Læknablaðið - 01.06.1931, Blaðsíða 3

17. árg.
Reykjavík, júní-júlí 1931.
6.-7. tbl.
Nyere Fremskridt paa Vitaminforskningens
Omraade.
Af L. S. Fridericia.
Maa jeg begynde med at takke for den ærefulde lndbydelse til at tale
her i Dag. Det glæder mig meget, at islandske Læger har Interesse af
at höre, hvad jeg kan have at meddele. Da jeg modtog Opfordringen fra Pro-
fessor Gudmundur Hannesson til at tale ved den islandske Lægeforenings
Generalforsamling, var jeg först lidt i Tvivl om, hvilket Emne jeg skulde
vælge for mine Foredrag. Skulde jeg vælge et Emne fra de Omraader
af den praktiske Hygiejne, som det hygiejniske Institut ved Köbenhavns
Universitet beskæftiger sig med, eller skulde jeg vælge et af de rent
videnskabelige Emner, som jeg selv har beskæftiget mig med? Efter
min mangeaarige Medarbejder Dr. Skúli Gudjonssons Raad valgte jeg
det sidste, og vil derfor tale om det videnskalDelige Emne, der ligger mig
nærmest: den nyere Vitaminforskning.
Aarsagen til at næsten alt mit videnskabelige Arbejde i de sidste 12
Aar har drejet sig om Vitaminforskning, er min Overbevisning om den
dybtgribende Betydning, som de moderne Ernæringsundersögelsar vil faa
t'or Hygiejnen og for Kliniken. Ernæringslæren har ganske skiftet Karak-
ter i de sidste 12—15 Aar og- har gjort det i en saadan Grad, at man
godt kan dele dens Udvikling i to Perioder. I den förste Periode, som
sluttede omkring 1912—16, beherskedes Ernæringslæren helt af Stof-
skiftefysiologien og beskæftigede sig kun meget lidt med sygelige Til-
stande og deres Forebyggelse. I sin anden, nuværende Periode drejer
Ernæringslæren sig först og fremmest om Sygdomsætiologi. Vitamin-
forskning er ætiologisk Forskning. Den gaar ud fra en Række Opdagel-
ser, som viste, at bestemte Sammensætninger af Föden kan fremkalde
sygelige Symptonrkomplexer hos Mennesker og forskellige Forsögsdyr,
til Trods for at Föden bestaar af uskadelige Födemidler. Senere op-
dagedes det, at Födens Sammensætning har afgörende Indflydelse paa
saa vigtige Livsprocesser som Vækst, Forplantning, Diegivning, Mod-
standsevnen mod Infektioner og maaske paa Svulstdannelse. En Række
af Opdagelserne, sem danner Grundlaget for den nyere Udvikling, blev
gjort i hygiejniske Laboratorier, og Ernæringslæren har efterhaanden
faaet stærkere Tilknytning til Hygiejnen end til Fysiologien.
Jeg vil ikke forsöge at give en Oversigt over Vitaminforskningen og
dens Hovedproblemer. Mit Formaal er beskednere. Jeg vil indskrænke