Norðlýsi - 10.09.1915, Side 1

Første Aargaug. Nr. 5. Klaksvig. Fredag dcn 10. September 1915. Firo Siđer. - Syv Øre
,sN«r<iiysi“ udkommer liver-
audcu Frcdag og \oster 1,80 Kr.
om Aaret eller 90 Øre halvaarlig.
Aunoucepris er 10 Ørc pr.
Petitlinie
LsagtingsBoven.
Det har længe været en kenđt
Sag, at Færøernf s Lagtig som Folke-
rejtræsentation k'un liar virket som en
luegct unđerorđnet lovgivendo Faktor
ogsaa i de særlige Anliggender.
1 Par’ementarisk set liar Lagting-et
desuden været stærkt bunđet ved
Amtniandens Stilling soin selvskreven
Formand. Noget overvættes stort Tegn
paa Frihed og Fremskridt er det jo
Ikke lieller at Provsten paa Øerne siđ-
der som selvskreven stennneberettiget
Lagtingsmand.
Da Lagtingsloven, paa Grund af
at Kvihderne ifølge Grundloven 5. Juni
1915 liar faaet Yalgret og Valgbarhed
til Rigsdagen, nøđvenđigvis niaatte op-
tages til Bohandling og eventuel Æn-
Uring i indeværende Lagtingssamling,
bár 6 Lagtingsmænd bonyttet Lejlighe-
den til at foretage en Ilenvendelse til
Tinget, đor i dansk Oversættelse lyder
saaledes:
Til Lagtinget.
Vi underskrevno Lagtingsmrend
benvende os herved til det højtærede
Lagting for Færøorno og bede Tinget
om at. optage til Overvejelse Spørgs-
maalet om at faa vor nngældende Lag-
tiugslov af 15.' A'liril 1854 optagen til
Bohandling, forandret og paány vedta-
get som »Lov om Fæi'øernes Lagtiug
og Landsstyre*.’ Efter denne Lov skal
Lagtinget være eii Samling af ude-
lukkeiide folkevalgte Mænd og lovgiven-
đe í alle Forhold, som vedrore Fær-
øerne særskilt.
Det være os tilladt med faa Ord
at sige vor Mening oni den Sag, soin
vi herved ønske at freinme;
I.
Nu efterat »Danmarks Itiges
Grundlov* er ændret til at være en
af de mest frisindede Forfatninger i Ver-
den og saa at sige enstemmig veđtagen
paa Rigsdageh, er đet mere urimeligt
end før, at vi i Færøernes Lagting
er saaleđes stillede, at vi ikke have
Tillađelse til at vælge vor egeu Ting-
formand, men maa nøjes med en kon-
gelig Embedsmand til at røgte dette
Hverv.
Det er os fulđkomment klart, livilke
indgribende Forandringer i Færøernes
Jjandsstyre det vil føre med sig, at
Amtmanden gaar fra som Formand i
Færøornes Lagting; tbi ikke er Sagens
Orđning fuldført, førend han ogsaa er
skilt af med det Hverv, som bestaar i
at ekspedere Lagtingets Vedtagelser til
Rigsregeringen. Men det drejer sig
ikke blot om at faa Amtmanden skilt
af med dette Hverv; her maa sættes
Mand i Manđs Sted. Og da-idet Hverv,
som Amtmanđen liidtil har liaft i
Hænde som Lagtingets Formand, ikke
tykkes os at kunne gives nogen
Mand i Hænde, som sidder i noget
anđet Embede, uden at det bliver saa-
ledos, 'at de samme Fejl, som vi ved
at lægge denne Sag frem for Tinget
prove at slippe fri for, igen komme til
at folge vort Landsstyre, viđe vi ikke
rettore Vej at gaa end at bede Kon-
gen oin at ndnævne en Ombudsmand
(»umbodsiuann«) særlig for Eærøerne.
Det tykkes os bekveminest, at đenue
Ombudsmand har Sæde i Færoernes
Lagtíng og Tilladelse til at tage til
Orđe der undor de samme Vilkaar
som andre Tingmænd. Han skal đog
ikke have Stemmeret, uden saa er, at
lian er folkevalgt Tingmand.
II.
Som det er alle bekendt, have
nu Kvinđer lige saa vel 'som Mænd i
Danraark efter denne nylig vedtagne
Grundlov faaet Ret. til at vailge og
blive valgte til Rigsdagen; det tykkes
os derfor saa urimeligt, at Færøernes
Kvinder ikke skulle have Valgret tii
Lagtinget, og det saa meget mere,
som dette forer det Misforhohl med
sig, at de blot iiyve Valgret til đet
ene af Rigsđagens Ting (Folketinget).
oftersom Færøernes Lagting, som kun
vælges af Mænd, vælger Laiulstings-
manden for Færøerne. Der er derfor
stor Trang til, at »Lov om Foran-
dring i Lov om Færoernes Lagting'*
bliver ændret. i den Retning, at ogsaa
Kvinder faa'r Ret til at vælge og bli-
ve valgte til Lagtinget; men forđi de
Kvinder, som bo fjærnere fra Valg-
stederne, ikke hayo den samme Nytte
af Valgretten soin de Kvinder, der bo
nærmere, bor Valgstedernes Antal for-
øges, og da anđre Smaaændringer og-
saa synes os nodvendige, bede vi Lag-
tinget sørge for, at Loven i sin Hil-
hed bliver optagen til Beliandling,
ændret i fornævnte Retning og skili
baade fra Lagtingsloven og Loven ora
Folketingsvalgene paa Færøerno eg
vedtagen som en Lov for sig unđer
Navnet »Lov om Lagtingsvalgene paa
Færoerne«.
m. v
Det er let at se, at et Forslag
til »Lov om Færøernes Lagting og
Landsstyre* i en saađan Udstrækning,
som vi her liave tilsigtet, ogsaa kræ-
ver, at andre indgribende Love og
Regler maa tilvejebringes, som f. Eks.:
1) Forslag til Regler for, livilket
Forhold den førnævnte Ombuds-
mand skal have med at gøre.
2) Forslag til Lov om Oprettelso af
et Overkommunalraad for alle
Færøerno, som bør faa til Be-
lumdling mange af de Sager, som
/