Atuagagdliutit - 16.11.1999, Blaðsíða 15

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 16. NOVEMBER 1999 • 15
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 32 10 83
Fax: 32 54 83
e-mail: atuag@greennet.gl
Isummat AG aqqutigalugu saqqummiuguk, naatsumik
allagit, aaqqissuisoqarfillu imminut pisussaatippoq
ilanngussap naalisarnissaanut.
Skriv din mening til AG, skriv kort, redaktionen forbeholder
sig ret til at forkorte teksten.
Fiske- og rejefabrikker
Af Mads. P. Grønvold
I de senere år bliver fiske- og
rejefabrikker lukket fra den
ene dag til den anden. Skal vi
bare kigge på disse forhold
og acceptere dem?
Jeg kan som medlem af
Landstinget ikke acceptere
disse forhold. Hvis man vil
fastholde dygtige arbejdere,
må man etablere en arbejds-
plads, der ikke stopper hele
tiden, og en anstændig løn.
Derved kan man opnå stabil
medarbejdere i fiskeindustri-
en eller andre arbejdpladser.
Hvis en arbejder skal beta-
le de daglige fornødenheder,
mad og regninger, må han
have en stabil arbejdsplads.
Med hensyn til placerin-
gen af vort land i den nordli-
ge halvkugle - som for
eksempel Island og Canada,
der handelsmæssigt har
meget bedre vilkår - hvorfor
skal reje- og fiskepriser så
være så lave, som de er.
I dag bliver fiskeproducen-
temes råvarer sendt til andre
lande til videre forarbejdning
- selvom flere og flere fiske-
fabrikker lukker på grund af
råvaremangel her i landet.
Jeg mener, det må være på
sin plads, at man undersøger,
om en forlængelse af flyve-
pladsen i Uulissat kan skabe
mulighed for en luftbåren
eksport af rejer og fisk til
andre lande - og samtidig
udnytte flykapaciteten til at
importere andre varer.
Pengene bør cirkulere i
vores eget land, i stedet for at
eksportere råvarerne til andre
lande. Hvis vi selv produce-
rer, cirkulerer pengene mere.
Hvis nogen spørger, hvor-
for jeg ikke fremkom med
dette forslag under lands-
tingssamlingen, må jeg gøre
opmærksom på, at jeg flere
gange har skrevet til lands-
styremedlemmet for fiskeri
om dette.
Jeg har ligeledes skrevet til
landsstyreformanden, lands-
styremedlemmet for økono-
mi, landsstyremedlemmet for
arbejdsmarked og landssty-
remedlemmet for fiskeri, om
at eksportvarerne bliver pro-
duceret her i landet.
Kattuffeqameq oqallisaali
Allattoq Bjarna Lindenhann,
NSIP/SIK-mi ilaasortaq
Akueriinnarsinnaaj unnaarpar
put taamatut qullersaqarfim-
mi ingerlatsisoqarnera. Siu-
littaasoqartariaqarpugut upa-
ruartuutinik tigusisinnaasu-
mik!
Siullermik pingaartuusoq
erseqqissartariaqarpoq inut-
tarsiuinerunngimmat, kisian-
ni sulinermik inuussutissarsi-
utillit kattuffiata siulittaasua-
nut uparuaanerummat.
Sooq uanga Nuummi suli-
nermik inuussutissarsiutillit
peqatigiiffiannut - ima paa-
sillugu SIK-mut - ilaasortaa-
ginnassaanga, immikkoor-
tortara 2001-imi SIK-mit a-
nisitaaniarluni siorasaartinni-
koq. NSIP-mi ilaasortaa-
gaanni ima paasisariaqamer-
luni SIK-mut killuussisoq?
Taamatummi nipeqalereer-
poq.
Immaqami SIK-p naatsor-
suutai naatsorsuuserisunit ip-
pigineqanngillat, kisianni qa-
noq aningaasaatitta aqunne-
qarnerat pitsaasumillu ator-
neqarnersut uparuarsinnaasa-
riaqarpoq.
Uagut ilaasortaannaat
SIK-p immikkoortortaanut
saaffiginnittarpugut, immik-
koortortagullu SIK-p siuler-
suisuunerinut saaffiginnittar-
put, SIK-llu siulersuisuuneri
avammut saqqummertar-
tuupput.
Akuerineqarsinnaanngilaq
SIK-mi siulittaasoq akeqqer-
simaartumik allamiunik so-
qutigisaqanngippasittumik
nipeqarluni saqqummertas-
sappat. Siulittaasoq periarfis-
sanut tamanut ammasuusari-
aqarpoq. Aamma assersuuti-
galugu Qanoruup qallunaatut
allagartalersorneqartarnera
sooq uparuassavaa. Nalune-
ramiuk inoqartoq innarluuti-
linnik uatsitut tusaalluarsin-
naanngitsunik, imaluunniit
Radiukkut
naalaartartuulluni
All. Steffen Kleist,
Nanortalik
Ilaanniuna tusaruminaattar-
tut radiukkut naalaarluni par-
tiit kimmaatileraangata - ta-
manna pissusissamisoorner-
luni? Radio-aviisikkut partii-
mit partiimut uparuartuissal-
luni - eqqortumik oqassagu-
ma - tulluartuunerluni? Ua-
gut namminneq Atassum-
miissimavugut, oqqat inngi-
gissut mamianarsinnaasar-
mata tunuarnikuuvugut. Kii-
salu Danialimut, inuk taanna
sakkortuumik uparuassa-
gaanni tassaanerpoq unneq-
qarinneq?
