Akademisk foreningsblad - 14.12.1905, Blaðsíða 3

Extr. S. 2.
AKADEMISK FORENINGSBLAD.
11.
opslaaet 0nsket orn at læse dem paa Ori-
ginalsproget.
Da jeg saaledes i Sommer opholdt mig
nogle Dage i Holland, traf jeg gentagne
Gange Hollændere, der udelukkende med
dette Maal for 0je havde taget fat paa
Studiet af nordiske Sprog. Jeg traf ad-
skillige yngre, der talte eller forstod dansk
eller norsk (undertiden ogsaa svensk), og
jeg gjorde dem gerne det Sporgsmaal: Hvor-
for har De lært Dem vort Sprog? Svaret
var i flere Tilfælde, som nævnt, at de op-
rindelig var draget dertil af de islandske
Skrifter og derfra gaaet over til et af de
moderne skandinaviske Sprog.
Ligeledes fik Redaktionen af Akade-
misk Foreningsblad strax Anmodning fra
et hollandsk Tidsskrift om TiIIadelse til at
benytte den i vort forste Nummer fore-
fundne Artikkel om Islands statsretlige
Forhold.
Men ikke blot i Holland, ogsaa i Eng-
land og Tyskland er der stor Interesse for
denne Gren af den nordiske Stamme, i
England samlende sig om Viking-Klubben,
i Tyskland knæsat af Universiteterne.
I Danmark er Kendskabet til Island og
dets Forhold langtfra saa stort, som det
burde være. I den akademiske Verden
har der nok i den senere Tid, vel ogsaa
ved vor Virken, været lidt mere Interesse
at spore; vore socialekonomiske og juri-
diske Foreninger har f. Ex. afholdt to
Meder om islandske Forhold; men livad
betyder det? Om Island eller Danmark
materielt har hestet Fordel af deres For-
ening, skal vi ikke her drefte; aandelig
set tror jeg, at Danmark ubetinget er gaaet
af med Profitten.
Det er gaaet Island som det i sin Tid
gik Norge, da det var i Union med os.
Kebenhavn drog til sig, hvad der fremkom
deroppe af store Mænd; Holberg og Wessel
for blot at nævne to, skylder vi jo Norge.
Og paa samme Vis med Island. Allerede
i Middelalderen drog islandske Skjalde til
de danske líongers Hof, og igennem vor
Ilistorie træffer vi Tid til anden Islændere,
hvis Ry knyttes til Danmark og ikke til
deres Fodeo; Arne Magnussen f. Ex„
Thorvaldsen, hvis Æt var islandsk, og i
nyeste Tid Niels Finsen.
Norges Nyskabning 1814 beted ogsaa
en Nyskabning af aets Kultur. Der er god
Grund til at vente, at Islands Selvstændig-
hed vil faa en lignende Betydning for dets
nationale og kulturelle Opblomstring.
Sker det, da vil Omverdenens Interesse
for det faa nye Impulser, da vil Island igen
regnes med blandt Tidens Kulturlande.
Carl Thalbitzer.
The „Worlds-Penny-Postageu.
Denmark-Ieeland.
This paper has always maintained faith
in the power of the small nations to take
their part in the development of civiliza-
tion. We will now point out a single in-
stance in which Denmark and Iceland could
take a leading place beside the British
Empire.
Among the best aids to the progress of
civilization are certainly to be reckoned
cheap tariffs for goods, passenger and
postal traífic. The well known English
politician, Mr. Henniker Heaton, has re-
cently advanced in the columns of the
TIMES a very strong argument in favour
of Universal Penny-Postage for letters.
As a matter of fact, this reform would
realise the proposal of the Dane Josepli
Michaelsen, in 1859.
Mr. Henniker Heaton’s argument is ex-
tremely conclusive and convincing, and put
forward in the TIMES, the worlds foremost
newspaper, with the support of prominent
men the world over, will be of great im-
portance to the success of the proposal.
Such a proceeding as this is of course
impossible for a little country like Den-
mark to carry out.
But there is another instance in which
we can do our share. The Penny Post