Atuagagdliutit - 01.09.1998, Blaðsíða 15

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 1. SEPTEMBER 1998 • 15
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 32 10 83
Fax: 32 54 83
e-mail: atuag@greennet.gl
Isummat AG aqqutigalugu saqqummiuguk, naatsumik
allagit, aaqqissuisoqarfillu imminut pisussaatippoq
ilanngussap naalisarnissaanut.
Skriv din mening til AG, skriv kort, redaktionen forbeholder
sig ret til at forkorte teksten.
qatigiinnermi angusaqarsin-
naasut pilerigisatit pisaria-
qartitatillu anguniarlugit, ilu-
tigitillugulu akuerissavarput
arlaannik pilerigisaqanngik-
kaanni naaggaartariaqartut.
Angajoqqaatut akisussaaf-
feqaqaagut - aammali ilaqut-
tatut, ikinngutitut ilisarisima-
satullu. Misigissutsigut oqa-
loqatigiissutigissallugit pi-
ngaarpoq, sooq aliasunnerlu-
ta oqaluttuassalluta pingaar-
tuusoq, sooq nuannaamerluta
isumalunnerlutaluunniit. Qa-
noq iliornissamik meeqqat
takutissinnaagutsigit - taa-
maalioraanni »navianaate-
qanngilaq« - ingerlaqqinnis-
saannut ikiorluassavagut. Ta-
mannalu nunat killiit eqqar-
sartariaaseraat. Meeqqagut
oqaloqatigigutsigit qanorlu
namminneq iliornissaannik
sakkussikkutsigit, soorlu ki-
simiitillutik qanoq iliomis-
saannik, taamaaliornitsigut
ataqqinninnermik takutitsis-
savagut, inuttut aammalumi
nammineq meeqqatsitut.
Angajoqqaatut ilisimaari-
gutsigu suut sapemagit suul-
lu saperlugit takutissinnaa-
gutsigit, akisussaassuseqar-
nermik takutitsisinnaaneran-
nik ilinniartissavagut. Tassa-
ni immikkut eqqarsaatigaara
angajoqqaatut ilisimaarissa-
gatsigu angerlarsimaffimmi
ajomartorsiutaasut iluarsini-
arlugit qaqugukkut ikiorne-
qarnissamik pisariaqartitsi-
nerluta takutitsisinnaagutsi-
git. Assersuutigalugu isuma-
qarpunga artomamersat ila-
gigaat, angajoqqaat ajomar-
torsiuteqarnerminni nassue-
rutiginnittannginnerat ima-
luunniit angajoqqaajunissa-
mut piginnaanemik sapiun-
neq, uffa malunnarluinnara-
luartoq meeqqat paaqquta-
rinnerlunneqartut, imaluun-
niit meeqqanut pisariaqartut
eqqarsaatigalugit piumassu-
seqanngikkaanni, soqutigisa-
qanngikkaanni iliuuseqarsin-
naanngikkaannilu.
Kipiluttunartaqaaq anga-
joqqaat isiginngitsuusaari-
gaangata, isumaqartarlutillu
oqaloqatigiissutiginngik-
kaanni suut tamarmik qaa-
ngiutissaqqaartut! Taamatut-
taaq ipput inersimasut inersi-
masut allat ajomartorsiutaan-
nik isiginnaaginnartut. Isu-
maqarpunga pingaartuusoq
sanileq imaluunniit ilaquttat
ilaat ikiorneqamissamik pi-
sariaqartitsisoq paasigaanga-
tsigu sillimassalluta malu-
geqqusitsillutalu, quleqan-
ngitsutut oqarsinnaassuser-
put kanngusuutiginagu.
* Persuttaaneq - ajomerusu-
millu toqutsineq aamma aq-
qunaarinninneq - eqqarsaa-
tigalugit isumaqarpunga
qaangerniassat taamaattut as-
sigigaat. Persutaaneq isuma-
qarfigaara pissaaneqarner-
mik takutitserusunneq. A-
ngut arnarluunniit persuttaa-
soq inummut allamut pissaa-
neqamerminik uppemarsaar-
usuttarpoq. Inummut allamut
persuttaaneq tupinnaannartu-
mik pissaanermik misigiffiu-
voq - pingaartumik inummut
nuannarisamut asasamul-
luunniit.
