Norðlýsi - 16.04.1915, Blaðsíða 2

Norðlýsi - 16.04.1915, Blaðsíða 2
VOR ØKREDS Provenummer. Det Nnmmer, vi herved ndsender, har vi tænkt oa som et Provenummer, saa Læseme kan faa et lille Indblik i hvil- ken Retning Blađet vil blive ledet. Om der skude findes enkelte Trykfejl i Proveeksemplaret, beder vi Læserne und- skylde. Der vil hengaa en Tid, inden det næste Nummer udkom- mer, da vi i Mellemtiden vil benytte Lejligheden til at samle Abonnenter. Vi a^ter senere som Pølgeton at give et en- jelsk - færøsk Kursus, saaledes at de,, der interesserer sig derfor, vil kunne benytte det til Selvstudium. Nyt Roefro hos E. Olsens Porretning Klaksvig nnntinicmniminQDC Postekspeđitionen i Kluksvig er aaben Hverdage fra Kl. 10 Fm. til Kl.*2 Em. og fra KI. 5 til Kl.7 Em. samt Son- og Helligdage fra Kl. 12« 2. □□□□□□□□□□□□□□□□□□□□ Vintercn, der svinder. Sundhedstilstanden har været meget đaarlig i det for løbne Pjerdingaar. Men nu synes det, som der er indtraadt en Bedring. Mæslingepedemien er de fleste Steder i aftagende. I Klaksvig fik man indskrænket Sygdommen til JBiskopstø, Ilvor nu Iiidespærringen er ophævet. Paa Viderejde, som i iidj Grad er blevet hærget af Mæslinger, er en stor Del áf Patienterne over Senge igen. Kighosten har i sidste tre Maaneder huseret her i Klaksvig, og der er indtraadt flere Dødsfalđ som Følge af tjenne for Børa meget ondartede áygdom. Døde i Krigon. Det er meddelt os, at en Datter af Elieser Olsen ( Lavikinuin) som var gift i Frakrig, har mistet sin Mand, der tillige med sine to Brødre er døđ i Krigen. Ligeledes sidder en Datter af Johan Jensen af Up- salon nu som Enke. Hun har været gift i England i flere Aar, og nu er ogsaa hendes Mand ofret paa Krigsalteret. Isak Simonsen af Kuno, som i en lang Aarrække har op- holdt sig i Eugland skal efter sigende være død ved Mine- sprængning. Motorbaađefiskeriet synes at give et meget ringe Ud- bytte, ogsaa for en stor Del grundet paa det daarlige Vejr, uom har hindret Baadene i at komme ud paa Søen. I Ugen efter Paaske naaede enkelfe Báade her fra Klaks- a ig en Fangst. af 300 Torsk, men gennemgaaende var Pang- steu ringe. Vejret har ogsaa i de sidste Dage været tU Hinđer for Vaarfiskeriet, og skent enkelte Baade har vovet sig ud bar Udbyttet som oftest været tarveligt. Det er c’eiværre í'or Tiden Udsigt til at der skal komme til at mangle Sild. Skibsfiskeriet synes ikke at tegne helt godt, men đe høje Fiskepriser vil gøre deres til, at Aarets Udbytte ikke bliver unier det norraale. Af Skibe der inđkom her til i Paask- 6n, havde Phebe faaet 3500 Torsk, Pride 800, Boreas 1500, John Bull 500, Livingstone 1000, Zion 1500, Soli Deo Glo- rie 2500, Nordingur 1800. Af Skibe, der er indkommet her ril efter Paasken, har Nordingur faaet 1100, Soli Deo Glorie 700, Phebe 600, Torsk. Fra Island meldes om daarligt Vejr men enkelte Skibe skal have opnaaet en temmelig god Fangst- Fra Fugleljord mddes, at Kutterae Kara og Ruth har faaet henholdsvis 29 og 31 Skippund, og Kutter Brestir 400 Torsk. Det daarlige Vejr har forhindret Vaarfiskeriet- Men enkelte Motorbaade har opnaaet en forholdsvis god Fangst. Sidste Tnr opnaaede de bedste Motorbaade 250 Torsk. De mørke Nætters Tid er nu forbi, men man mærkor meget lidt til den blide Sommer, som skulde bringe Sol og mild Havbrise med sig. Det er ligesom Vinteren med dens kol de Taarer efter yđerste Evne anstrænger sig for at bedøve de vaarspirende Planter. Vort bedste og sikreste Foraarstegn, Lunden har vist sig, men 'đen máa desværre døje mange kol- de Nætter endnu, før den faar kende den færøske Sommer. Hvad Vinteren bar med sig, bar vi faaet Besked om. Der.s Tid liar været en Sværđtid, Blodtid og Dyrtid, en Tid, hvor det store civiliserede Europa afkastede Kulturkaaben, og hen- gav sig til Barbariet. Man er ofte' tilbøjelig til at bebrejde t. Eks. Asiens Folk deres Má'ngel paa Kuitur.' Men man liar aldrig hørt om slige brutale Bedrifter fra Asiens Side. som Europæerne har fremvist i den forløbne Vinter. Det mest beklageltge er, at Krigen mere óg mere antager Form af en Udsultningskrig, hvilket er den blodigsto Uretfær dighed tnan kan tænke sig. At Familien først skal miste sin Forsørger og saa sora Slutning paa Tragedien bukke under for Sultens Sværd, staar som en skrigende Modsætning til Nutidens humane Lovgivning og - Tankegang. Men alt saadanf er jo uđelukket i Krig, hvor man benytter alle til Raadiglied staaende Miđler for at opnaa Maalet. Skønt Sommeren kommer med;'Sol og vaarspirende Kræf- ter, saa kan vi ikke forudsætte at den mildner Krigstempe- ramentet, men snarere opflammer det til at opbyde de sidste Stridskræfter. Vinteren, der svinder har ogsáa sat sine Spor hos os. For tjenesten har det været smaat međ, og Prisen paa Føđemidler er for Melvarernes Vedkommende steget omtrent til det đob belte. Men lad os haabe at den fremspirende Sommer vil bringe Bud om en Soltid, hvor *Kanontordenen stilner af, og den menneskelige Fornuft atter kommer til Orde. Seiv onx det skulde ske, vil Vinteren 1914 * 15 sætte sine Spor i kommende Slægtled. Orakel — Spaadomme 1915. Krigen vil vedvarends komme til at rase, hvis der ikke bliver sluttet Fred. Præstene vil ikke mere bede til Vorherre om Sejr, men om Fred. Marsbeboerae vil eksperimentere med F Straalerne, for at umuliggøre Brugen af Kruđt paa Jorden. Der vil, saa snart Krigen er sluttet, bliver dannet et For bund: Europas forenede Stater med en Supergeneralissimus sora Overhoved, ligesom der paa Færeerne vil blive sluttet et Forbund: Færøeraes forenede Selystyre • Samband.

x

Norðlýsi

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Norðlýsi
https://timarit.is/publication/640

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.