineqaatissiisoqamissaata
tungaanut.
Katsorsartittariaqarpoq
Arnaq aqqunartitingaatsiarsi-
mavoq. Nakorsap misissui-
nerani paasineqarpoq siutaa
saamerleq pullaqisoq, aam-
malu tunuagut 3 centimeteri-
nik takissusilimmik ikeqar-
toq. Tunusua pullappoq tu-
ngujomeqarlunilu. Inuttaasut
misissuiffigineqarnerini pi-
nerluuteqartup, siornatigut
piliarisami assipajaavanik
pinerluuteqarsimasup arfineq
marlunnik/arfineq pingasu-
nik ukioqarluni kinguaassiu-
timigut atomerlugaasarsima-
nini ammasorujussuarmik o-
qaluttuaraa. Arlaleriarluni
nukappiaqqamik atornerlui-
sarsimasoq arnaavoq, peq-
qinnissaqarfimmi sulisoq.
Pineqaatissinneqartoq a-
jornartorsiuteqarluni nassu-
erpoq, kamassarissutullu im-
minut misigisimalluni oqar-
luni. Kamassarinnini ilum-
mut aallartoortarpaa, immi-
nomissamik eqqarsalersarlu-
ni, imaluunniit kinguaassiuti-
gut atomerluinermik kingu-
neqartittarlugu.
Arnanik arlaleriarluni qi-
matsisarsimavoq, taamaallu-
ni ilaginnarneqamissani an-
nilaangagisaramiuk.
Aamma angut nukkami
imminorsimaneranik artor-
saateqarpoq, taamaaliornera-
nullu pisooqataasutut misigi-
simalluni. Tamanna tunnga-
vigalugu pinerluuteqarsima-
sunik isumaginnittoqarfim-
mit oqaatigineqarpoq, angut
nalaassinerluttarsimanermi
kingunerisaanik katsorsame-
qamissaminik pisariaqartits-
isoq.
Maannalu pineqaatissiis-
sutaasimasoq nangeqqissa-
vaa.
ASSI PIVIUSUUSAARTITAQ- MODELFOTO: VIVI MØLLER-REIMER