Dansk-Islandsk Kirkesag - 01.12.1932, Blaðsíða 4

120
Dansk-islandsk Kirkesag.
er dog ikke mindre fornødent, at give Agt paa Sam-
menhængen, hvori Ordene om »Tankeretningens Æn-
dring« staar. Ved denne Undersøgelse erfarer vi, at
naar der tales om Sindets Forvandling, er der to
Synspunkter, hvorpaa Vægten lægges, det ene nega-
tivt, det andet positivt.
Det negative Synspunkt betegnes i Det nye Testa-
mente som Bortvenden fra forfængelige Ting, fra Af-
guder. fra Mørket og Satans Magt, fra Ondskab og
Dødens Gerninger.
Det positive Forhold belyses derimod ved Ordene
at tro paa Gud og Jesu Frelsesbudskab om ham, at
vende sig til Gud, omvende sig til Herren, til den
levende Gud, fra Mørket til Lyset. Og etsteds tales
der om Omvendelse til IAvet (Ap. G. 11, 18).
I Overensstemmelse hermed betegner Omvendel-
sen dette, at et Menneske vender sig bort fra og for-
sager alt det, som han regner for Synd, og bekæmper
det, ser med Sorg paa alt det i sit Liv, som har levet
i Syndens Tjeneste, og længes efter Guds Tilgivelse
for det alt sammen.
Og han vier. Gud sit Liv i Fremtiden, overgiver
sig til Gud i Tro og Tillid og giver sig helt hans Vilje
i Vold.
Den Anger eller Omvendelse, som Jesus og hans
Apostle lagde saa stærk Vægt paa, er derfor mere
end »en Skiften Mening« og et Øjebliks Betagelse.
Det er først og fremmest en Viljebeslutning — skønt
det tillige berører baade Menneskets Fornuft og Fø-
lelse. »Og I vilde ikke« (Math. 23,37), siger Jesus
med Sorg og Smerte om dem, som ikke omvendte sig
ved hans Ords Evangelium.
II.
Saa kommer vi til et andet Punkt, som kræver
Opmærksomhed, naar Talen er om Anger og Om-
vendelse, og det er Erfaringen ned gennem Tiderne,
og de Vanskeligheder vi mj)der i Forbindelse med
disse Erfaringer.
Intet er mere naturligt end at ty til Erfaringen
og i Lyset heraf undersøge den Sindets Forvandling,
som Jesus utvetydig krævede af sine Disciple, og paa