Dansk-Islandsk Kirkesag - 01.12.1932, Blaðsíða 9

Dansk-islandsk Kirkesag.
125
åring i Menneskets Tankegang og Hjertelag, saaledes
at Mennesket løftes op fra Synd til Godhed, fra Usik-
kerhed til Fasthed og Harmoni, fra Egoisme til Offer-
villighed, fra sig selv til Gud, og flyttes over til et
nyt Livsvirke, ind i Guds Rige. — Han siger, at han
tror ikke paa, at Omvendelse har fundet Sted hos
noget Menneske, medmindre at han ved denne For-
andring er kommet Gud uær.
Her er peget paa en berettiget Sondring, naar Ta-
len er om Omvendelse, peget paa Sandheden af, at
den Forandring, som kun bestaar i en Ændring af
Trosanskuelse, er ikke tilstrækkelig dybtgaaende og
kan derfor naturligvis ikke bære den sande Angers
værdige Frugter.
Forklaringen er med andre Ord den, at en Skif-
ten Anskuelse alene er ikke sand Omvendelse. Selv
om man har sluttet sig til Kristendommens Lære og
taget Bestemmelse om at følge denne Lære i alt, for-
svare den og leve efter den, er der ikke sket en virke-
lig Omvendelse, førend man har overgivet sig til Gud,
givet Gud sit Hjerte.
Erfaringen lærer, at Omvendelse naar ikke alene
til Menneskets Fornuft, men ogsaa til Følelse og Vilje
— og at den bestaar i dette, at overgive sig selv til
Gud og hans Vilje.
Dette er i Samklang med William James og Edwin
Diller Starbuck’s Definition, de berømte amerikanske
Filosofer, som har givet sig saa meget af med disse
Undersøgelser.
William James mener, Omvendelsen indeholdes i
dette, at troende Begreber og troende Formaal bliver
Midtpunktet og Bevidsthedslivets Hovedmoment. Men
Starbuck lægger Eftertryk paa, at man ved Omven-
delsen een Gang for alle har bestemt sig til Troens
Liv. Begge har derfor understreget dette, som det er
Stanley Jones saa magtpaaliggende at faa Mennesker
til Forstaaelse af, at Omvendelsen er noget andet og
mere end en ny Anskuelse og pludselig Betagelse —
at det først og fremmest er en ny Viljeretning, en
Beslutning om et nyt Maal, som hele Livet skulde
stile mod.