Atuagagdliutit - 16.11.1999, Síða 14

14 • TIRSDAG 16. NOVEMBER 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Illit isummat / Din mening
Kajakken
AfSebulon Poulsen,
Narsaq
Ved årtusindeskiftet, hvor
man forbereder en masse
ting og ser tilbage på en mas-
se ting, kommer jeg til at
mindes ting, der er sket i min
barndom.
Dengang kendte man stort
set ikke til medierne eller te-
lefonen. Den mest brugte
kommunikationsform mel-
lem bygder og byer, var fan-
gerens kajak.
1 Grønlands historie, både
handelsmæssigt og politisk,
havde kajakken den mest
fremtrædende rolle.
Frem til midten af 1900-tal-
let havde kajakken stadig den
fremtrædende rolle, især i
åbenvandsområdet. Den blev
faktisk brugt over hele Grøn-
land, og selv ikke danskere
kan modsige kajakkens betyd-
ning, før de hurtige motorbåde
udkonkurrerede kajakken.
Derfor er det glædeligt, at
den nu bliver brugt i sporten,
selvom den ikke er en tro
kopi af fangerens kajak.
Nu er årtusindet ved at rin-
de ud, og jeg sidder her og
tænker på kajakken i mit
kontor, og vil gerne skrive
om den.
Og jeg tænkte, at landssty-
ret skal tænke på følgende
forslag: Giv kajakken, der
har haft stor betydning for
Grønland, en bestemt dato,
hvor man kan hylde den.
Når datoen så oprinder,
kan man holde festligheder
over hele landet.
Her tænker jeg ikke på FN
eller NATO - men grønlæn-
derne.
Hvis der er flere, der>har
samme mening, så kom frem
med det.
simagunik qimarnguinnut
saaffissaqartuarput qimaaf-
fissaqarlutillu, uffalu imma-
qa aamma pisuussutigisarlu-
gu annersartittamertik.
Naanguku angutit saaffis-
saat, naak oqaloqatissaat? II-
lersorneqanngikkaluarlutik i-
laatigut sorpassuit anigortar-
paat, aappaminnik qitorna-
minnillu qimanneqarunik
saaffissaqartaraanngillat, iki-
ortissaminnik illersuisussa-
nik. Tusarsaasoqanngilarmi
angutinut qimamguiusinnaa-
sumik. Immaqa imaassima-
nerpa angutit nukittoorsuum-
mata qamuuna namminneq
anigomiassagaat! Soorlu taa-
maassanngikkaluartoq, a-
ngutimmi aamma sanngiis-
suseqarsinnaapput, arnatulli.
Ullumikkut naligiissitaaf-
fimmik tusartuarpugut, ilu-
moornerluni imaluunniit ar-
nat tusaaniarneqarnertik a-
tomerlunniamerpaat. Naam-
mareerput nunatsinni partiio-
reersut. Uanga isumaqaga
malillugu pisariaqanngilaq
amat partiiliomissaat. Oqa-
reemittut peqareerpugut ar-
nanik qinikkatsinnik, aam-
malu taakku suli ilaqqikku-
maarput, tatigineqarpullu.
Taamaalillunga isumaga
tamanut - amanut angutinul-
lu - tusarliuppara, paasinar-
nerpormi. Imaanngilaq arna-
nut uumissuisunga, uangami
nammineq arnaavunga.
Amat pardiat
Allattup kinaanera
aaqqissuisoqarfimmit
ilisimaneqarpoq
Imaanngikkaluarpoq amanik
uumissuisunga, qujanarpoq
massakkut amat sukkut ta-
matigut tusarsaaleramik,
aammalu nipangersimaanna-
ratik sunik tamanik annissui-
lersinnaasimammata.
Assersuutigalugu amanik
landstingimi issiatitaqarpu-
gut, ilaasortaatitaqarpugut.
Nuanneqaaq amat tunuarsi-
maarpallaarunnaarmata. Tas-
sami ullumikkut ulloq nali-
giissitaaffik!
Oqartoqartarpoq amat a-
ngutillu naligiissitaaffigi-
gaat. Ingasattajaamerunngin-
nerpali amat partiiliomerat.
Peqarpugummi arnarpassu-
amik pikkorissunik qinikka-
tut sulisunik, aammalu taak-
ku tusaalluarneqartarput tati-
gineqarlutillu!
Radiukkut tusartarpavut
amat qimarnguii, Arnat Pe-
qatigiit assigisaallu. Una as-
sersuutigilaarlara: Amat suk-
kut arlaatigut annersameqar-
Ajortoqarpoq
Allaaserinnittut kinaanerat
aaqqissuisoqarfiup nalunngilaa
EVU-mi atuartut pingasut
Maanna piffissanngorpoq
innuttaasutut politikerinut
piumasaqaateqamissatsinnut.
Piffissami kingullermi
akerleriittoqarnerata kingor-
na nipangiinnarluta politike-
rit iliuuserisimasaat isigin-
ngitsuusaarsinnaanngilavut.
Politikerit aqutseriaasiat
piffissami kingullermi eqqis-
siunnaartitsisimavoq. Taku-
simavavut tatiginninnginneq
eqqunngitsumillu paasissu-
tissiisimaneq, kingornagulli
toqqortemeqartut - uagut in-
nuttaasut siunissami qanoq
iliomissatsinnik iluamik paa-
sitinneqarata. Pissutsit qanoq
ilillutik soorlu taama ajorti-
gilersinnaanersut.
