Norðlýsi - 07.04.1916, Blaðsíða 3

nfítniBligp. Der hsi' raeot oiltanagtigo
riord’.igo Storme veil Sydlandet..
Koii fí i'nuition. 5. Søndag i
Pasten afholdcs Kcnfiimation i Klaks-
vig' Kirke.
„Tjalđirr“ afgilc planmæBsigt fra
Ff:tcnl;avn 2. Aj.ril via Leith til Fær-
f:<rne.
Kin hcilsnl
Eg vard á eiiiiim fimdi her um
dr.gin hidin at flyta heilsu fra næmin-
gunnm — ] 86 í tali — á Voss háskúla
og skr.lastyrarnum L. Eskeland til
Føroyingar. Avtí eg ilcki enn ætli at
■venđa heiin til tær mær so kæri
oyggjar, sendi eg hervid heilsina til
hlødini, og bidi tey gera so væl at
ilyta hana til fólki fyri meg.
Voss háskúli 30 Marts 1916.
Páll Patursson.
Ef Foredráeg Orøs
Fæs’ísea^®-
Forhenværende Sognepræst paa
Vaagø, Past.or .Tohansen, som har over
20 Aar virket som Præst her paa
Færøerr.e, og som nu er Præst ncđe
' paa Fyn, har i Bogonse holdt et Fore-
drag om Færøerne, som er en af de
ir.est uhildede og upartiske Fremstillin-
ger, nogen Dansker har givet sine
Landsmænd. Vi hidBætter eftev »Bogen-
re Avis« et Bammeiitrængt Referat af
Foredraget:
De mange emaa Øer, der đanner
den færoske Gruppe, ligger ca. 200
Mil fra Danmark i Atlanterhavet. De
cr kun lidet kendt, selv af Danske,
o.g i de danske Geografier ofres der
ikke ret mango Liniei'. paa dem. Men
Forbiudelsen med Moderlamlet og
Kendskabet er dog øget megot i de
sidste klonneskoaldre. Nu er der aarlig
ca. 40 faste Dampskibsture til og fra
Øerne, tidligere var der kun et Par
faste Eejser dertil aarlig med Sejlskibe.
Dc-euden besoges Øerne nu af mange
Turister, navnlig Tyskere og Englren-
dere, som søger dertil navnlig for at
nyđe den ejondommelige og storslaaeđe
Natur og glæde sig over at leve frede-
ligt blandt et opvakt og interessant
Naturfolk.
Færøerne er et Fjældland og et
Jløjlanđ, mange Steder međ bratte
K.vstor mod Havot, amilendo Fjordo og
Fjelde, der naar en Højde af indtil
3000 F.ođ.
Der er lnin lidt Skov, fordi Kli-
rnact. er saa ustadigt og omskifteligt,
tnen Natureu or storslaaot og alvorlig
og írcmbyder nn g n Skonhed haid ? vel
Sommer- og Vinterlid.
Dyroriget er forbavsende rigt paa
alle Slags nordiske Fuglo, og Havet
v.rimler af Fisk og andre Havdyr.
Derimod er der ikke mange Pattedyr,
og af Hnsđyr findes de samme som
herhjemme, navnlig utallige Faar og
store Mængđer af Kvreg og Heste.
Selv Husmænđene har ofte en 3 á 4
Kfccr. Piia Øorne bor en sur.d og kraf-
lig Befolkning, der stammer fra Norge,
iđet norske Bønder pna Harald Hnar-
faíiorg Tid — utilfreds med Forholdne
hjemme — drog til Færøerno og fæste-
de Bo dár. Men Befolkningen er nu
stærkt blandet, navnlig ved Ægteskab
med Danske, idot Eierlig mange Præ-
ster gifteđo sig ind i do færøske Fami-
lior, og de3iiden flyder đcr noget kel-
tisk og fransk Blod i den færøske
Beíolknings Aarer. Sproget er færøsk,
det vil sig'ø i na*r Slægt mcd det gamle
oldnordiske Sprog, som vi kender fra
vor egen Fortid i de iiorđiske Lande
og (lisses Historie, men Beboerne kan
saa at sige alle tale og forstaa dansk,
der læres i Skolerne.
Befolkningon or mcget frugtbar,
og- der er ovoralt en Vrimmel af Børn.
Det er moget alminđeligt, at der er op
til en lialv Snes Børn i et lille fnttigt
Hjem, og det er næston ubegribeligt,
hvorleđes Føden kan skaffes til Voje,
men de er glade og tilfredse med dercs
Øer og elsker deres Fædreland over
alt.
