Málfríður - 15.03.2006, Blaðsíða 19

MÁLFRÍÐUR 1
lige verber man bruger og substantiver. Man hvirvler
nemlig støv op i nogens øjne på islandsk.
Som det fremgår af disse eksempler kan forskel­
lene mellem de danske og islandske idiomer være af
vidt forskellig karakter, selvom billedligheden i store
træk er den samme og de besidder indholdsmæssig
ækvivalens. I nogle tilfælde er divergenserne dog så
store så det er tvivlsomt at betragte de idiomer som
idiompar.
Idiomer med omvendt betydning eller for-
skellige kropsdele
Blandt de idiomer som næppe kan betragtes som
idiompar, men som dog har noget til fælles er de
som har modsat betydning eller modsat position jf.
eksempler i tabel 4.
I det andet eksempel: gribe i (sin) egen barm er det
verberne der er forskellige. I stedet for gribe siger
man kigge (líta) i egen barm. Gribe og kigge kan ikke
siges at være synonymer, men stadig er der tale om
idiomer der indholdsmæssig svarer helt til hinan­
den.
At få en lille én til det ene ben eller det andet ben
er ikke helt det samme. Að fá sér í annan/betri fótinn
betyder at få en lille én, men når man må have én til
det andet ben så har man allerede fået en lille én og
skal lige have én til, til det andet ben.
Mens man på dansk stikker hovedet i busken, stik­
ker man på islandsk hovedet i sandet. Dvs. at i præ­
positionsforbindelsen i sidste led er der forskellige
substantiver.
I det sidste eksempel at kaste nogen sand i øjnene vs.
þyrla ryki í augu e­m (augun á e­m) er der både forskel­
Dansk Islandsk
sige én ngt lige op i ansigtet (el. i ens åbne ansigt) fá e­ð í andlitið
have én/ngt i ryggen styðja við bakið á e­m/e­u
få et spark bagi (el i røven) gefa e­m spark í rassinn
der er kød på ngt það er ekkert/lítið kjöt á beinunum
ikke kunne se ud over sin egen næse vita/sjá lengra/jafnlangt nefi sínu
Tabel 4: Eksempler på omvendte i­di­omer
Dansk Islandsk
stikke hovederne sammen stinga saman nefjum
have brede skuldre hafa breitt bak
trække nogen rundt ved næsen draga e­n á asnaeyrunum
det løber én koldt ned ad ryggen e­m rennur kalt vatn milli skinns og hörunds
gå på røven fara á hausinn
ens tænder løber i vand fá vatn í munninn
Tabel 5: Idi­omer med forskelli­ge kropsdele
De første tre eksempler i tabel 4 viser aktiv­passiv
oppositioner, at sige én ngt eller få ngt i ansigtet,
at have én i ryggen vs. at støtte ved nogens ryg og
få vs. give nogen et spark i røven. De sidste to har
omvendt betydning, der er kød på ngt vs. der er ikke
noget eller kun lidt kød på benene og ikke kunne se ud
over sin egen næse vs. det islandske som bliver sagt
anerkendende om den der ved mere end andre, at
han ved/ser længere end sin næse.
Der findes også eksempler på ækvivalendte idio­
mer som konvergerer på udtrykssiden, bortset fra
at der er tale om en anden kropsdel. Dem er der
eksempler på i tabel 5.
Når man stikker hovederne sammen på dansk, stik­
ker man næserne sammen på islandsk. Og når man
på dansk taler om at have brede skuldre, taler man
om at have en bred ryg på islandsk. At trække nogen
rundt ved næsen hedder på islandsk at trække nogen
på æselsørerne. Når det på dansk løber én koldt ned ad
ryggen, løber det kolde vand på islandsk mellem skindet
og huden, så mærkeligt det end lyder. Og når man
går fallit og taler om at gå på røven i den forbindelse,
går man på hovedet på islandsk. Og som det sidste
eksempel, så får man vand i munden på islandsk når
ens tænder løber i vand på dansk.