Tassa persuttaanerup eq-
qumiitsortaa. Asasaq pillar-
neqartarpoq - ussatitoqqat i-
laanni taamaappoq. Pissaa-
nerliuna pineqartoq. Naleq-
qutinngitsumik iliornikkut
malugitinniarneq, peqquti-
galugu naammanngitsutut,
ersisutut, soqutigineqanngi-
tsutut, sioorasutut misigiga-
mi. Persuttaanerunngitsumik
allatigut malugitinniamer-
mik iliuuseqarsinnaanngin-
nermik misigaluni. Taamaa-
lillunga kingornussisarner-
mut apeqqut uterfigaara.
Angerlarsimaffimmi ilinniar-
simagaanni aaqqiagiinngis-
sutit taama iluarsineqartartut
- angutit amallu - inersima-
gunngomermi aamma taama
iliortoqassaaq.
Ilisimavarpulli inersima-
suunermi suut tamaasa ki-
ngunerisartagaat allatut misi-
gineqartarput, meeraanermut
inuusuttuaraanermullu na-
leqqiullugit. Isumaqarpunga
persutaanerpassuit pinngit-
soorneqarsinnaagaluartut o-
qallinnermi aaqqiagiinngin-
nermiluunniit naleqquttumik
iliorluni qaangertarnissaat
ilinniarsimagaluaraanni.
Taamaalillunga AG-mi ilan-
ngussaq (4.aug.98) eqqaava-
ra »meeqqagut kissaataas-
sapput«, meqqutigalugu
meeqqagut kissaatiginngik-
kutsigit aammalu meerar-
taamermi suut akisussaaffi-
ginerlugit suullu suliassari-
nerlugit ilisimanngikkutsigit
inuunermi silatusaartumik a-
kisussaassuseqartumillu, i-
nuppalaartumik, qanoq ilior-
nissaannik ilinniartinnissaan-
nut piumassuseqassanngila-
gut, piffissaqassanngilagut
nukissaqamatalu.
Isumaqanngilangassaaq
meeqqat soorlu maangaan-
naq eqqaagaangata pisuutin-
neqartariaqarput, imaluunniit
paasisassaanngitsumik iliora-
angata imaluunniit angajoq-
qaaminnut attaveqarusussu-
seqanngikkaangata. Isuma-
qarpunga meeqqat allatut ili-
ortamerini angajoqqaat an-
nertuumik akisussaaffeqartut.
Namminerlu isumaqarpu-
nga inersimasunngoraanni
toqqortoqartariaqanngitsoq i-
maluunniit iliuutsit meeraa-
gallarnermi ilungersunartu-
nik misigisaqarsimanermut
pisuutitsilluni. Isumaqarluin-
narpunga inersimasunngor-
nermi tamakkua malugineru-
neqalersinnaasut, sulissutigi-
neqarsinnaapput imminut i-
luarsartuulluni. Nuanniitsu-
mik meeraasimagaanni iner-
simasunngornermi naleqqu-
tinngitsunik iliortamissamut
pisinnaatitaaffeqartoqaler-
sinnaanngilaq. Alliartomer-
mi atukkat nuanniitsut paas-
illuariartomeri ilisimallualer-
nerunerini nammineq qitor-
narisat alliartomerini atuga-
risaasa allanngortinnissaan-
nut sapiissuseqartariaqarpoq,
kajungersuseqarluni piumas-
suseqarlunilu!
* 1MMINORTARNERIT
eqqarsaatigalugit isumaqar-
pungassaaq imminortoq qu-
laani taaneqartut assinginik
isumaqartoq, tassa taanna
misigigami allatut ilioriamis-
saminut misigissuseqanngin-
nami.
