Norðlýsi - 16.04.1915, Blaðsíða 4

Norðlýsi - 16.04.1915, Blaðsíða 4
Gecrg Brunđes om Danmarks Neutralitet .-/• : . .. .. ' •!! ■ ' •< *T _ .... •• ..... ..r,' ... ■■ i i; i Anledning af Glejneneenirv Udtalelser, at de Dahske. er. en Xation. mleta Stoitlied. ’ • ■ ■>;/ • ; ' ,><■.... ..•/« ; • • ' .. j; Den ’franske 'T'olitiker Clemeneean liar i «it Blad L'hom- mi' enchaitó Lden lænked’í Ma’nd«)' akVevet ‘en Artikel, der omhandler Tysklandf* Blokade; 'iffe'd, íwerli^t Heijblik paa^ ■!íordaøRporp*Hiaalet, hvori h‘an HÍgeS’,1 at livip f£en tyske Blokade 4c. mere. end tomt Praleri, saavil đett'ft. Skriđi eætte hele den rjpútrale Verden i Bevaíjrelse, mtfaíke, nieiit' '[Tndtagelse $f~ hogle . Nationer, der - saaledes' som' den'danske - er t»lottede for Stolthed da deh' . I/emlæstelse af Landet re væbnet Modstand pamtidig med, at den hjælpef 'sÍtle'’f,Wd^r mod det endeiige. i; Maal. At disse Ord har vag-t‘‘^rbjtWse^ ÍDanmark, kan' fies af, at iGeorg Brandes;' Clemericea.us gamle Yen, hnr •;•■ i; ,et aabent '.firev« ífil Clemenfe'áft;. ’iidfaií 's(n Harme særliir over for Beskyld linger, at de Danske er en Nation uden S,to!t hed. Det heđder bl. a; ' T i -' 1 i' v ''• • Deres Ord om de Danske' at' de ” er to. Xatipn* uden. (Stolthed, har Sat ondt Blod' her i Lanđet' óg hái; bedrnyet mig personlig. En Skribent af Den's lí'árig burde holde sig tilbage fra nedsættende Ytririger 'óiii liei'e Folkeslag, da saađanne . Almindeliggórelshf^aldrig rairimer Sandhedep, hf;aa,. ... riidt som man treffer en Sð&irierfngl međ1 et 'KølÍeslag,) D.e h,usker nuk Renans Ord %ifom. *t,ú’ ~ n,.;y De bebrejder i de bitr&te* 'óg mest' krænkende J.^J.-yk ,... . Danmark dets Neutralitet, udleder đen ; đa Lanđet ikR ■ kpn hav gleint den Lemlæstel.-e, det var Gen.staníf ífor - fra Frýgt ; og Havesyge. .Teg for min Del, sonf tør ‘ sige mig fri fofa-- har en Hæj; ellen en Flaade, der kan betragtes som Angrebs- vaaberi, eller en Grænse, der lađer sig forsvare. Danmaik er naturligvis nødsaget til Forsvar, ifald det overfaldes. Til Angreb er det ikke i Stanđ. f\V •r • ,F r.l"' Bekendtgørelser.' Rekteremle Skut til Klnksvig Sugns Konimuno be- des betult sharest muiig tií undertegnede Kiiss rer. • ';ii pif‘- ;' * ■ ' ' Kláksvigđen 28Marts l9Íj>. T’. .1 . , „.-r , . • • ••••>' 3" - ' ■■•■'■' Fur Søniænd Storf Lager af Moss;.01ietøj( ligeledes haves Søstøvler, alt tii bedste h dog ikke"'kari hnVe' gíerat 'Tysklands * .ndet, riieri aTÍÍS%e^;riÍn'T%gt>/gt gør, ^ P ’ D°S.r» fukser, Herreklædmnger, and findef F:dvÍje ffd at Vrige sig pe’.y . Kvahtftt « bðli^.