Læknablaðið - 01.06.1931, Blaðsíða 6

76
LÆKNABLAÐIÐ
stadig overordentlig lidt. Holst og Frölich paaviste allerede i deres förste
Undersögelser, at Stoffet lader sig udtrække med Vand og daarligt taaler
Opvarming eller Törring. Det har senere vist sig, at C-Vitaminet dog
kan taale en Del Opvarmning, naar man udelukker Indvirkningen af Ilt, og
naar man har C-Vitaminet oplöst i en Vædske med sur Reaktion. Paa
Grundlag af de Erfaringer er det lykkedes at udarbejde Henkognings-
metoder for Tomatar og flere Frugter, som bevarer en stor Del af C-
Vitaminet efter Henkogningen.
Paa et andet Omraade end det kemiske har nyere Undersögelser deri-
mod givet værdifulde Oplysninger; jeg tænker paa Undersögelserne over
de patologisk-anatomiske Forandringer i Organismen, der indtræder ved
C-Vitaminmangel. Undersögelserne er foretaget af Aschoff i Tyskland og
Höyer i Sverige og Wolbach i Amerika. De vigtigste sygelige Forand-
ringer ses i Bindevævet. Ved C-Vitaminmangel mister Bindevævets Celler
Evnen til at danne den intercellulære Collagensubstans, der er jo det
karakteristiske for Bindevæv. Den tilstædeværende Collagensubstans i
Bindevævet atrofierer desuden.
Disse Forandringer bevirke, at Bindevævet bliver löst og skört og for-
klarer Symptomerne ved Scorbut. Det er Bindevævsforandringernes
Skyld, at Karvæggene bliver sköre, Tænderne löse og Knoglevæksten
abnorm.
Dyreforsög har vist, at Abnormiteterne i Knoglevæksten ved C-Vita-
minmangel vistnok har en særlig klinisk Interesse. Efter Israel og Fran-
kels Undersögelser heler Frakturer daarligt hos Marsvin paa C-Vitamin-
fattig Kost, da der ikke dannes Callus. Man kommer til at tænke paa
den gamle Erfaring blandt Kirurger, at Frakturer, som Sömænd faar
paa lange Rejser, ofte heled daarligt og giver Anledning til Dannelse af
Pseudarthroser. Aarsagen er formodentlig den C-Vitaminfattige Skibs-
kost. Under Frakturheling spiller Diæten altsaa en vigtig Rolle, og vist
ikke blot dens Indhold af G-Vitamin, men ogsaa dens Indhold af det
forkalkningsfremmende D-vitamin, som jeg senere skal omtale.
Paa det kliniske og patologisk-anatomiske Omraade har de sidste Aars
Undersögelser altsaa givet nye Oplysninger om Scorbut og C-Vitamin-
mangel, men de störste Fremskridt indenfor Vitaminforskningen er sket
paa andre Omraader, ved Undersögelsen af de övrige Vitaminer. Man
mddeler for Tiden Vitaminerne i to Grupper efter deres Oplöseligheds-
forhold. Til den ene Gruppe, de vandoplöselige, hörer foruden C-Vita-
minet det Beri-Beri forebyggende B-Vitamin og flere Vitaminer, der maa-
ske ligner B-Vitaminet. Den anden Gruppe er de fedtagtigt oplöselige
Vitaminer, som ikke kan udtrækkes med Vand, men med Fedtoplösnings-
midler som Æter, Alkohol, Benzol, Acetone o. s. v. Til de fedtaggtigt
oplöselige Vitaminer hörer A-, D- og E-Vitaminet, som jeg vil omtale i
næste Forelæsning. I demie Forelæsning vil jeg holde mig til den vand-
oplöselige Gruppe og gaa over til B-Vitaminet.
Hele Vitaminforskningen bygger paa de Undersögelser over Beri-Beri-
Sygdommen, som förte til Opdagelsen af B-vitaminet. Undersögelserne
blev udfört for 30—35 Aar siden paa Java i hollandsk Indien af flere
hollandske Læger, först og fremmest Eijkman, der opdagede, at en beri-
beri-lignende Sygdom kunde fremkaldes hos Höns ved Fodring med af-