Pisartut tamarmik tunnga-
veqarput, namminersomerul-
lutillu oqartussani taama an-
nertutigisumik pissangaso-
qarmat ajorluinnartunik piso-
qarsimassaaq. Tamatumani
tatigmmnnerput eqqorneqar-
poq. Ilami inuuvugut eqqar-
sarsinnaasut - suna tamaat
naammagiinnarsinnaanngi-
larput! Qalliuniarneq erseq-
qippoq akuersaarneqarsin-
naananilu.
Politikikkut aqutsineq
inuit oqallisigaat - tamannalu
tulluusimaarutissaanngilaq.
Aamma piffissanngorpoq
inatsisartut aperissallugit qa-
noq iliuuseqarniarnersut.
Inatsisartut naalakkersui-
sunut tapersersuillutillu siun-
nersuisussaapput, tamannalu
ulluni kingullerni takusima-
nagulu tusarsimanngilarput.
Kanngunartuliat imaaginna-
vissut... Pissutsit taamaannis-
saat kissaatigisimanerparput?
Aqqaluk Lynge isumaqati-
gaarput kissaateqarmat pif-
fissanngortoq qinersisoqar-
nissaanik.
Qinersisa siunissami toq-
qissimaneroqqulluta!!!
MAKITAASUT/VINDERE
Ineqarnermut atugarisat Inissiaatileqatigiillu INI’ip
sullissineranut misissuiffigineqarnerani makitsi-
nermi makku makitaapput / af lodtrækning i forbin-
delse med undersøgelse om boligforhold og INI’s
service.
1. præmie - 10.000 kr.
Karl Jensen, llulissat
2. præmie - 5.000 kr.
Angut Kleist, Nanortalik
3. præmie - 3.000 kr.
Niels Brølling, Qaqortoq
4. præmie - 1.000 kr.
Maren Heilmann, Maniitsoq
5. præmie - 500 kr.
Inoqusiaq Piloq, Qaanaaq
Akissarsiat check-inngorlugit nassiunneqarput /
Præmierne er fremsendt pr. check.
Makitaasut pilluaqquvagut peqataasunullu tamanut
ikiuunneranut qujavugut. / Tillykke til jer og tak for
hjælpen til alle der har deltaget.
HS ANALYSE
- og børnene glæder
sig allerede tu jul
Af Ellen og
Simon Simonsen, Nuuk
(forældre)
Vi nærmer os til den søde tid,
vi glæder os meget til. Det er
julen, der nærmer sig.
Børn er lige så stille
begyndt at tale om, hvad de
nu får set i TV’s julekalender
for børn.
Vi, som har haft små børn
de seneste år, har i tidens løb
fulgt med i julekalenderne,
og vi har også oplevet børne-
nes skuffelse, når dansk pro-
ducerede julekalendere ver-
sioneret på grønlandsk bliver
udsendt i TV, at de ikke
engang gider at følge med.
Vi forældre, der også føl-
ger med i julekalenderne i
TV husker, at der i midten af
‘80-erne blev udsendt Sila-
miuts TV-julekalender »Titsi
og hans søskende«, som bør-
nene dengang blev så glade
for og fulgte interesseret med
Deres smukke julesange,
der var nemme at lære uden-
ad for børnene, og nisse-bør-
nenes spændende oplevelser
i dagligdagen og deres være-
måde og remse (Ka-tappa
pa-puppa na-kaa-li ti-teeq
na-kaa-li ti-puu-li ti-laa),
som selv de mindste kunne
lære udenad - de var virkelig
gode minder for os alle.
Programmet er blandt de
bedste, blandt de udsendel-
ser, der er lavet i landet, og
bør efter vores mening kom-
me igen for at blive oplevet
af børn i dag.
Vi mener, at den kan være
meget passende som gave til
børnene i forbindelse med
hjemmestyrets 20 års jubi-
læum, som et bevis på, at vi
som samfund også kan stå på
egne ben på dette område.
Børnene glæder sig allerede til julen, og er fantastisk spændte på, hvilken julekalender på
der mon bliver sendt over KNR TV.
HH=
HOTEL HVIDE FALK
★ ★ ★ ★
40 værelser
inkl.
bylejligheder
KOK
Til Hotel Hvide Falk søger vi en kok m/k,
som kan indgå i el ungt og dynamisk team.
Som kok forventer vi at du:
• er faglært oa kreativ
• har flair for høj service og er udadvendt
• kan tiltræde stillingen hurtigst muligt
International
gourment
restaurant
Cocktailbar/
Lounge
Vi tilbyder:
• et spændende og sjovt arbejdsmiljø i naturskønne
omgivelser
• en god løn
• vi betaler rejseomkostninger i forbindelse med
ansættelsen
Solarium
Møbleret bolig stilles til rådighed og husleje betales
efter gældende regler.
Henvendelse om stillingerne kan rettes til direktør
David Olsen på tlf. 94 33 43.
Skriftlig henvendelse vedlagt relevante papirer og
gerne med billede, sendes til:
HOTEL HVIDE FALK
POSTBOKS 20 • 3952 ILULISSAT
http://www.greenland-guide.dk/hvidefalk/
e-mail: hotel.h.falk@greennet.gl
ASS./ FOTO-ARKIV: KNUD JOSEFSEN