Dansk-Islandsk Kirkesag - 01.12.1923, Side 8

80
Dansk-islandsk Kirkesag.
Man staar her, siger Arne Møller, overfor det lø-
digste og ejendommeligste Udtryk for kristelig Alvor
efter islandsk Tankegang.
SolarljoS og Lilja betegner begge Højdepunktet for
katholsk Digtning paa Island. »Lad SolarljoiS være det
dybeste og ejendommeligste Minde, islandsk Kristen-
aand har sat sig i Middelalderdigtning, — Lilja er det
skønneste!« — Oli skald vildu Lilja kveSit hafa, (alle
Skjalde ønskede, de havde digtet Lilja) siger det island-
ske Ordsprog.
Munken Eysteinn Asgrimsson, Niels Ebbesens sam-
tidige har digtet Lilja. Digtet fortjener dette lysende
Navn, »det er,« siger Dr. Aine Møller, »genfødt Kunst,
Tanker og Billeder er badet i glødende Guld.« Ey-
steinns Digterhigen er ligesaa bøj, som hans Bøn og
Tro er dyb og inderlig.
Jeg har dvælet saa udførligt ved Bogens første Af-
snit, fordi jeg gerne vilde i min Anmeldelse give Dansk-
islandsk Kirkesags Læsere en lille Forestilling om,
hvad det er Dr. Arne Møller har draget frem og præ-
senterer os som middelalderlig kristelig Digtning paa
Island.
Kronjuvelen har vi imidlertid endnu ikke set. Den
viser Forfatteren os i Bogens andet Hovedafsnit:
Evangelisk Salmedigtning indtil Pjeturssons Død.
Kronjuvelen er Hallgrimur Pjeturssons Passionssal-
mer, Islands hyppigst udgivne (49. Oplag), mest læste
og mest elskede Bog.
Forfatteren har behandlet Emnet udførligt i sin
for Erhvervelsen af Doktorgraden skrevne Afhandling:
Hallgrimur Pjeturssons Passionssalmer, en Studie over
islandsk Salmedigtning fra det 1(>. og 17. Aarhundrede.
1 Islands Lovsang gør Forfatteren i store Træk,
historisk-kritisk Rede for Passionssalmernes Tilblivelse.
Islands største nulevende Salmedigter Valdimar
Briem udtaler: »End ikke de største islandske Digtere
i det nittende Aarhundrede har kunnet fordunkle H.
P.’s Skjaldery. Men endnu mærkeligere er det, at ingen
Forandring i Menneskers Tænkemaade og Trossyn
har kunnet gøre hans Værk forældet.« Og Folkeskjal-
den Matthias Jochumsson siger i sit skønne Digt
om H. P.: