Meddelelser fra Dansk-Islandsk Samfund - 01.01.1936, Blaðsíða 3

Nr. 20
BUDBRINGER
Side 3
Mellem Danmark og Island har der i lange Tider
været en l'ast politisk Tilknytning, foruden de oprin-
delige Slægtskabsbaand mellem de to Folk. Men me-
dens del ene Folk havde Overherredommet og Mag-
ten, og det andet Folk kun Lydighedens Pligter og
kun inden for visse Grænser kunde raade over sine
egne Sager, herskede der ofte gensidig Uvilje og Mis-
tænksomhed. Denne opstod, fordi intet af de to Folk
gjorde sig nogcn virkelig Umage for at lære det andet
at kende og sætte sig ind i dets Livsanskuelse, Histo-
rie, Sprog og folkelige Ejendommeligheder.
Efter at Island har faaet sin fulde Selvstændighed,
cr Samlivet mellem de to beslægtede Folk blevet me-
get mere venskabeligt. De har faaet et bedre Kendskab
til hinanden end for. Den gamle Mur af Uvilje og Van-
kundskab er styrtet og forsvundet, Mistænksomhedens
Taage er veget for en nærmere Forstaaelses og Kend-
skabs Lys. Dansk-Islandsk Samfund og dets Formand
Dr. Arne Moller har haft sin store og betydnings-
fulde Andel i at udvikle det gensidige Kendskab mel-
lem de to Folk. Men med det gensidige Kendskab er
saa fulgt et voksende Venskab, en klarere Forstaaclse
og en sundere Vurdering af Danskes og Islænderes
Folkeliv og nationale Ejendommelighedcr. I 15 Aar
har Samfundet — foruden meget andet — givet Under-
stottelse til danske Mænds og Kvinders Rejser til Is-
land. Danske Borgere af forskellige Samfundsklasser
har faaet Lejlighed til ved Dansk-Islandsk Samfunds
Mellemkomst at berejse Island, opholde sig der kor-
tere eller længere Tid og faa Lejlighed til al faa cl
Indblik i islandsk Folkeliv, tillige med at de lik et
Land at se, som i de fleste Henseender er uligt deres
eget Hjemland. Disse Folk har saa til Danmark med-
bragt nye Anskuelser om det fjerne Frændefolk, dets
Land og Sæder. Dette kan man bevise bl. a. ved de
Afhandlinger, Artikler og Boger, som Medlemmer af
Dansk-Islandsk Samfund har skrevet efter Afslutnin-
gen af saadanne Rejser (f. Eks. den sonderjyske Sko-
lemand N. P. Jensens Boger om Island m. fl.).
Disse Rejser er næsten udelukkende blevet fore-
taget vcd Sommertid, naar Islands Natur indbod til
mangeartet Skonhed, og det er lettest at foretage Rej-
ser gennem Landet. Det samme gælder l'or ovrigt om
mange af de Rejser, Islændere har foretaget til Dan-
mark, stottet af Dansk-Islandsk Samfund.
Men i visse Henseender er der andre Aarstider end
just Hojsommeren, som er gunstigere for det Maal,
som Dansk-Islandsk Samfund saa vel og dygtigt stræ-
ber imod.
Det er deríor, at jeg her, efter Samraad med Sam-
fundets Formand, tillader mig at fremsætte et For-
slag lil en ny Fremgangsmaade i det Arbejde paa at
udvikle det gensidige Kendskab og styrke Vcnskabet
mellem de to Folk, som Samfundet har paataget sig.
Kunde Samfundets to Afdelinger ikke se sig i Stand
til at bringe en Udveksling af Lærere i Stand mellem
de to Folk, saaledes at man bl. a. forsogte at under-
vise i hvert Lands Historie og Sjirog? For Historien og
Sproget er Grundlaget for enhver dybere Forstaaelsc
mellem de to Folk.
Denne Udveksling af Lærere tænker jeg mig fore-
taget paa den Maadc, at en Lærer fra en dansk Skole,
en Folkehojskole el. et Lærersanatorium opholdt sig
f. Eks. 3 Maaneder jiaa Island paa dcn Tid af Aaret, da
der holdes Skole. Hans Opgave vildc da forst og frem-
inest blive at udbrede Kendskab til sit Folk og sit Land
saa godt og sap udforligt, det lod sig gore i den Tid,
som staar til hans Raadighed. Det samme skulde saa
gælde for den islandske Lærer, som i ligncnde Hen-
sigt skulde tage til Danmark.
Her vil jeg ikke soge at fastslaa, paa hvilken Maa-
de det vil være mest hensigtsmæssigt at indrette disse
Læreres Virksomhed. Men jeg kunde tænke mig, at
man kunde vælge to Veje. Den ene, at lade bcgge Læ-
rere liver for sig den storste Del af Tiden arbejde for
det meste paa eet Sted eller paa faa Steder, f. Eks.
paa en eller anden stærkt besogt Dannelsesanstalt, el-
lcr paa Steder, hvor man kunde vente at forefinde en
lalrig Skare Tilhorere med Interessc l’or de Emner,
som den frcmmede Lærer skulde varctage. Der skuldc
han saa liolde Foredrag, f. Eks. ovcr sit Folks Histo-
rie, holde ct Kursus i Sproget og paa anden Maade ud-
bredc Kendskabet til sit Land og dets Kultur og Na-
tur, Næringsvejc o. s. v. Den andcn Maade cr den, al
dissc Mænd skuldc blive cn Slags omrejsende Forc-
dragsholdcre, hver i den andens Land, men forst og
fremmest inden for Skolcrne.
Lad os tage et Eksempel. En Lærer fra en dansk
Skole opholder sig paa Island i 3 Maaneder inden for
Skoletiden der (1. Okt. til Slutningen af April). Hans
Hverv vilde da blive at rejsc mellem Skolerne deroppe
(Herrcdsskoler, Lærerseminarier, de hojerc Almensko-
ler), holde Foredrag om sit Land, Folk og enkelle
fremragende Pcrsonlighedcr og deres Arbcjde, med
Lysbilleder. Muligvis kunde han paa Skolerne give
Timeundervisning i sit Lands Litteratur cller Sprog.
Dcsuden kunde han holde Foredrag andre Steder, saa-
ledes i Læreríoreninger eller i andre interesseredc
Krcdse efter Omstændighedernc, altsammen efter
nojere Al'tale og Samraad med de Bestyrelscr, som her
konuner i Betragtning.
Af samme eller lignende Art vilde den islandske
Lærers Virksomhed blive under hans Ophold i Dan-
mark, undtagen for saa vidt som han, da Skoletiden
hcr er længere, vilde kunne givc flerð Timer ogsaa
udcn for den egentlige Vintertid.
Jeg foler mig forvisset om, at denne Virksomhed
kan blive til stor Gavn. Den vil kunne bidrage meget