Atuagagdliutit - 16.11.1999, Qupperneq 19

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 16. NOVEMBER 1999 • 19
Napparsimmaviup
pisussaaffini sumiginnarpaa
Som radiolytter
Af Steffen Kleist,
Nanortalik
Allattoq Helga Nielsen
Uummannaq
Tallimanngornikkut oktobe-
rip 15-iani unnukkut arfineq-
marlunut kioskiliarpunga, si-
la nillerluni aputeqartoq. Ar-
naq aalakoortoq siuninniittoq
takusinnaavara.
Tassanngaannaq orloria-
Qajaq
All. Sebulon Poulsen,
Narsaq
Ukiut tusintillit naajartuler-
neranni sorpassuit piareer-
saatigalugit aallunneqaruttu-
lerfianni, sorpassuillu pereer-
simasut kingumut qiviame-
qalerfianni, kingumut mee-
raanerma ulluinik takorluu-
gaqalersittarpaannga.
Taamani tusagassiuutit o-
qarasuaatillu annerusumik i-
lisimaneqanngillat. Taama-
nitut oqarluni, asimioqarfim-
miit niuertoqarfimmut, taa-
matullu niuertoruseqarfim-
miit asimioqarfinnut niuerto-
qarfimmullu atassuteqaat an-
nerpaamik tassa piniartoq,
qaannamik angallatilik.
Tamannaannaanngilarlu-
mi, Kalaallit Nunaata oqalut-
tuassartaata niuemikkut naa-
lakkersuinikkullu ineriartor-
nerata ingerlanneqarnerani
pingaamerpaatut angallatin-
nguaq qajaq sallersaalluni i-
nissisimavoq.
Ukiut 1900-t qiteqqunne-
rat tikillugu qajaq atorluar-
tuuvoq, pingaartumik ukiumi
sikuneq ajortormiuni. Ilami
Kalaallit Nunaat tamakkivil-
lugu, ilaatigullu kalaaliun-
ngikkaluartunut allaat qaan-
nap pingaaruteqamera assor-
torsinnaanngilaat ineriartor-
nerup sukkasuup, pingaartu-
mik aalisamerup sukkasuu-
mik qajaq oqaluttuassaan-
nanngortippaa.
Qujanarporli timersuutitut
kingomutaammat, naak sa-
naneqaataata piniartup qajaa
angumanngikkaluaraa, quja-
narpoq qaannamut assingu-
sumik pilersitsisoqarmat.
Maanna ukiut tusintit qaa-
ngiutissapput ullut 35-it qaa-
ngiuppata, tassa ualeq manna
allaffinni issiagama qajaq ta-
korloorlugu, aalajangerlu-
ngalu allaatigilaarniarlugu.
Eqqarsarpungalu Kalaallit
Nunaata naalakkersuisuisa
siunnersuut imaattoq eqqar-
saatigilluarlugu aalajangissa-
gaat, manna Kalaallit Nu-
naannut pingaaruteqarsima-
qisoq - qajaq - ataqqinaam-
mik ullulemeqassasoq ullor-
mik aalajangersimasumik,
qaammammillu aalajangersi-
masumik ataavartumik, ima
tunngavilimmik:
Ulloq qaammallu nalleraa-
ngata ataqqiniarlugu nalliut-
torsiomeqartassasoq, Kalaal-
lit Nunaat tamakkerlugu.
Tamatumani FN NATO-
luunniit eqqarsaatiginagit -
kalaallilli. Tapersiisoqaruni
takanna.
taarpoq nikeqqinnanilu, inuit
taxallu saneqqutiinnarpaat.
Omippara anersaartornersor-
lu misissorlugu. Toquararsi-
masoq malunnarpoq kilersi-
mallunilu. Kilemera ujarpara
apersoraluarlugulu sukkut
annersimanersoq, kisianni
akinngilaq. Qaatiguuata qu-
ngasiata nalaa aattaqarpoq.
Uummannap napparsim-
mavianut sianerpunga kinaa-
neralu ilisaritillugu, arnallu
annersimasup atia taallugu.
Paasitippakka arnaq toqua-
rarsimasoq kilersimallunilu.
Oqaluussiitigalunga ingitip-
para niaqua qanoq innersoq
misissorlugu paasillugulu
niaqqumigut kilersimasoq.
Napparsimmavimmi arnat
marluk vagt-iupput oqarpul-
lu biilissaqaratik biilertussa-
qaratillu. Tassani qanoq ili-
ornissannik nalornilerpunga
napparsimmavimmit ikior-
neqarsinnaannginnama,
oqarfigaakkalu immaqa poli-
tiinut sianeruma aasinnaassa-
gaat. Taama siunnersuute-
qamera sulisup iluarnerutip-
paa taxa-llu aamma siunner-
suutigalugit.
