Dansk-Islandsk Kirkesag - 01.12.1923, Síða 3

Dansk-islandsk Kirkesag.
81
Af en Præsts Oplevelser.
Strender — eller Strandasysla — ligger paa den store
Halvø nordvest for Island. Dybe Fjorde og høje Bjerge
karakteriserer hele Kyststrækningen. Paa Grund af de store
Vanskeligheder at naa frem i disse Egne, er Beboerne umaa-
delig isolerede fra Omverdenen, og derfra stammer det Ry,
de fra gammel Tid har nydt, at Trolddom og alskens mørke
Kunster var deres Speciale. Livet deroppe er i mange Hen-
seender vidt forskelligt fra Livet andre Steder paa Island.
En Præst deroppe har godhedsfuldt laant mig nogle Be-
skrivelser fra sine Rejser i Embeds Medfør, hvilke jeg her
meddeler i Bearbejdelse.
Paa Grund af de skildrede Tildragelsers absolute Sand-
hed, er alle Navne udeladte. Lårus Sigurbjdrnsson-
I.
Del var ved Juletid.
Mørke solløse Dage.
Det sneede uden Ophør, og der var ikke Tale om
nogen som helst Forandring af Vejret. Lavineagtige
Snemasser hang i Bjergene, og det var isnende koldt.
I samfulde to Uger havde jeg haft næsten fuldt
Hus af mine Sognebørn, dels Kirkegæster, dels Folk
paa Gennemrejse, men alle forhindrede af Vejret i at
rejse videre.
Fra Vinterens Indtræden til Paaske er der altid
en større Del af Befolkningen paa Gennemrejse i de
uhyre vidtstrakte, men tyndt befolkede Egne. Som-
meren er kort, og da har ingen Tid tilovers til Rejser
og Fornøjelser.
I Midten af tredie Uge klarede det dog op, og
de rejsende brød op og spredtes i alle Retninger.
Samme Dag ringede det i Telefonen, og Stationsfor-
standeren i . . . vik spurgte, om Posten havde været
her. Nej — det havde han ikke. Han var laget derfra
for lire Dage siden og skulde have været her for
længe siden. Stationsforstanderen mente, at han var
styrtet i . . . myr, og spurgte, om vi ikke kunde
søge ham.
Fem kraftige, unge Karle, paatog sig at søge. De
saa betænkelige ud, da de forsvandt bag den store
Klippe ovenfor Gaarden, den Klippe, Folk kalder
Kirkestenen, fordi der skal Huldrefolkets Kirke være,