Akademisk foreningsblad - 14.12.1905, Blaðsíða 6

14.
AKADEMISK FORENINGSBLAD.
Extr. S. 2.
og „Isandsk studenterforening“. I de danske
studenterf'oreninger ser man dem sjældent
— og det er netop i dé smaa grupper,
der træffes paa slige steder, at man lærer
hinanden at kende. De bor komme til
foredragene og diskutere med; de ber
komme paa ballerne og danse med, i
sangforeningen og synge med. Man kunde
næsten fristes til at sige til islænderne, at
de skal være mere paatrængende. De vil
derved fele sig mindre fremmedo hernede,
de vil f'orstaa mere, og de vil give dén
danske mere indtryk af de sympatetiske
sider, de selv besidder.
Bland jer i mængden og glem de skille-
vægge, som I tror, det nationale nodven-
digvis maa sætte!
Eet ber være reglen: Naar danske og
islandske medes hernede, maa hver især
sporge sig selv, om den, som de træffer,
er tiltalende, og om de feler sig aandeligt
i slægt. Er de det, saa slut jer sammen,
uden hensyn til nationalitet.
Og er den, I træffer, frastodende og
usympatetisk, sá undgá hinanden; men gor
det kun fordi I ikke forstár hinanden, og
ikke fordi I er fremmede nationer — og
dom ikke nationen efter den enkelte. Is-
lænderne bor forst og fremmest huske, at
selv om de foler sig fremmede her i Dan-
mark, kan de selv virke meget for at det
kan bedrcs.
Knud Krabbe.
Islandsks Studsnter.
Gennem Bestyrelsen for Islendingafélag har
vi paa Opfordring om en Artikkel om Inlandslce
Studenter, modtaget folgende:
At give en Karakteristik af de islandske Stu-
denter og deres fælles Ejendommeligheder er
en vanskelig Opgave, da denne Klasse tæller
saa faa Mennesker, og de individuelle Forskel-
ligheder derfor kommer til at gore sig stærkt
gældende. I Reykjavik, som jo skal være Is-
lands Kulturcentrum, findes der saa faa Stu-
denter ved den derværende Præste- og Læge-
skole, at man ikke kan vente noget pulserende
Studenterliv der forelobig.
Her i Kobenhavn derimod, hvor de fleste
Islændere studerer, gaar det maaske lidt liv-
ligere til. — Man samles her i en egen is-
landsk Studenterforening for at drofte fælles
Interesser; ganske vist holdes der Moder kun
en Gang om Maaneden, men de ere da til
Gengæld undertiden ret livlige, særlig hvis det
drejer sig om Politik, som er en af Forenin-
gens Hovedinteresser. Dog ere kun ganske faa
af de herværende Studenter direkte Tilhængere
af de politiske Partier hjemme paa Island; de
fleste indtager derimod en kritisk Stilling an-
gaaende Forfatningens Grundsporgsmaal, Lan-
dets Stilling i Staten m. m.
Hvis vi nu vil se paa de mest karakteri-
stiske Ejendommeligheder ved de islandske Stu-
denter, saa bærer de et tydeligt Præg af den
islandske Nationalkarakter, hvad jo ogsaa er
ganske naturligt.
Hvis vi vælger den populære Inddelings-
grund: Fejl og Fordel, saa faar vi i forste
Rubrik noget i den Retning, at de gærne
bliver uenige, ere trættekære og ikke bange for
at saare andres Folelser, hvilket i Politik især
maa stemples som forkasteligt, eftersom poli-
tiske Anliggender altid skal afgores og bringes
i Harmoni med Grundtanken af den stille, kolde
og beregnede Forstand alene. Den Tradition,
at de islandske Studenter baade skal være
dovne og drikfældige, har ikke meget paa sig
nu til Dags. Med Hensyn til det forste skal
det dog indrommes, at de knapt nok ere saa
flittige og udholdende ved sit Studium som de
danske Studevter, men det har snarere sin
Grund i Omstændighederne, end i Karakteren.
Naar man er i et fremmed Land, fjærnt fra
Hjemmets kontrollerende Magt, saa foler mange
sig ligesom indbudte til al Slags Extravagancer.
Har Drikkeriet virkelig været saa paafaldende
meget blandt islandske Studenter, som der
siges her, saa maa det dog nu alligevel siges
at være aftaget i en meget hoj Grad. Kends-
gærningerne viser nu, at de fleste ere yderst
moderate i den Henseende, ja mange endogsaa
strængt afholdende.
Med Hensyn til de Fordele, som kunde
regnes den islandske Student til Gode, kan
der i de fleste Tilfælde med Ret siges, at han
er opvakt og intelligent med ofle flersidige
Interesser og Anlæg. Foruden de politiske,
som allerede ere omtalte, spiller ogsaa kunstne-
risk og skonlitterære, samt historiske Interesser
ikke saa ringe Rolle.
Men der stiller sig mange Hindringer i Vejen
for, at de tilstedeværende Evner kan komme
til sin fulde Ret. Her i Danmark synes Jord-
bunden at være for fremmed til at den kan