Isumaqarpunga eqqarsaat
tamanna amiilaamartoq, inu-
iaqatigiinnguani taama qa-
nilaaraluartigisuni, inuit alla-
tut ilioriartissinnaanngikkat-
sigit taamaallaat imminorlu-
tik. Isumaqarpunga inuiaqa-
tigiit tungaannit tunniutiin-
namertut iliortoqartoq, aam-
malu inuit taama ikitsigisut
maani tamatta nunatsinni na-
jugallit tunniutiinnamerattut
ittoq.
Tamatumani ersersinne-
qarluarpoq, inoqatitta nuan-
naannginnertik - imaluunniit
maannakkorpiaq pitsaanngit-
sumik ingerlallutik - eqqartu-
leraangassuk, imaluunniit a-
liasuuteqarnerarlutik, nipa-
ngerluta matuittarpugut, tu-
sarneqarnissamik qinnutaat
soqutiginagu, ilasseriarlugu
qungujulalluta pinngitsuu-
saarlutalu ingerlaqqiinnartar-
luta.
Inoqatip qanoq inneranik
apersomerunissamut sapiis-
suseqaraluaraanni, oqaannar-
nani »ajunngii?«, akissullu
»suu« sikinnerlu utaqqiin-
narnagit. Taamaattumik
aamma takusalerpagut ataat-
simoorlutik imminornerit,
taamaattoqataannarminnit
paasineqarlutik misigigamik
- imminomissarlu aalajangi-
ullugu.
Tamanna tupinnaannar-
poq, inersimasutummi meeq-
qagut paasitittariaqaraluar-
pagut qaqugukkulluunniit a-
jomartorsiutitik pillugit saaf-
figisinnaagaatigut, qanor-
luunniit eqqumiippalutsigi-
galuarpata, imaluunniit ilin-
nut inersimasutut qanorluun-
niit soqutiginaateqarsorin-
ngikkaluarukkit! Ajornar-
torsiutit tamakkut inuusuttu-
mut soqutiginarput, pingaar-
put ilungersomarpullu, iner-
simasutullu tamakku eqqar-
saatigisariaqarpagut, suut a-
jomartorsiutaassanersut ajor-
nartorsiutaassannginnersul-
luunniit isummerfigalugit aa-
lajangertussaannginnatsigit.
Oqaqqillanga, meeqqagut
misigissutsitik pillugit oqalo-
qatiginninnissaannut eqqar-
tuinissaannullu ilinniartissin-
naagaluarutsigit, misigitillu-
gillu aamma inuummata i-
sumaqarlutillu isummertar-
tuusut, ataqqisariaqartut ner-
sualaarneqartariaqarlutillug,
taava isumaqarpunga, meeq-
qagut toqqaannanngikkalua-
mik ajomartorsiutiminnik a-
porfigisartagaannillu qaa-
ngeeriarsinnaanerannut a-
merlanemik periarfississin-
naagaluarpagut, tamatta i-
nuunitsinni tamakkuninnga
naammattuuiuartuuvugut.
Ilisimalluarpara imminut ilu-
arsartuussinnaaneq ajorna-
kusoortoq, misiliisullu nersu-
alaaqaakka, imminnut meeq-
qaminnut nuliaminnullu, ui-
minnut ilaquttanullu allanut
ajomartorsiutiminnik nassu-
erutiginnissinnaasut. Oqar-
toqartarpoq nassuerutigin-
ninneq alloriarnerusoq an-
nertunerpaaq ajomamerpaar-
lu. Isumaqarluinnarpungali
niviarsiarannguup arfinilin-
nik ukiullip Tunumi inuunini
akigisimagaa tamatsinnut
maluginiaqqullugu, tamatta
akisussaaqataasugut. Nallin-
nartumik amiilaamartumillu
toqunermigut nilliaffigaati-
gut, tamatta nassuerutigin-
ninnemp tungaanut allorias-
sasugut eqqumaarinnilerlu-
talu!
ger på dette område og så får
man bøm med ham og så
kører spiralen ellers derudaf.
