Norðlýsi - 16.04.1915, Blaðsíða 3

Verdenskrigeu
Bismark-IOO Aar
Der hengaar ikke en eneste Dag uden at Telegrafen brin-
g-er Meldinger i Tusindvis fra Krifísskuepladsen og dopr kan
man ikke se noget, der peger i Ketning af, hvem Sejren til
sidst vil tilfalde. Vi kar hert om Marneslaget og Kampene
ved Weichsel og Karpaterkampene. Men disse Kampe synes
for os at have givet saare magert Resultat i Forhold til de
Ofre, der er bragte. Ved Vestfronten er der fra fransk Siđe
stađig' inlebet Meldinger om Held for de franske Vaaben, lige
som man ogsaa fra tysk Siđe har bragt Sejrmeldinger. Efter
disse Beretninger at đemme sknlde Tyskerne nu staa i Nor-
maudiet og Franskmændene ved Østerseen, men den negteme
Sandhed er, at Krigen er en March paa Stedet.
Der har gaaet Kygter at Kejser Franz Josepli, nedtrykt
over de uheldvarslende Krigsefterretninger fra Karpaterne,
skal liave henvendt sig til Eegeringen i Fetrograd for at op-
naa en Seperatf red. Østrig skal være rede til at afstaa Ga-
lizien, Bosnien og Herzegovina. Men man anser det for li-
•let sandsynligt, at denne Henvendelse ferer til noget.
Hvis det skulde ske,, at Østrig skulde faa sluttet den Sejte-
ratfređ vilde det betyde et stort Minus for Tyskland.
ltalien
har i de sidste ITger staaet parat til at deltage i Krigen
paa de Alieredes Side, men de sidste Efterrotninger tyder paa,
at Landet \il opretholde sin Neuttralitet jiaa visse Indrem-
melser fra Centralmagtemes Side. Det, der i den senere
Tip har vundet stort Opmærksomhed er
Sokrigen
baade i Dardanellerne og Norsoen. Da det rygtedes, at de
alieredes Flaade var trængt ind i Dardanellerne og bombar-
derede de derværende tyrkiske Forter, nærede man Haab
om, at en Genaabniug af Dardanellerne og Bosjæros vilde væ-
re nær foresta iende, men man blev skuffet. Saalamge Græ-
kenland bevarer sin Neutralitet. er der ikke stor Sanđsynlighed
for en hurtig Tilintetgorelse af det europæiske Tvrki.
Norđsokrigen
Siden hin berømmelige Februardag, da Tyskland erklærede
Blokadekrigen paa England for fort ud i Virkeligheden, er
mange Skibe dukkede under Havfiaden for aldrig at komme
frem igen. Mange Mænd har derved fnndet deres vaade Grav,
og Qceanbelgerae holder deres monetone lágtale over Ofrene,
.som faldt for bestiale Vfpseners Haand. Skulde man opregne
de Værdier, der er gaaet tabt ved Undervandskrigen vilde
det belebe sig til svimlende Summer, som kun de færreste
har Anelse om. Det er sin egen Sag om man ødelægger de
Krigsferende Magters Slagskibe, Krydsere og Undervands-
baade, men at ogsaa neutrale Handelskibe skal rammes af
Ulykken er hejst beklageligt. Vi liar set, at man ikke nej-
es med at skyde paa Skibene, men at man ogsaa stikker
Ild paa dem. Saaledes berettes at
Den norske Bark ,, Nor“ blev stukket i Brund.
Barken »Nor« som var Ijjemmeherende i Frederikstad, var
lastet med Træ og skulde til Hull. I Nordseen blev den
standset af en tysk Undervanđsbaad, som efter at have set
Skibets Papirer, beordnede Manđskabet i Redningsbaadene og
Unđervandsbaaden gjðrde derefter Forsøg paa at skyde den
norske Bark i Sænk. Da Skibet paa Grund af Trælasten
ikke kunđe synke, stak Tyskerae Ild paa Skibet. »Nor«s
Besietning blev taget ombord paa en anden norsk Damp'er,
som var blevet underrettet om Barkens Undergang.
Denne Usikkerhed i neutrale Lanđes Samfærdselsforhold, som
Undervanđskrigen liar bevirket, har tvunget neutrale Magt-
er til at tage Forholdsregler. Ved det nordiske Kongemøde
i Malmø blev netop Sjiørgsmaalet, hvorledes roan bedst kun-
de forebygge, at de nordiske Rigers Hftndelsflaade led yder-
ligere Tab paa Grund af Sekrigen, taget under Overvejelse.
