Dansk-Islandsk Kirkesag - 01.12.1932, Blaðsíða 30
146
Dansk-islandsk Kirkesag
Johannes:
Kor:
(først dæmpet, saa
stærkere, tilsidst
jublende)
Kor og Forsamling:
4.
Grant jeg ved, naar Dagen hælder,
aabnes Fangehulens Dør,
gyldgnklar imod mig vælder
Straaleglans som aldrig før.
Fløjtespil og Bægerklange
hist ved Kongens Gæstebud.
Her i Dybet Sejerssange:
»Døde opstaar!« — Tak, o Gud!
Alt jeg skimter Bøddelsværdet,
Frihed, Fred, velkommen vær!
Død, jeg venter uforfærdet, —
Nu kom Himmeriget nær!
I Fred, i Strid,
din Udgang og din Indgang skal Herren
bevare
fra nu af og indtil evig Tid!
Hosianna! Hosianna!
Halleluja! Halleluja! Halleluja!
SLUTNINGSSANG
Du, som salved Vækker-Røsten
hist ved Jordans Døbe-Bred, —
— Kongevej for Naadetrøsten
selv i vore Sind bered!
Herre, send os din Herold!
Lad i Ødemarken gold
Klipper sprænges, Stien dannes
ved en ydmyg, stærk Johannes.
Størst blandt kvindefødte nævned
kærlig ham dit eget Ord.
I Elias Aand han jævned
Vejen, du og dine fo’r.
Dog for dine frelste smaa
denne Hæder vige maa.
Mere end Johannes lige
er den mindste i dit Rige!
Herre, se, vor Kraft er liden,
salv os dog med Aandens Trøst,
saa vi ydmyg tro i Striden
løfter klart Basunens Røst.
Lad ved os din Frelses Bud
prentes ind og bæres ud,
Sjæle vækkes, Hjerter drages,
til med Sejr dit Rige dages!