Mikael-iulluni toqqissisi-
manassanngilaq, allaat inat-
sisartuni tunuaqqusaaguni. I-
sumaqarpunga pisariaqavis-
sumik Daniel Skifte Mikael-
imut utoqqatsissasoq.
kalaaleqartoq peqquteqavis-
sumik kalaallisut paasisin-
naanngitsunik.
Aammalu nutserisunut ul-
lutsinni atorfissaqaqisunut,
sulilu ukiorpassuami atorfis-
saqartussanut nuannissanngi-
laq oqaatsinik taamaattunik
inummit taama tunuliaquta-
qartigisumit tusaassalluni.
Nunatsinni sulisartoqameq
ilaasortat akornanni oqalli-
saaniarli, toqqissisimanan-
ngilaq ilaasortaaffik taama
sinnerluta avammut saqqum-
mertassappat.
AIDS FONDIP
KATERSINIARNERA
TAPERSERSORUK
- sianerit tapiillutillu:
0061 kr. 50,-
0062 kr. 100,-
0063 kr. 500,-
imaluunniit kontomut ikisigit:
GrønlandBanken
konto: 6471-1001 18-0
Nuna tamakkerlugu AIDS Fondi oqarasuaatikkut
katersissaaq 15. novemberimiit 15. decemberip
tungaanut.
STØT AIDS FONDENS
INDSAMLING
- ring og giv et bidrag:
0061 kr. 50,-
0062 kr. 100,-
0063 kr. 500,-
eller indsæt din støtte på konto:
GrønlandsBanken
konto: 6471 -100118-0
AIDS Fonden har telefonindsamling i perioden fra
den 15. november til den 15. december 1999.
\ll S I 1,1 I« n
Box 1160- 3900 Nuuk
Tlf.: 34 66 75 • Fax: 32 55 05
Hvilken vej er
det vi skal gå?
All. Nikolaj Rafaelsen,
Aasiaat
Når vi, som vælgere, tænker
nærmere over det, der er sket
meget indenfor det politiske
liv i den seneste tid, som gør
os bedrøvede. Men som vi
har erfaret er landstyremed-
lemmet og landstingsfor-
manden skiftet ud nu - begge
fra deres egne partier - på
grund at forhold, vi allerede
er bekendt med.
Men hvorfor skal vi allere-
de nu tale om et nyt valg?
Skal vi lænse flere kroner fra
landskassen til et valg? Det
synes jeg ikke. Landsstyret
har i forvejen svært ved at
skaffe penge til budgettet,
ligesom det er i færd med at
forhøje elpriserne.
Jeg kommer med dette
debatindlæg på grund af den
meget kompetente Aqqaluk
Lynges forudsigelser om. et
valg, også fordi jeg er meget
uenig i den Atassutter fra
Kangaamiut, der med sit
meget usikre indlæg støtter
den forudsigelse.
Jeg mener nemlig, at lan-
dets spidser selv bør løse
problemerne indbyrdes efter
deres egen overbevisning, og
at vi bør respektere udfaldet
af det. Vi skal nok få valg,
når den tid kommer.
Ernianut allannguutit
GrønlandsBANK-ip 8. november 1999
aallarnerfigalugu inuinnaat inuutissarsiortullu
uninngasuutaasa taarsigassarsiaasalu erniaat
allangortippai.
Uninngasuutit:
Uninngasuutit ukiumut erniaat 0,50%
tikillugu qaffanneqarput.
Konto-lli nuussiviusartut aalajangersimasut
erniaat allanngortinneqanngillat.
Taarsigassarsiat:
Taarsigassarsiat akiligassallu ukiumut erniaat
0,50% tikillugu qaffanneqarput.
Erseqqissaatigineqassaaq uninngasuutit taarsigas-
sarsiallu pineqartut erniaat allanngorartuummata,
taamalu qaqugukkulluunniit aningaaserivimmit
allangortinneqarsinnaallutik.
Erniat nutaat pillugit aningaaseriviup
immikkoortoqarfii paasiniaavigineqarsinnaapput.
Renteændring
GrønlandsBANKEN har med virkning fra den
8. november 1999 ændret rentesatser på ind- og
udlånskonti til privat- og erhvervskunder.
Indlån:
Indlånsrentesatser forhøjes med 0,50% p.a.
Renten på visse transaktionskonti ændres
dog ikke.
Udlån:
Rentesatser på lån og kreditter forhøjes
med 0,50% p.a.
Det bemærkes, at alle anførte ind- og udlåns-
satser er variable og således til enhver tid kan
ændres af banken.
Bankens afdelinger giver Dem gerne nærmere
information om de nye satser.
GrønlandsBANKEN