Atuagagdliutit - 31.12.1996, Blaðsíða 15

Nr. 101 • 1996
15
suinissatsinnut, naatsorsuusi-
ornissatsinnut namminnerlu
aningaasaqamitsinnik nakku-
tilliinissatsinnut ilinniartit-
sisussat? Soormi timersomer-
mik ilinniartitaanitsinni pat-
tammik arsaannartassaagut
qitilunnermi eqaarsaameq, i-
luamik issianeq, iluamik neri-
neq aammalu peqqilluta i-
nuummarillutalu inuunissaq
ilinniartariaqaraluarlugu?
Tamip pissusaanik ilinniarti-
taanemi inuiaqatigiiusugut a-
kunnitsinni immitsinnut paa-
seqatigiinnissamut ilinniar-
nissaraluarput naak, aammalu
sooq »akka Ezekias-ip« sora-
lussani, sakiatsianilu kingua-
assiutitigut pinngitsaalivai,
tamatumalu kingoma oqarlu-
ni sooq qatanngunni aallaasi-
manerlugu nulianilu unatarsi-
manerlugu eqqaamasinnaa-
nagu, aalakoorpallaarsima-
gami. Naammi nalunaaquttap
akunneri isummanik itisuu-
mik paasiniaaffigisinnaasa-
gut, taakkunani sooq Ezekias-
itut iliussanata paasiniarsin-
naagaluarlugu?
NaggataagutiNaak eqqaa-
masinnaanermut ilinniartitaa-
nissarput, ilinniakkatsinnik
eqqaamassinnaanissamut ilin-
niaifissagut - aalakooraluarut-
tarluunnii?! Qimusseq naam-
mappoq, kisianni snescoote-
rerutta angusaqamerussaagut
- cybernaut-illi atorutsigit
isorartussutsit killeqanngin-
neri misigisinnaavagut.
Aap, ajorpasinngeqaaq,
takorluuivutilli...
Naamerluinnaq! Aningaasa-
qarnera ingerlalluarpoq:
Meeqqat atuarfiat pingaaru-
teqarpoq, aammalu inuit pi-
sinnaasaasa tamaangaannar-
tinneqartamerat peerluinnar-
tariaqarpoq. Piffissaq atuarfi-
ne og nu mod alkoholen og
fjernsynet. Nu overlever vi de
kolde vintre, men storheden
og stoltheden som dygtige
fangere svinder, så længe vi
ikke selv fanger byttet, men
selv er det tamme bytte, som
bliver fodret og underholdt af
et bloktilskud. HVAD ER
fugle som ikke selv kan finde
føde? Døde ellerfugle i bur!
Pip pip. Hvem ville så ikke
hellere være en isbjørn? Wra-
aa!!!
To-tre år spildes
for hver elev
Folkeskolen har gennem lang
tid bygget på undervisning
klassevis, hvor social integra-
tion er en af de mest positive
sider. Der knyttes stærke ven-
skaber, og social adfærd tileg-
nes. Enkelte falder ud af
systemet - bliver mobbet, får
tæsk og skal finde sig i dette
gennem flere år, dag efter
dag. »Nå ja... det er jo også
tilfældet i resten af samfundet
- det må vi leve med.« De
ender sikkert med at skyde sig
selv, drikke eller banke sam-
leveren.
Indlæringsmiljøet foregår
med op til 24 elever og én
lærer - en fuldstændig doku-
mentationsløst påstand giver
jeg her:To-tre år ud af ti skol-
eår bliver brugt til ikke nytti-
ge formål - vikar som ulovligt
sætter en lejevideo på og
hæver sin løn, ingen vikar -
ned i byen og kigge, læreren
vælger at bruge sin tid på ele-
GRØNLANDSPOSTEN
usoq ukiumik ataasiinnarmik
sivikilligaanni sipaagassar-
passuaqarpoq. Piffissaq pit-
saanerusumik atorneqaruni
pissarsiassat suli annertune-
russapput! Inuit qasujaallisar-
tarpat peqqinnartunillu neri-
sarpat - imaluunniit nakor-
saatinik aallerlutik napparsi-
maviliartarpat...
