Dansk-Islandsk Kirkesag - 01.10.1931, Side 5

Dansk-islandsk Kirkesag.
55
saa meget i det, som fængslede hans Sind. Tidlig fandt
han Guds Menighed og drak af Kilderne, som Gud i
Jesus Kristus lod flyde ind i Menneskers, ogsaa i hans
Sind.
Og det blev hans Glæde at tjene i Menigheden ved
Ordets Forkyndelse og Naademidlernes Forvaltning.
Det var i Horsens, han øvede sin Manddomsger-
ning som Præst; dér lagde han de fleste af sine Kræf-
ter, og dér vil han længe mindes af mange.
Tidligere maaske fandt han sit Fædreland. Han
havde egentlig to. Født Islænder elskede han ikke
blot Island men ogsaa Danmark. Jeg ved ikke, om
han selv eller andre kunde sige, hvilket hans Hjerte
mest hængte ved. Han elskede dem begge, vilde gerne
elske dem sammen og arbejdede, ikke mindst gen-
nem Bladet »Dansk-islandsk Kirkesag« paa at gøre
det gensidige Kendskab større. Ogsaa Sønderjylland
viede han sit Arbejde, og Genforeningen blev en af
hans Livs store Glæder.
Men under dette livsaabne, livsbekræftende, ar-
bejdsglade Liv kom Sorgen, den dybe Sorg til ham,
og den og Overanstrengelsen tog haardt paa den
stærke Mand. Da viste det sig lykkeligt, at der endnu
i den danske Folkekirke findes Embeder, der giver
en Mand, der har været ved at slide sig op i praktisk
Præstegerning, men endnu har Evner og Lyst til litte-
rær eller videnskabelig Syssel, Kaar til sadant Ar-
bejde.
Da kom Thordur Tomasson til Vemmetofte. Her
fik han foruden en Præstegerning, der ikke krævede
saa meget af hans Tid og Kræfter, Lejlighed til at ar-
bejde med islandsk Kirkehistorie og islandsk Salme-
digtning, som hans Hu stod til. Det var kun faa, men
indholdsrige Aar, han fik Lov at leve og arbejde i den
smukke Præstebolig paa Vemmetofte, hvor han og-
saa vil blive savnet.
Og saa vender jeg mig til Eder, hans kæreste, især
hans Børn, I, som ikke mere skal møde Eders Faders
Kærlighed og finde Hjælp hos ham i hans Hjem.
Jeg beder Eder tænke paa de Salmelinjer, som føl-
ger efter dem, jeg begyndte med at nævne.
Naar Brorson kan takke Gud for Dagen, der gaar,