^er, •« 8a,muel,..M. Joensen Mørkenøi-e. >fi /»**V hEKTA JMALTØL S.F. Hansen Vág FClaksvík JsL V W! Tyskland Krig. Saalænge dereret Gran snntjl Fornuft-tjlbqge« -.;, i dansk Regering, Ail đette ikke ske.; T ’ , va i « Tngen Dansk, der hai* oplrivet 1864,\'haf''yisseHg gleiri^.gt Land^, pt blev. berøvet to Fetnteðele áf sjt Omraádej hell^y ikke, at.rø Prøjsen og Østerfig da berøvede oft' iiike’bióc . ^vad,,^ ■ riafio-Mfnsser nf Ynreh eller TiWg, som vi gódt kan Inve nalt, om end stafsretlipt, havđri ' krav í'áa4,’Wep med Nordsien selv. blivrø indfort; fra lldlilridet, ug ’Masser af Penge vig gjorde et Omraade til deres’, sóm yar . yent dansk ye£ . gaar deríur ud-af Landef til stor "Skade Ibr vort lille Sj.rog , Folkekarakter, Kultur og Nátipnpjfpiplse., ■ Vý^iiar Sainfund. Hnsk paa, naar 'Pengene og Arbejd-.fnrt.jene.sten paa de Ting vi bruge' blivff i’Lánđet, forøges Landet ; Velstand l'or alle de's Beboere.’ Hen, som kober 01, bor dcrfor kebe mit „Ekt i er đcit S. F. Hansen. Vmiar heller ikke ghmt, at Løftet fra 1866 ,j'tkeirblev;’; holdt, i Kraft af hvilket Nordslesvigeme hávde Ret til at, komme tilbgge til Danníftt-k igen. ogs'vi har (med dybere irite- r.essa og mere aarvaagen Medfølelse eriđ anskmændene ) været--; vidnetil, hvorledes det prøjsiske Styrp-,i Nordslesvig Maltol“ det 'er srirfteles nierenđe, og opvarmet b'ev en ? nafbrndt » bg stedse stigende Fo'ii't Jgelse , af dansk. et udmærketí MiddelTmod llæsfnúl og Forkelel.se. Sprog. og—dansk Sindelag. ""• "4*j Ikke desmindre betragter de iblandt os, der bai' politisljt.Begieb o n Krigsierkjæring til Tyskland som f, L ’stærdig Af.-indighed fra dansk ^ide. I l SJ Vhlev Krigen, som jo da ikke erklæredes af Danmárk, optaget i.i,uforstandigi Ttllid til et engelsjc: Løfte om, at Dapmárk jikkp vilde komme til at staa alene. Behøver nogen rpt yidnesbyrd ora ;* moderne Statsmænds po- Ptiske Uformuenhed , ,og; ringe Fremsyn, saa har han det i Frankrigs og Engiands Holnirig under hiri .Krig. Frankrig, der havde givet sig.iind'amdrir Napolion 3,, apsaa det for snild. PQlitik^at;.støt#e PrJøjsen i det naive Haab om Gentjenester frajh.;Rismáyk ;rog *England lod' uđen • den. svageate;. Protest - |Prjøjsen J&mægtige. j sig Kieler Hayn., Det »»r FráSgkriga, pg .Engiandft ’yærkj at Damnark nu hvírkea s*. It o g I) i ii o e i i . . ,.* /K| , 41 i’ Fra Midten af Apíril moltager jeg Bøger til Indbinđing. Arbejdet udføres • smagfu’.dt og omliyggeligt og- til moderate Priaer.. .i k • -• K 1 i e s e r Í e n a e n . - K 1 a k*s v i er . ---------------------——---------------—T—;------T------------- ....tjf: Redakter: Simon P. Eaeháriá sn. :R í »Ndrdlj‘áetfs Trykkeii, ' */ • >o•_> ' r ■'■■* *: KlákbVig '* '■**

x

Norðlýsi

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Norðlýsi
https://timarit.is/publication/640

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.