Naturligvis maa de udvise den
støvste Sparsommolighod, og dot gor do
ogsaa, selv om đcn yngre Slægt efter-
haanđen har lært adskilligt nđefra ogsaa
i Eetning af Fornøjelsor.
Dcr drives er Del Landbrug, men
98 pCt. af Boíolkningen driver i storre
e'.ler mindre Omfang Fiskeri, der er
Øornes Hoveđnæringsvej.
Landbrnget er ogsaa meget vigtigt.
Jorden deles i Kongsjord, đer er Staton
tilhørende Jord som udlejes íor en
billig Afg'ift, Ođelsjord, som tilhører
Bondon som Ejendom, og Trøjord som
Husmandsbrug'.
Jorden đrives noget pnmitivt, og
Naturforlioldene v:\nskeligger ogsaa i
nogen Grad moderne Drift, men er de
đog ganske godt med og klater sig
i det íiele rigtig gođt.
Eærøboerne er et iutelligont og
poatisk anlagt Folk, der hevarer de
gamle Sagaor og Sange gennem munđt-
lig Overlevering fra Slægt til Slægt.
Ligeledes bovarcs den Dag i Dag
reidgamle Skikke, som stadig lioldes i
Hævd, navnlig lioldor de gamle Bryl-
lupsskikke og Bryllupsdanfo sig, og i
do gamle Sange finder man ofte stær-
ke Minđelsor fra Foikota I.iv -og Fær-
đen og Udtryk for det, der netop cr
særegent og ejondommo'.igt for dot
lille uforknyttø Folk.
Baađafiskeriei 1915.
Det, der bevirker &t Baadgfi, 1; -
riet for sidste Aar viser saa smu'.ko
Hesultater, er ikke den store Fiskemæ ig
de, men de høje Priser, scm Krigen har
medfort. Det samleda Baadefiskeri paa
Frerøerne 1915 er opgjort til 91166 -
Kr. mod 597315 Kv. i 1914, allsan,
314349 Kr mere end íoregaaenđo Aar.
Forskollen vilđe være blevetlangt størr;,
hvis Yaarfiskeriet 1915 ikke vrr
hæmmet saa stærkt af det ualmindelig-
đaarlige Vejr; men til Gengæld var
sidste Efteraar ineget heldigt med
Hensyn til Fiskofangst, og det indevtr-
rende Aars Foraarsfiskeri, saaledes som
det har forlioldt sig til Dato, vil kom
me til at veje godt paa dette Aiu-a
Fiskerikonto, ihvertfald for de nordliga
Øers Vedkommende, og forhaabentlig
vil man ikke blivø skuffet for đen
Tid, der er tilbage.
Fiskei iudbyttet, for 1914 og 1915
forđeler sig saaleđes:
1914 1915
Norderøerne. 119320 Kr. 171153 Kr.
Østerø .... 134268 — 185459 —
Strømø .... 88672 — 131622 --
Va*gø .... 90359 — 155992 —
Sanđø......... 35286 — 60834 —
Snderø . . . . 129410 — 206604 —
Paa Norđerøernø stiller ITdhyttet for
1915 sig saaledes:
Kilo Værdi Kr.
Klaksvig (herunder
Bordøvig Aaorne,
Nordere, Haraldsund
og Bkard) . . 295759 47288
Rydrodal 2669
Husum . 103559 16209
Mygledal . . 32933 5353
Kuno , . . 59560 11148
Arnefjord . . . . Kvannesund og . . 45760 7430
Norddeble . 109141 16471
Viderejde .... . 105513 17219
Svinø . 110791 18097
Fnglø 26188
Østerø: Kilo Værdi Kr.
Lamliauge .... . . 25325 3957
Ridovig . . . 9737 1583
Næs og Tofte . . . . 35528 601 i
Strænder 10730
Moi'skranæs og
Selletræ . . 12408 2004
Ejde . 166079 31110
Gjov . 100508 1829.6
Funding . . , . . .. . 5498 87í>
Eldevig .... . . . 3326 560
Andefjord .... . . 43254 6908
Fuglefjord .... . 126817 20205
Lervig . . 196970 33301
Nordregøte . . . ; - 33790, 5*8 Ó1
Sydregøte .... 1 2703
Skaale ...... . . 19431 3114
Saltangeraa . . . 400