Inatsisit pisinnaatitaaffiillu,
aningaasaqarneq ileqqoris-
saarnerlu ilikkarnerusinnaa-
gutsigit pissutsit ataqatigiin-
neri paasisinnaanerulissavar-
put, eqqugaasutut uteqattaa-
ginnamata.
Tamip pissusaanik ilisima-
tusamikkut eqqarsartaatsimil-
lu sungiusarnikkut aniguisin-
naanissarput ilikkassavarput -
aammattaaq imigassamit, o-
qartussaasunit ataatsimoorus-
samillu tapiissutinit.
Qaratsanut ukiorititaq aam-
ma nappaatinik akiuinermut
atorsinnaavarput. Ukioq 1997
qaratsap eqeersarneqarnera-
nut atorsinnaarujussuuarput
aammalu paamaarussat tim-
missallu mattussivinniittut
piniartorsuartut nannukkajus-
suartullu pilersissinnaallugit.
- Naak tarnip pissusaanik
ilinniartitaanerit, sooq akka
Ezekias-ip soralussaminik
pinngitsaaliisimaneranik
paasinninnissatsinnut
ikiuuttussat, Aputsiaq
Janussen aperivoq.
- Hvor er psykologi-timerne,
som kan hjælpe os til at
forstå, hvorfor onkel Ezekias
voldtog sin niece, spørger
Aputsiaq Janussen.
ven som spiser, drikker og
vipper, læreren kommer to-tre
minutter, efter klokken har
lydt, eleverne får fri 2-3
minutter før det ringer ud... 2-
3 års spildtid per indbygger.
Hundeslæde, snescooter
eller cybernaut
Lad det være sagt: Undervis-
ningsforholdene er tragiske.
Lærerne kæmper for at holde
tingene kørende, men hvor er
visionerne og handlekraften
hos de folkevalgte? Hvor er
mentaltræningen, som fjerner
stress og forebygger sygdom-
mene? Hvor er teknikkerne,
der lærer os at læse 1000 ord i
minuttet. Hvor er retslæreun-
dervisningen, som lærer os
om vore rettigheder og plig-
ter? Hvor er elementerne i
regning/matematik, som læ-
rer os om selvangivelsen,
regnskab og personlig økono-
mi? Hvorfor spiller man kun
stikbold i idræt, når man også
burde lære, hvordan man
træner en dårlig ryg, lærer at
sidde rigtig, spise korrekt og
ellers holder sig sund og
frisk? Hvor er psykologi-ti-
merne som kan hjælpe os
med at forstå vores samfund,
og hvorfor »onkel Ezekias«
voldtog sin niece, nevø og svi-
gerinde og bagefter sagde, at
han var for fuld til at huske,
hvorfor han også havde skudt
sin bror og banket sin kone?
Hvor er filosofi-timerne, som
hjælper med at forstå, hvorfor
vi ikke skal gøre som Ezekias?
Sidst: Hvor er hukommel-
sesundervisningen som sør-
ger for at vi husker det lærte -
også under en brandert?! Vi
klarer os med hundeslæden,
men kommer længere med
snescooteren - mens cybem-
auten ikke oplever begræns-
ninger i afstandene.
og spiser sundt - eller går de
ned på sygehuset og får recept
på medicin...
Bedres kendskaben til lov
og ret, økonomi og etik, for-
står vi bedre tingenes sam-
menhæng og sopper ikke
rundt i en patetisk offerrolle.
Med psykologi og mental
træning lærer vi at frigøre os -
også fra alkohol, autoriteter
og bloktilskud.
Hjernens år kan bruges til
at symbolisere bekæmpelse af
sygdomme. Året 1997 må
meget gerne symbolisere det
år, hvor hjernen blev vækket
til live og skabte fangere og
isbjørnehelte af fanger og
fugle i bur.
