Atuagagdliutit - 08.05.1997, Blaðsíða 13

Nr. 35 • 1997
13
lllorsuit portusoorsuit, majuartarfiit nammineq ingerlasut fjemsynilu ullumikkut suusut naluneqanngilluarput. Kisiannili umi-
artortumut inuusuttunnguamut Peter Josefsen-imut tamakku tamarmik nutaajupput, 1952-imi New York-imut siullermeerluni
tikimmat.
Højhuse, elevatorer, rullende trapper og fjernsyn er i dag kendte begreber. Men for den unge matros Peter Josefsen var det
alt sammen nyt, da han i 1952 kom til New York.
sin kone, Augusta, så han hav-
de hende at støtte sig til.
Augusta var nemlig kok
ombord på »Remmesælen«.
Syv år ombord på »Remme-
sælen« var nok, mente Peter
Josefsen, da han i maj 1959
søgte over på »Serfaq«, som
sejlede ved Sisimiut. Det blev
dog kun for sommeren, for
Augusta kunne ikke få hyre
ombord på »Serfaq«, så sam-
men fandt de ud af at søge
over på »Klapmydsen«, hvor
Peter blev bedstemand, mens
Augusta stod for kødgryderne.
Peter og Augusta flyttede i
tiden herefter rundt mellem
forskellige skibe, men kunne
ikke rigtigt finde ro.
Til sidst valgte de at gå på
land. Peter fik job som kran-
fører i Qaqortoq. Og selvom
det var et job, hvor han ikke
altid vidste, hvornår han hav-
de fri og ofte måtte arbejde
12-15 timer i døgnet, var det
et job Peter Josefsen kunne
lide. 20 år som kranfører blev
det til, før han gik på pension.
I dag nyder Augusta og
Peter deres otium i Qaqortoq.
Men selvom Peter er gået på
pension, sidder han ikke blot
med hænderne i skødet. Han
har købt sig en jolle, som han
tager ud og fisker med. Fiske-
ne vindtørrer han og sælger på
brædtet, så der er lidt supple-
ment til pensionen.
Af Laila
Ramlau-Hansen
Peter Josefsen ukiorpassuarni untiartoreerluni umiar-
toqqinniarani aalajangerpoq. Ukiuni 20-iti Qaqortumi
kranilemutut sulivoq.
Efter et langt liv på havet besluttede Peter Josefsen sig
for at gå på land. 1Qaqortoq arbejdede han som kran-
fører i 20 år. ; -
MENNESKER
Fra vore læsere ved vi, at artikler om mennesker er godt
stof. Derfor har vi bestemt os for hver torsdag at bringe
en historie om et menneske eller en familie, der har ople-
vet noget, de synes er værd at fortælle om. Og der er hel-
digvis mange sådanne emner i Grønland. Det ligger i om-
stændighederne - i den kompakte historie i nyere tid, i de
store afstande, i befolkningssammensætningen og i mod-
Send os gerne en god ide om, hvem vi kan præsentere
på disse sider i de kommende torsdagsudgaver.
Mærk kuverten »Mennesker«, og køb avisen også
næste torsdag. Det kunne jo være, jeres favorit er med.