I đenne Maaned har Tyskland fejret Otto von Bismarks
hundredaars Fødselsdag, netop nu i Kfinontordenens ustandse
lige Larm. Manges Tanker vil ogsaa vende sig mod dui
Mand, der skabte Tysklanđs Storhed, og paa livis Politik
det nuværende mo'lerne Tyskland er bygget op. Bismaik
var Tysklands Perikles. »Der skal Mod til at have Talent*
Han kunde, tfikket va-.re hans Mod og urokkelige Vilie, bry
de gennem Opjiositionens jernhaa:d! Mir.. Det kostede
liam umaadelige Kíimjie inđen lian naiiede saa vidL Thi soiu
andre stærke Personligheder mødtes ogsaa han ined iSjiot < g
Uvilie. Han, som i sin Ungdom aldrig havde givet sig ;>
med Politik, knnde ikke va re egnet til Dijdomat! Da h; u
blev udnævnt til Gesant ved Forbundsdagen i Frankfurt srg
de man om ham: »Bismark Dijilomat! Den uuge Friskfvr
der aldrig havde været Legationssækreter. Han kunde jo ik
ke engang Fransk og Engelsk; meu drikke, det kunde han
Da han senere som Statsuiinister erklærede, at Tysklamls
Enlied kun kunde loses med »Blod og ,Jern« modte, han og
saa stærk Mođstand og Mistilli<l. Han liavde kun Kongeu og
Regeringen j»aa sin Side. Fra Folkets l'dsendinge mudte han
Afslag og Tvivl. Men man indrøminede lians selvstændigc
jærsonlige Ojifattelse. Hans skarjie Blik og geniale Forudse
en'aed var man blind for. Bismark forudsaa vel, at naar
hans *Blod og ,Tern« Ide var gennemfort sejrrigt for Tysk
land, vilde hans Modstainlore, der nu fordømte ham, falde
ham for Fode.
Det viste sig ogsaa at han efter den sejrrige Kaniji m< d
Østrig ojmaaede Tilgivelse for sin dristige, heusynsløse Pai
tik. Under den fransk-tvske Krig lykkedes det ham at sam’e
alle tyske Stater til en fast Enlieil og Prøjsens Konge bl< v
udnævnt til Tykslands Kejser. Tysklands Enhedstanke v; r
derved blevet til Yirkelighed. Skøndt Tyskland liavde ojmaa
et Fred og Anseelse udadtil, saa førtes der dog en li te -
Kamp mellem Regeringen jiaa den ene Side og det tvsk
Fentrumsjiarti jiaa den nnden Side. D.nne Gaug maatte
Bismark bøje sig og søg j Forsoaing med <let katolske Par
ti.
Grundet paa den Mod.-tand, soin lmn mødte ved Genae>£-
førelsen af Socialistloven, hvorved han skaffede sig Arbejc
erpaitiet til Fjemje, kom hau til at staa mere og mereensnm i si*
,Arbejde, inđtil han tilsidst nedlagde sit Kanslerembeđe. meu
»Rigssmed«n« vedblev i Pressen at rette skarp Kritik mcd
sin Eftermand. En Kamjiens Mand var Bismark. Ham;
utnettelige Energi fandt ikke Hvile fnr Døđsengelen forto
liam bort fra det Tyskland, som han havde stemjilet
med sin Aand-
Skønt Bismark i sit Liv havde mmlt bitter Modstand < g
Haan, saa samledes Tyskland ved hans Baare i dyb Taknemmo
liglieil over, livad denne Heros havde været for Tyskland.
Efterverdenen har ogsaa ydet hani deu fulde Anerkendelse,
som lian ikke kunde faa af sin Samtid. Man kan ined Rit
te mønte Cæsars Ord paa Bismark: lian kom saa og vandL
Tyskiund <ig Krigen.
Englands Lordkansler Haldane kar overfor en Korrespcm
dent udtalt: EUropa har faktisk været jiá R;in>len af Krígeu
i de sidste 10 Aar. Efter Agadir - Affæren var vi klar over
at Krigen var en Mulighed, vi niaatte regne nieil. Noge
senere indtraadte der en Beđring i Forholdet mellem England
og Tyskland. Da Haldane som Krigsminister i 1912 aflagde
Besog i Tyskland, havde han flere Samtaler med Rigskansler
en Beihmann • Holhveg og Kejser Wilhelm, nier, siger han
»den tyske Regering havde vist sig uvillig til at gá ined lil
en Indskrænkning i Bygningen af Krigsskibe, og jeg liavde
med Sikkerheđ erfaret, at Tysklaml rustede sig i langt størie
Maalestok end vi liidtil havde anct i EnpIaiuL*