Jeg mener derfor at det er
af bydende nødvendighed, at
vi lærer vores børn at sige
fra, at vi lærer dem, at de kan
snakke sig frem til det, de har
lyst til og har behov for, og at
vi samtidig accepterer, hvis
der er noget, de ikke har lyst
til og derfor siger nej til.
Vi har et stort ansvar som
forældre - men også som fa-
milie, som venner og be-
kendte. Det er vigtigt at vi
kan snakke om det, vi føler,
det er vigtigt, at vi kan for-
tælle, hvorfor vi er kede af
det, hvorfor vi er glade eller
sure. Hvis vi kan vise vores
bøm, hvordan man gør det -
og det ovenikøbet ikke er
»farligt« at gøre det - så har
vi hjulpet dem godt på vej.
Og det er sgu’ en universel
vestlig tankegang. Fordi når
vi taler med vore bøm og
giver dem nogle redskaber
til, hvordan de selv skal
håndtere situationer, hvor de
for eksempel er alene, derved
viser vi dem respekt, både
som mennesker, men også
som vores bøm.
Ved som forældre at gøre os
klart, hvad vi kan magte, og
hvad vi ikke kan magte, lærer
vi dem samtidig at udvise
ansvar. Her tænker jeg specielt
på, at man som forældre gør
sig klart, hvornår man har brug
for hjælp til at håndtere de
hjemlige problemer. For
eksempel synes jeg, at de
sværeste - eller de »tunge«
sager - er dem, hvor forældrene
ikke vil vedkende sig deres
problemer eller deres mang-
lende evne til at være forældre,
på trods af, at det er tydeligt, at
børnene er misrøgtede, eller
der mangler initiativ, interesse
og handlinger, som er nødven-
dige for børnene.
De er tungt, når forældrene
lukker øjnene og tror at
alting går over, hvis man
lader være med at tale om
det! Det samme gælder de
voksne, der er vidne til andre
voksnes problemer og deres
problemstillinger. Jeg synes,
det er vigtigt, at vi råber
»vagt i gevær« og gør op-
mærksom på, at naboen eller
for eksempel nogle i familien
har brug for hjælp uden at
føle sig skyldig over sin
åbenmundethed.
* MED HENSYN til vold
- og endnu alvorligere mord
og lemlæstelse - der mener
jeg, at vi bevæger os inde i
nogle af de samme cirkler.
Fordi min opfattelse af hvad
vold er, at det handler om
magt. Altså manden eller
kvinden som udfører volden,
har brug for at manifestere
sin magt over et andet men-
neske. Det giver en utrolig
følelse af magt at udøve vold
imod et andet menneske -
især overfor en du holder af
eller elsker.
Det er jo det, der er para-
dokset i volden. Man tugter
den man elsker - hedder et
gammelt ordsprog. Ja, men
det handler om magt. Et
ønske om at manifestere sig
selv på en »temmelig« uhen-
sigtsmæssig måde, fordi man
i virkeligheden føler sig util-
strækkelig, bange, ignoreret,
truet. Og fordi man ikke
føler, at man har andre måder
at manifestere sig på end
vold. Det fører mig tilbage til
spørgsmålet om arv. Hvis
man hjemmefra har lært, at
det er sådan man løser sine
konflikter - såvel mænd som
kvinder - så gør man det også
i sit voksne liv.
Men, som vi ved, så ople-
ver man konsekvenserne af
alting anderledes i sit voksne
liv end som barn eller teena-
ger. Jeg tror at mange volds-
episoder godt kunne være
undgået, hvis man havde
lært, hvordan man kom ud af
diskussionerne eller konflik-
terne på en mere hensigts-
mæssig måde. Dette giver
mig associationer til artiklen
i AG (4.aug.l998) om, at
»vore bøm skal være ønske-
børn«, fordi hvis vore bøm
ikke er ønskebørn og vi ikke
er klar over, hvilket ansvar,
det er, og hvilket arbejde der
ligger i at få bøm, så kan vi
jo ikke finde lyst, tid og
overskud til at lære dem at
begå sig her i livet, på en for-
nuftig og ansvarsfuld, med-
menneskelig måde.