Siullermik politiinut siane-
rama oqarasuaatip akisartua
akivoq, minutsit tallimat arfi-
neq-marluk qaangiuttut sia-
neqqikkama arnaq sul i qaa-
tussimannilaq. Oqaatsikka
uterpakka politeerlu paasitil-
lugu napparsimmavimmiut
aallersinnaanngitsut.
Politiip oqaluutereernera-
tigut arnaq silattorpoq assul-
lu niaqquni ippiginerarlugu.
Aaneqalemerarlugu paasitip-
para. Nammineq makissin-
naanngimmat aqqusinermit
illuartippara. Assut oqimaap-
poq, iluamimmi imminut iki-
orsinnaanngimmat. Taava
politeeq takkuppoq taannalu
paasitippara napparsimma-
vimmiut aajumanngikkaat.
Politiip annersimasoq nap-
parsimmaviliaappaa uangalu
kioskiliarlunga sianiginagu
assakka aattaqaqisut, silami
taarnermik.
Tassa massakkut imaan-
nerluni unnukkut annerutta
aanissaqannginnatta nappar-
simmavimmut sianerata poli-
tiinut sianiinnartassasugut.
Imaluunniit taxa-nut naak
taxa-ni sulisut ilaat ikiueqqa-
arnermik ilinnniarnikuunn-
gitsut. Politiillu immaqa
aamma saniatigut ambulan-
ce-usarnertik nuannarineq-
ajorpaat.
Pissutsit taamaaginnassap-
pata taxartartut pikkorissar-
tinniarsigit.
Uparuarusupparattaaq
napparsimmaviup biilii
unnukkut ilaqutariit biilerim-
magit. Taxa-llu ambulance-
ullutik, tamanna aaqqinniar-
sarisariaqarpoq.
Napparsimmavimmi unuk-
kut sulisut aappaa biilertar-
tuusariaqartoq siunnersuuti-
gerusuppara, ajortoqassaga-
luarpallu ajutoortumik aal-
lersinnaassalluni napparsim-
maviup biiliinik immaqalu
nakorsaq aqqusaarlugu. Biilit
napparsimmaviup eqqaaniit-
tariaqarput angerlaanneqara-
tik.
Arnaq eqqartugara qima-
annarsimagaluarukka navi-
anartorsioriaannaavoq. Qim-
mit anglaannartut paasinnaa-
vaat imaluunniit qiusinnaa-
voq, taamaattumik equngas-
sutit aaqqittariaqarput.
Nogen gange er det ikke til at
holde ud at høre på, når par-
tierne kives - kan del virkelig
være sådan? Er det på sin
plads, at man gennem radio-
avisen klandrer et andet par-
ti? Jeg har selv været med-
lem af Atassut, men har
meldt mig ud, fordi skarpe
tunger bruges. Til Daniel, er
det ærlighed, at man kritise-
rer en bestemt person?
Det må være utrygt at være
Mikael Petersen, hvor man
også forlanger, at han træder
tilbage som landstingsmed-
lem. Jeg mener bestemt, at
Daniel Skifte bør sige und-
skyld overfor Mikael Peter-
sen.
Pisiffik pissarsiorpoq
Maniitsumi iffiorfimmi
Pisortassamik
Pisiffik Maniitsumi iffiorfimmi pisortassamik
piaarnerpaamik sulilersinnaasumik pissarsiorpoq.
Naatsorsuutigaarput:
- suliamut pikkorissuusutit
- iffiorfiup ingerlannissaa pisinnaasaqarfigigit, iffi-
orfik akuneqanngitsunik akuukkanillu kiisalu
kaaginik nioqquteqarfiuvoq, ukiumut kaaviiaar-
titassai 4 mio. kruunit missingemeqarlutik
- marluinnik oqaaseqartuusutit, tamannali im-
mikkut piumasaqaataanngilaq
- sulisorisanik inunnik arfineq-pingasunik arfi-
neq-sisamanilluunniit aqutsisinnaasutit
Neqeroorutigaavut:
- suliffik akisussaaffittalik taamatullu nammi-
neerfiulluartoq
- akissarsiassat pikkorissutsimik aallaavillit
- angalanermut nutsernermullu akiliussinissaq
- inigissaqartitsineq, tassungalu malittarisassat
naapertorlugit akiliuteqartarnissaq
Atorfimmut soqutiginnikkuit, atorfimmut tun-
ngasunik annertunerusumik paasisaqarusukkuit,
taava Iffiortut Pisortaanerat Bo Sørensen oqara-
suaat nr. 56 28 40 imaluunniit 86 23 66 atta-
veqarfigisinnaavat. Qinnuteqaatiginiakkat ua-
gutsinnut appuuttussanngorlugu. Ilinniarsima-
sannut allagartat, siusinnerusukkullu suliffigisi-
masanniit oqaaseqaatit attavigineqarsinnaasullu
inussiarnersumik ilannguteqquneqarput, kingu-
sinnerpaamik ulloq 26. november 1999, nassiu-
guk ima ilisamaaserlugu “Iffiofimmi pisortaq”:
PISIFFIK
Personaleafdelingen
Postboks 319 • 3911 Sisimiut
imaluuniit telefax: 86 47 58
Q - i A.G er der også
SMA ANNONCES
iSn Retsassessor
Domsmyndigheden
udøves af
Grønlands
Landsret, der har
sæde i Nuuk, og at
kredsretterne i de
18 retskredse, 116
byer findes der et
kredsretskontor.
