Dansk-Islandsk Kirkesag - 01.10.1931, Side 29

Dansk-islandsk Kirkesag.
79
virkelig passede. Uventet kom det ogsaa for hans
nærmeste, — men han selv »forberedte sig daglig paa
Døden,« skriver en af hans Døtre til mig, »og saa
lod Gud ham i sin Godhed ikke se den.«
Den 28. Juni prædikede Pastor Tomasson for sid-
ste Gang i Vemmetofte Kirke. Derefter tog han til
Fanø, hvor han plejede at tilbringe sine Sommer-
ferier. Den 2. August prædikede han i Sønderho. Det
blev hans sidste Prædiken, og den skal have været
forunderlig gribende og have gjort et stærkt Indtryk
paa Tilhørerne: »Det var, som han gik ind i en an-
den Tilværelse og tog hele Menigheden med sig,« skri-
ver en af dem, som var til Stede. Desværre findes
der ingen Optegnelser til den Prædiken, saa den maa
være udsprunget af Øjeblikkets Inspiration.
Den paafølgende Tirsdag blev Pastor Tomasson
syg af en lettere Lungebetændelse, der blev hurtig
Bedring. Fredag den 21. Aug. befandt han sig saa
vel, at han dikterede noget skriftligt Arbejde til sin
Husbestyrerinde. Pludselig fik han lidt Aandenød, —
og døde i Løbet af et Par Sekunder. Dette skete Kl.
9% om Aftenen.
Som andet Steds fortalt her i Bladet blev han be-
gravet paa Vestre Kirkegaard i København, hvor han
hviler ved Siden af sin Moder. Kønt og passende vilde
det være, hvis danske og islandske Venner rejste en
Mindesten paa hans Grav.
I foregaaende Artikler har vi hørt om Thordur
Tomassons Indsats paa forskellige Omraader. om
hans Kærlighed til Danmark og Island, og smukt har
han selv skildret sin Samhørighed med begge Lande
i disse Strofer:
„Arven tog til Hælvten min Sjæl af de fjeldbaarne Ætter.
Hælvten har Rod i mit Modersmaals bølgende Siætter;
runden af begge min Hu har til begge sig bundet,
stridige Traade har lønlig tilsammen sig tvundet."
Jeg finder det ogsaa paa sin Plads at omtale, hvil-
ken enestaaende Fader Tomasson var for sine 3 Døtre
Inger, Ellen og Aase. Hans Livs største Sorg var, at
hans inderligt elskede Hustru (som lever endnu) blev