I forlængelse at dette me-
ner jeg heller ikke, at man
kan give børnene skylden for
at de for eksempel smider
affald, reagerer uforståeligt
eller ikke er kontaktsøgende
i forhold til deres forældre.
Jeg mener at forældrene har
et stor del af ansvaret for
denne afvigende adfærd.
Personligt mener jeg dog
heller ikke, at man som vok-
sen kan skjule sig og sine
handlinger bag en traumatisk
barndom. Jeg overbevist om,
at man kan blive mere be-
vidst om disse ting som vok-
sen, at man kan arbejde med
det, arbejde med sig selv.
Ens dårlige barndom giver
ikke en ret til at agere uhen-
sigtsmæssigt som voksen. Jo
mere man er klar over de dår-
lige opvækstbetingelser man
har haft som barn, desto
mere burde det give en mod,
lyst og engagement til ændre
på sine egne børns opvækst-
betingelser!
* MED HENSYN TIL
selvmordet, synes jeg igen,
at jeg kommer ind på nogle
af de samme ting, fordi den,
der begår selvmord, gør det
fordi vedkommende føler at
han (eller hun) ikke har andre
handlemuligheder.
Og det synes jeg er en
skrækkelig tanke, at vi i vort
lille og ellers så hjertevarme
og vedkommende samfund,
ikke kan give mennesker
andre handlemuligheder end
at tage deres eget liv. Jeg
synes det er en falliterk-
læring fra vores samfunds
side, samt en falliterklæring
fra de få mennesker, der
lever her, i vores allesam-
mens samfund!
Det giver jo helt klart et
fingerpeg om, at lige så snart
andre mennesker begynder at
snakke om, at de har det
dårligt,- eller at det fungerer
skidt for dem for tiden - eller
der er noget, de er kede af, så
lukker vi af, ignorerer deres
indirekte råb om at blive
hørt, løfter på hatten og går
videre, smiler og lader som
ingenting.
Hvis bare man havde mod
til at spørge lidt mere ind-
gående om, hvordan det går,
i stedet for at sige »ajungii?«
og blot forventer et »suu« og
et nik. Derfor ser vi også de
kollektive selvmord, hvor de
kun føler sig forstået af dem,
der gør det samme - vælger
at begå selvmord.
Dette er paradoksalt, fordi
vi som voksne burde give
vores bøm vished for, at de
til hver en tid kan komme
med de problemer de har -
uanset hvor tossede de måtte
lyde, eller hvor uvedkom-
mende de kan virke på dig
som voksen! For den unge er
det jo vedkommende og vig-
tige og alvorlige problemer,
og det må vi tage højde for
som voksne og lade være
med at stille os til dommer
over, hvad der kan være pro-
blemer og, hvad der ikke
kan.
Men igen, hvis vi for fan-
den bare kunne lære vore
børn at kommunikere og
snakke om deres følelser og
give dem en følelse af, at de
også er mennesker med me-
ninger og holdninger, som
kræver respekt og påskønnel-
se, så tror jeg, at vi indirekte
kunne give vore bøm nogle
flere handlemuligheder for at
komme ud af de problemer
og konflikter, som vi jo alle
støder på, her i livet.
Jeg ved godt at det ikke er
nemt at gå i gang med at
arbejde med sig selv, og jeg
tager hatten af for dem, der
prøver, dem der vedkender
sig at de har problemer i for-
hold til sig selv og deres bøm
og koner, mænd og øvrige
familie. Man siger altid, at
erkendelsen er det største og
sværeste skridt. Men jeg
synes helt klart, at en lille
seksårig pige i Østgrønland,
har ofret sit liv for at gøre os
allesammen opmærksomme
på, at vi alle har et medan-
svar. Og hun skriger med sin
miserable og markabre død
på, at vi alle får øjnene op for
at tage et skridt i erkendel-
sens retning!