Kredsretterne
behandler alle
typer af sager, d.v.s.
kriminalsager og
civile sager samt
sager vedrørende
skrifte af dødsboer.
Ved Grønlands
Landsret i Nuuk
behandles bl.a.
ankesager fra
kredsretterne.
TIL GRØNLANDS LANDSRET
En stilling som retsassessor af 1. grad med tjeneste indtil
videre ved Grønlands Landsret er ledig.
Retsvæsenet i Grønland består af Grønlands Landsret og 18
kredsretter.
Grønlands Landsret fungerer dels som ankeinstans for
kredsretternes afgørelser, dels som 1. instans i særlige sager,
der overtages fra kredsretterne samt i sager, som i henhold
til lovgivningen er henlagt til Landsretten som 1. instans.
Derudover varetager Landsretten vejledningsfunktionen
overfor kredsretterne.
Grønlands Landsret ledes af landsdommeren i Grønland.
Landsretten er opdelt i to afdelinger - en retssags- og en vej-
ledningsafdeling - hver normeret med en retsassessor og et
par dommerfuldmægtige. Stillingsindehaveren må påregne
indtil videre at skulle varetage stillingen i Vejlednings-
afdelingen.
Der er en del rejsevirksomhed forbundet med stillingen til
alle dele af Grønland, hovedsagelig med fly/helikopter eller
båd.
Tjenesteboligen, der stilles til rådighed, er et attraktivt hus.
1 boligen er installeret elkomfur, køleskab og vaskemaskine.
Tjenesteboligbidraget er ikke endeligt fastsat, men forven-
tes at udgøre cirka 2.500 kr. pr. måned. Herudover betales
for forbrug af vand, el og olie.
Stillingen, der er en varig tjenestemandsstilling, er klassifi-
ceret i lønramme 36, svarende til en årlig bruttoløn på
279.367,39 kr., og stillingsindehaveren vil kunne oppebære
et særligt tillæg på 22.640 kr. i årligt grundbeløb (april
1991-niveau) svarende til 24.927,00 kr., et rådighedsbeløb
på 32.780 kr. i årligt grundbeløb (april 1991-niveau) sva-
rende til 36.091,30 kr., et vagttillæg på 14.980 kr. i årligt
grundbeløb (april 1991-niveau) svarende til 16.493,22 kr.,
et generelt tillæg på 5.810,00 kr. i årligt grundbeløb (april
1991-niveau) svarende til 6.396,90 kr. samt et ureguleret
ikke-pensionsgivende generelt skalalønstillæg på 5.184,00
kr. årligt.
Grønlands Landsret er beliggende i Nuuk/Godthåb. Byen
har cirka 13.000 indbyggere. Der er mulighed for udendørs
aktiviteter såsom sejlads og fjeldvandring om sommeren og
skisport om vinteren. Nuuk har et kulturhus med bl.a.
moderne biograf. Der er folkeskoler og gymnasium i byen.
I folkeskolen er der særlige klasser, hvor undervisnings-
sproget er dansk. Skatteprocenten er for tiden 40. Pris-
niveauet er på visse varer højere end i Danmark.
Nærmere oplysninger om stillingen og forholdene i øvrigt
kan fås ved henvendelse til landsdommer Søren Søndergård
Hansen eller retsassessor Lars Krunderup på tlf. 32 42 00,
lokal 200/lokal 235 eller fuldmægtig Kira Gandrup i Dom-
stolsstyrelsen, tlf. (00945) 33 92 95 59.
Ansøgning, der stiles til Dronningen, bedes indsendt til
Domstolsstyrelsen, Administrationskontoret, St. Kongens-
gade 1-3, 1264 København K. til modtagelse senest den 26.
november 1999.
På Domsstyrelsens vegne
Landsdommereti i Grønland
Postboks 1040 • 3900 Nuuk
Telefax 32 39 75