Norðlýsi - 07.04.1916, Blaðsíða 4

DEN KOÍESISKE KTISBK.
Yrd Husn:cðcrcr.8 í?trg: ctanr en Knip1
pel, Ki/ormed hun tug'ter siner I)otre,.
hvis de græder for hojt om Natten og
forstýrrer de Yoksnes Rovn. Sinaapf-
gerne bruger at lægge Fødderne op paa'
den haarđe Sengekant eller paa andeu
Maađe tilfeje sig Smerter for at over-
deve Vcerne i de bunđne Fødder. Mange
der af Kolđbranđ eller Betænđelser,
inden Forkrøblingen af Fødderne er
fuldbyrdet. Der er ikke i alle Provin-
ser af Kina, Pigebørnenes Fødder bin-
des, til Gengæld er der audre, hvor
selv de lavere arbejdende Klasser ikke
skaanes, oppe i Nordkina kan man se
Kvinder af Almuen gøro Markarbejđe
kravlende paa Knæerno. Ialt regner
man, at der i Øjeblikket findes ca. 70
Millioner Kvinder med lemlæstede Fød-
dør i Kina.
s Er Kineserinden nu færdig fra
sin Moders Haand, med Kunstfødder
knap fire Tommer lange og Benet vís-
sent til Knæet, afleveres liun til sin
Trolovede, der ser hende for første
Gang, naar hun tilsløret med Perler
»tiger ud af Bryllupsbærestolon for at
gaa ind til, hvad man paa kinesisk
Blomstetsprog kalder den Gykkelige
Lrnderkastelso«, Ægteskabot; i praktisk
Forstand bestaar đet nærmest i, at hun
fra Hjemmet.s Kvindefængsel flyttes
over i en ahđen Familjes, hvor hun.
den næste Snes Aar deler sin Tid mcl-
lem at føde Børn og gaa sin Svigermo-
der til Haande som Tjenestopige. Hun
viser sig ikke paa Gaden, maa ikke
veksle et Ord med nogen Mand, ikke
engaug sin egen i andres Nærvárelse,
man spiser end ikke sammen i kinesi-
ske.Hjem, hver æder sin Ris og sin
Ensomlied i sin Krog af Hnset; hun
holdes i TJvidenhed som et Kreatur og
ser ikke engang Solen eller en Eng,
som Kreaturerne dog gør, hun lever i
Slaveriets uafbruđte Mørke og saadan
gaar hendes Aar som Barnemoder og
Kone.
Hos en amerikansk Rejsende, Ross,
finder jeg fortalt, jeg lmr ikkø selv
truffet at høre det, at Kvinderne i
kinesiske Landsbyer gaar ud paa Mar-
lcen eller hpjtliggende enlige Steder om
Natten og staar og hyler, ganske ene,
som' Varulve, i Timovis, de hyler deres
Elendighed ud tll Natten og Stjernerne,
eller nej, do bare hyler, for de har
hverken Religion eller nogen som helst
anden aandeltg Forestilling; saa ulykke-
ligt et Væsen er Kineserinden som
Trælkvinde og Hustru.
Men saa begynder det at lysne
for hendo. Hun har faaet Sønner og
for saa vidt vist sig produktiv; naar
Sørinerne vokser til og ndfolder derøs
Køris Majestæt, falder der en Afglais
af Hæder paa Moderen, og saa siart
Sennerne bliver gift, bliver h:n Svi-
đermoder! Nu rykkor hun op til U løvør
af Magt og uindskrænket Ond ! ab, ikke
Bom før Genstanđ derfor; samiren med
Alđeren stiger hun i Værdighed, riu er
det Tød hendes Seng, Kniplen stiar,
sand ynligvis đen samme, hun fik af, da
hun var ung, for i Iíina er íuan kon-
aervativ og har Sans íor Ani'kvitoter;
og saaledes er Kresløbet endt, Kineser-
inden er færdig, den • gamle, uudgrunde-
lige, onđslcabsfulde og forpinte Stakkel,
man møder paa Gaden og vigor nden
om af Frygt for, at hun skál biđe En
med de 'tandløse Gumnver. Jeg har læst
om en Kineserinde, der dræbte en ung
Pige, som ikko vildo lystre honđe, ved
at hakke Knæleddono og Albuerne af
liende med en Saks!
