Meddelelser fra Dansk-Islandsk Samfund - 01.01.1936, Blaðsíða 7

Nr. 20
BUDBRINGER
Side 7
noget, der vil beherske hele vor Eksistens, altsaa ogsaa det
politiske Liv. Nationalsocialismens Opfattelse af Kirken,
udtrykt i Programmets § 24, er i Grunden liberal, fordi den
forudsætter, at Staten er den Magt, der beherskér liele
Menneskelivet og derl'or ogsaa er i Stand til at tage Kirken
i sin Tjeneste og anbringe Kirken paa den Plads, hvor den
selv onsker den, nemlig som Inspirationsgiver til den na-
lionale Opofrelse i Statens Tjeneste og under dens Ledelse.
Som i den liberale Kristendom bliver i Nationalsocialis-
men Kristendommen blot et Stykke Sjæleliv, en Inspira-
tion, ikke et totalt Eksistensforhold. Derfor maa total Stat
og total Kristendom stode sammen i en principjel uloselig
Konflikt, fordi de begge vil beherske Mennesket ubetinget.
Et Hojdepunkt naaede denne Konflikt i Marts Maaned i
Aar, da Bekendelseskirken vovede i en Erklæring at af-
vise Ideen om den totalitære Stat som stridende mod Guds
Ord, efter hvilket Staten er begrundet og begrænset ved
Guds Ord, og da Staten svarede ved forste Gang at anven-
de Koncentrationslejren mod Kirkens Mænd.
Synoden afsluttedes med en festlig Sammenkomst i K.
F. U. M., bvor Reykjaviks Præster var Værter for Syno-
den. Ved denne Fest oplevede vi Danske ■— foruden mig
deltog nemlig i Aar i Synoden Kaldskapellan D. Monrad
Moller fra Thorshavn og stud. teol. Svejstrup Nielsen, der
agter sig til Gronland som Præst, som danske Gæster ■— et
Bevis paa den Hjertelighed, hvormed man som Repræsen-
tant netop for den danske Kirke modtages i islandske kir-
kelige Kredse. Det skal nok være rigtigt, at de stærkeste
Baand mellem de lo Lande er at finde i Kirken. Vi tre Dan-
ske blev formelig hyldet. Vi var, som det sagdes i en Tale
af Provst Bjarni Jónsson, »Repræsentanter for tre Lande,
Danmark, Færoerne og Gronland«, og dog Repræsentanter
for eet eneste Stift, det storsle i Verden, Kobenhavns Stift,
som det fremhævedes i Pastor Mollers Tale. Den samme
Forneinmelse af Slægtskab og Samhorighed forstærkedes
iovrigt ved Besog i nogle Præstegaarde efter Synoden. Og
disse Besog fik mig iovrigt tii at beslulte, at mit næste
Besog paa Island skal forme sig som en Række »Studier
i Marken« i islandske Præstegaarde. Jeg tror, at der ogsaa
blandt islandske Præster er en Trang til nærmere Kontakt
ined Kolleger i andre nordiske Lande. Flere Gange omtal-
tes Muliglieden for en Udveksling af Præster. Nogle gen-
sidige Besog af danske og islandske Præster, saadan som
det i Aar liar været forsogt mellem danske og norske Præ-
ster, hvorved man paa forste Haand la'rte den anden Kir-
kes daglige Liv at kende, er slet ikke en umulig Ting at
gennemfore. Og det vilde være meget betydningsfuldt,
deroin tvivler jeg ikke efter mit forste og forhaabentlig
ikke sidste Besog paa Island. En anden Ting, som jeg fik
Indtryk af vilde være meget nyttigt, var en nærmere Kon-
takt mellem de to Landes teologiske Studenter. Saalænge
de islandske Studenter endnu kunde tage Eksainen ved
Universitetet i Kobenhavn og derfor ogsaa- i nogen Ud-
strækniiig benyttede sig heraf, bestod der hérigennem en
Kontakt mellem danske og islandske Teologer. Nu er dette
ophort. Det er nu sjældent, at islandske Teologer studerer
i Kobenhavn. Skulde islandske Teologer igen i storre Tal
soge til Kobenhavn, maatte Udvekslingen sikkert være
gensidig. Og hvorfor er der ingen danske Teologer med
Maksimum i Kirkehistorie, som paatager sig den spæn-
dende Opgave at tage Speciale i den islandske Kirkes IIi-
storie? Et Studieophold paa et Semester eller to i Reykja-
vik vilde da være nodvendigt. Og hvorfor har de kriste-
tige Studenterbevægetser i vorl Land ingen Forbindelse
med islandske Studenter? Dette er altsammen Sporgsmaal,
som trænger til en Besvarelse. Og som et af Resultaterne
af min Islandsrejse lader jeg disse Sporgsmaal gaa videre
sammen med en Opfordring til Kolleger om at tiesvare
dem i Handling.
Og saa bor disse Linier slutte med en Tak til alle i
Danmark og Island, som medvirkede til at gore denne
Rejse til saa stor en Oplevelse for mig.
En Sommcr paa Island.
Efter en Rejse til Island paa ca. 1 Maaned i Somme-
ren 1934 var det mig en stor Glæde atter i Sommer
1935 at kunne besogc Island, denne Gang med Rejse-
stipendium fra D. 1. S., hvilket jeg takker Samfundet
meget for.
Rejsen varede fta 28. Maj til 15. August. Oprej-
sen gik over Skotland til Djúpivogur paa Osttandet.
Hjemrejsen skete via Bergen—Oslo. Samlede Udgif-
Gulltoss.
ter, iberegnet Telt og fotografisk »Ammunition« til ca.
100 Optagelser, belob sig til ca. 600 Kr., hvoraf 250
Kr. udgjorde Rejsestipendiet.
At give et udtommende Referat af saa lang en Rej-
se her i »Budbringer« er naturligvis uinuligt, men
jeg skal nævne kort det vigtigste. Efter Besog paa de
fleste ostislandske Havnepladser, naaede jeg i Snevejr
og 2° Varme til Akureyri 8. Juni. Paa Grund af Vejret
maatte en planlagt 1'ur til Mývatn opgives, og jeg tog
med Bil til Reykjavik. Undervejs blev Vejret udmær-
ket, men var stadig meget koldt. Efter nogle Dages
Ophold tog jeg i Teltlejr fra d. 16.—22. Juni med
Síra Friðrik Friðriksson og ca. 40 unge Mænd fra for-
skellige K. F. U. M. Foreninger i Island. Efter Hjem-
komsten overværede jeg Kirkemodet og med Biskop-
pens Tilladelse Synodcn for den islandske Kirke. Dcr-
efter opholdt jeg mig fra 4. Juli til 6. August hos
Síra Sigurður Pálsson i Hraungerdi, med hvem jeg
foretog et længere Ridt til Vestlandet for at hente
Heste paa en Gaard dér. Foruden at folge med Præsten
paa Embedsrejser, havde jeg den Glæde selv at præ-
dike i hvcr af hans 3 Kirker paa Islandsk. Skal jeg
særlig omtale et Par Oplevelser fra i Sommer, bliver
det forst en natlig Fisketur efter Laxorred.
Vi laa i Teltlejr ved den lille So Eyrarvatn ved
Hvalfjorden. Vi havde haft nogle pragtfulde Dage
ined straalende Sol liele Dagen lang med Badning i
Soen og Myggeplage. Om Natten var dct derimod hi-
dende koldt og Rimfrost, og det kneb med at holde