Akademisk foreningsblad - 14.12.1905, Blaðsíða 4

12.
AKADEMISK FORENINGSBLAD.
Extr. S. 2.
System is, as is well known, in operation
over the whole of the vast British Empire
throughout the world (this also owing to
the initiative of Mr. Henniker Heaton). This
is a step of the greatest importance towards
Universal Penny Postage.
Denmark could now, by adopting 10
0re postage between Denmark and Ice-
land — or rather by making the interior
postal rates also apply to Iceland, —
take a place by the side of the British
Empire, setting an example in a practical
direction.
It would be an honour for Denmark to
be second in this development. But it
would also be a valuable support to the
relations between the two countries, and
certainly bring about material increase in
the postal traffic.
The postal rates for Iceland are not
only too high, but they are not at all
practical, aud not in accordance with the
decimal system. A Postcard costs 8 0re,
but there are no such stamps in Denmark,
and it is 'necessary to supplement the 5
0re card with 3 0re. A letter costs 16
0re; the Danish 16 0re stamps are also
now withdrawn, since the adoption of the
Decimal System for the interior postal
tariff. There are also many other postal
rates betwen Denmark and Iceland for
which there are no stamps.
I will not go further into the argument
for the main princiþle itself — cheap and
similar rates, — it is sufficient to refer to
Mr. Henniker Heatons article in the TIMES.*)
I will merely point out in conclusion
that the Danish Interior postal rates also
apply to the Fáröe Islands, which should
desaim any oppisition to this proposal.
Joseph Michaelsen designed the scheme
for the worlds Postal Union, but Denmark
had no leading place in its formation.
But there is yet a chance for the country
of Joseph Michaelsen to take an honour-
*) This has been printed in the ,Dansk Postblad“
(the organ of the Danish Post OíTice Employés
Trade Union), Nó, 21—23, 1905.
able second place among the nations who
work out Penny Postage all over the world.
L. C. Schou.
Islands Fremtid.
Naar en usædvanlig Ide dukker op, maa
den i Reglen længe vente paa Tilslutning,
naar et nyt Projekt bliver dannet under
usædvanlige og vanskelige Omstændigheder,
rejser der sig Tvivl om Muligheden íor dets
Gennemforelse. Naar nogen drister sig til
en Paastand som den, at Island ejer
en Fremtid, ja en lys Fremtid, som kan
maale sig med den, man venter i tilsyne-
ladende bedre situerede Lande, ja saa ho-
rer man det samme: Hvordan er det mu-
ligt for saa faa Mennesker at staa paa
egne Ben, og klare sig i et saa stort,
ufrugtbart og fjerntliggende Land som ls-
land. Dette horer man altid her i Dan-
mark; i andre Lande f. Eks. England
og Norge horer man det sjældent. Dette
skyldes maaske det mangelfulde Bekendt-
skab til Island og dets Muligheder, i Dan-
mark, eller ogsaa skyldes det de ulige
Forhold, som gor sig gældende i disse to
Folks og Landes Karakter og Beskaífen-
hed. Men jeg vil ikke gaa nærmere ind
paa den indre Forstaaelse mellem Island
og Danmark, derimod vil jeg lægge mere
Vægt paa den Omstændighed, som jeg in-
direkte har forudsat, at hvis vi ikke kan
staa paa egne Ben i alle Henseender som
en fri Nation, saa er der ikke store Mu-
ligheder for Fremgang hos os. Et Land,
som altid behover at stirre ud over
Grænsen efter IJjælp og Statte, et Land
som ikke kan bevare Tyngdepunktet inden
for sine egne Grænser, det ejer ingen
Fremtid. — Naar derfor Sporgmaalet rej-
ser sig om hvorvidt vi kan staa paa egne
Ben og leve for egne Midler, saa tvivler
vi ikke om, at vi kan, og mere end det.
A1 Falliterklæring maa ligge os fjærnt,
mens vi horer Islands Vandfald suse, og
kommer til at tænke paa den kolossale Kraft,
som kan udnyttes af dem, naar vi
ser paa de gronne Enge og det blaa
Ilav, som begge indeholder rige Skatte
som det kun gælder at grave op. Nej
Mulighederne har vi i selve Naturen, Iíraf-
ten har vi ogsaa der i en saa rig Mængde,
at vi ikke engang behover Halvdelen af
vor egen Legemsenergi for de aller dristig-