Den gairile berygtede Euktkejser-
inde, der døde i 1908, mod de bekendte
af Lidelser og Grumbed furede Træk,
solve den skeleterede Vederstyggelighed,
Íjøđen i kvindelig Udgave, var en ægte
Kinoserinde, et Barn af sit Folk. Og
som selv đ6n simpleste Kineserinde var
hun ikke uden eu vis Majestæt, den
kvindeíige Sjæls raa Karnkterstyrke,
der opøves gennem et langt glæđesløst
Liv i Former og Strabad>e:'.Hin hayde
sin Adel, den yderste Haardførhed, og
krævede den af andre. Man fortaite
mig i Peldng om on af hendes Hofda-
mer, đor havdo pebet og været til Be-
svær under Flugton fra Vinterpaladset,
da den. gamlo Drage blev fordrevet i
1900; man kom forbi en Brond, og
Enkekejserinden, dor blev irriteret over
Pigebarnots Klage, bad nogen i sit
Følge om at kaste de.t flæbende Indiúl
derned, for at Munden kunde blive
lukket paa bende; luui blev stnidt der-
ned, og Laaget lagt paa igen. Ellers i
Enkekejserindens Vplmagts iage, naal'
nogen af Kvinderne blamlt liondes Om-
givelsor inishageđo liende, befaledo hun
dem at dø, og da de var Prinsesser,
indaandede dø Blad.gu’d, et mindre ædelt
Metal passede sig ikko, og omkom ved
Kvælning. Den gamle Enkekejserlnde
vilde tilfredsstille Ibsen i Kravet til at
gørø det helt, som hnn gjorde.
'Mon liun ikke ogsaa havde et
Lankammer, et eller andet afsides Lyst-
hus i en Have, eller en Kælder, hvor hu i
u )g]o Gange i sít Liv tyede hen for at
være alene og skrige.
(Fortsættes).
BekendlgSrelssr.
mo«l cm clygtig og energisk
Repræsentant for Faerøerne
for Saig saf llorđ- og liageri-
‘margarine.
liillet mrkt. 8080 med icc’-
forlige Oplysninger ag Refe-
rencei* bedes tilsendt Iffertæ’
Ánnonceburean, Sct. Feder-
gtræde 19, Itotienliavn K.
Samuel Joensens Handel
Morkenorc
har ds bedste Kvaliteter af sorte Olie-
klæder og alm. Oiioklæder, Herreklæ-
der og Stoffer til Overfrakker.
i&rb. Samuel Joensen.
KAMINSTYKKER
anbefales som det bođste Materiale
til Kaminer stærkere ond Mnrsten,
nemme at opstillo, kun den halvø Pris
i Forholđ til Mufsten.
Faas hos
E. Olsens Forretning
Klaksvig-
Bekenđtgorclse.
De Personer i Klaksvig Sogns Kom-
mune, som mener at kuuue komme i Be-
tragtriing ved Uddeling af Bidrag i
Henhold til Lov om kommunale Fofan-
staltriinger i Anledning af Dyrtiđen,
bødes henvende sig t.il undertogneđo
Forstariderskab.
Forstanderskabet for Klaksvig
Sogns Komnmne.
Klaksvig den 22. Febr. 191G
T. F. V.
T. J. Petersen
_
Ovcrretssagfercr I> j uriiuus.
Incasso. Procednre. Dokomentskrivriing.
Repræseutant for Livsforsikringsselska-
bet
„Hnfnia“.
Træffes paa Hotel »Ljurlmus.
Thorshavn.
---------------:--------------------
TegH Forsikring i det dansk
I.iv»forsikringsjelskab vCarenlia“
Nærmøre ved Henvendelse til Solskabets
RspræseHtant
Bagøí Peter Sainuelsea Klaksvig
MARGARINE.jlO£NT.
En af de størstc Martrri-
nefabrikkcr nsgcr i'orlifnc'elie
RcdEktør: Simon P. Zacliariasen
»NordIyset«s Trykkcri
Klaksvig.