- Vi er døde edderfugle, mener Aputsiaq Janussen. - Det var
bedre at være isbjørn.
Ja ja, det lyder meget
godt, men du drømmer...
Fandme nej! Økonomien i det
fungerer: Folkeskolen er en
vigtig institution, og sløseri
med menneskelige ressourcer
bør elimineres. Nedsætter
man skoletiden med bare ét
år, er der enorme besparelser.
Bruger man i stedet tiden me-
re fornuftig, er der igen store
gevinster! Dyrker folk motion

isnm
j iroffJ
jijgiKtsStøS
Ilinniartunut
tapersiisameq
Ilinniartunut tapersiisameq
pillugu nalunaarut nutaaq 1.
januar 1997-imi atuutilissaaq.
Siunissami ilinniartut
paarlaateqatigiittarnerinik
nunat tamat suleqatigiiffii
aqqutigalugu AFS-eriartut
angalanerannut tapersiiso-
qartalissaaq.
Kiisalu nalunaarutip nu-
taap atuutilemeratigut ilinni-
artut amerlanerit meeqqanut
tapiiffigineqartalissapput.
Maannakkumut piumasa-
qaatit arlallit naammasseq-
qaartariaqartarpul, siunissa-
mili tapersiivigineqassa-
gaanni pilersuisussaatitaaneq
tunngavigineqalissaaq.
Aamma piffissami sivi-
kitsumi ilinniarfimmiinner-
mut atatillugu ineqamermut
akiliisussaatitaanermut piu-
masaqaatit allanngortinne-
qarput, taamaalillunilu ilinni-
artut amerlanerit akeqanngit-
sumik ineqartinneqarsinnaa-
lerput. Tamanna pingaartu-
mik STI-mi ilinniartunut ilu-
aqutaassaaq.
Pigisanik nassiussisamer-
mi nutaartaavoq sivikitsumik
ilinniarfimmiinnissamut ata-
tillugu periarfissat annikilli-
sinneqamerat, akerlianilli
sivisuumik ilinniarfimmiin-
nermut atatillugu periarfissat
pitsaanerulersinneqarlutik.
Bedre støtte til
studerende
En ny bekendtgørelse om
uddannelsesstøtte træder i
kraft fra 1. januar 1997.
Der vil fremover kunne
ydes støtte til rejsen i for-
bindelse med AFS-ophold,
der arrangeres af internatio-
nale studenterudvekslings-
organisationer.
Den nye bekendtgørelse
betyder desuden, at flere
kan få bømetillæg. Hidtil
skulle en række kriterier
oplyides, mens man i frem-
tiden kort og godt skal have
forsørgerpligt for at komme
i betragtning.
Også betingelserne for
huslejefritagelse på korte
skoleophold er ændret, så
flere uddannelsessøgende
nu kan få fri indkvatering.
Det får især betydning for
STI-elever.
For godstransportens
vedkommende sker der det
nye, at mulighederne redu-
ceres i forbindelse med
korte skoleophold, mens de
forbedres i forbindelse med
længere varende uddannel-
se sophold.
Bekendtgørelse om indkaldelse til
mortifikation af aktiebrev
Bestyrelsen i Nunaoil A/S, reg. nr. A/S 68.116, har
fået oplyst, at aktiebrev løbenr. 10 nominelt kr.
10.000.000,00 er bortkommet.
Aktiebrevet er et ikke-omsætningspapir, og kan
mortificeres uden dom, jfr. § 5 i selskabets ved-
tægter.
I henhold til aktieselskabslovens § 24, stk. 3, ind-
kaldes eventuelle berettigede til at anmelde og
godtgøre deres rettigheder til aktiebrevet over for
undertegnede.
Er anmeldelse ikke sket inden 4 uger fra denne
bekendtgørelse, er aktiebrevet mortificeret.
København, den 7. januar 1997
Advokat Per Magid
Bredgade 38
1260 København K