Dansk-Islandsk Kirkesag - 01.12.1935, Blaðsíða 5

Dansk-islandsk Kirkesag.
73
Par Kilometer foran os ser vi Betlehem, omgivet af
frugtbare Marker og Agre.
»Og du, Betlehem Efrata, liden til at være blandt
Judas Tusinder! Af dig skal udgaa mig een til at være
Hersker i Israel. Hans Udspring er fra fordum, fra
Evigheds Dage« (Mika5,1). Da denne Profeti gik i
Opfyldelse, blev den lille, uanselige By kendt over
hele Verden.
Medens vi holder Hvil paa dette Højdedrag, læg-
ger vi Mærke til en Stenbænk af forholdsvis ny Dato
tæt ved Vejen til højre. Det er den berømte engelske
Maler Holman Hunts Enke, som har ladet denne Bænk
lave og opsætte til Minde om sin Mand. Her plejede
han at sidde og skue ud over Judæas Vidder, medens
Tankerne arbejdede med de bibelske Motiver. Det be-
rømteste af hans Billeder er »Light of the World«
(Verdens Lys), der forestiller Jesus, staaende foran
en lukket Dør, med en Lygte i Haanden. Originalen
af dette Billede hænger i St. Pauls Katedralen i Lon-
don. Holman Hunt var kun 27 Aar gammel, da han
malede det. Paa Mindebænken har Mrs. Holman Hunt
ladet indriste Ordene: »Du skal elske Herren din Gud
af hele dit Hjerte og hele din Sjæl, og din Næste som
dig selv.« — En alvorlig Formaning til Vejfarende.
Vi kører maaske et Par Kilometer længere hen og
kommer til Rakels Grav. Jakob og Rakel kom fra
Betel og var paa Vej til Betlehem, som dengang kald-
tes Efrat (eller Efrata): »Da de endnu var et Stykke
Vej fra Efrat, skulde Rakel føde .. det kostede hende
Livet.« Hun gav Barnet Navnet Ben’oni, min Lidelses
Søn; men Faderen kaldte ham Benjamin, Lykkens
Søn. »Saa døde Rakel og blev jordet paa Vejen til
Efrat, det er Betlehem. Og Jakob rejste en Stenstøtte
paa hendes Grav; det er Rakels Gravstøtte, soin staar
endnu den Dag i Dag« (1. Mos. 35).
Gennem flere Aarhundreder stod der en lille Py-
ramide paa Rakels Grav bestaaende af 12 Stene, der
skulde symbolisere Israels 12 Stammer. Korsridderne
byggede en lille Bygning over Graven med Kuppel,
men dette Gravkapel er blevet omrestaureret flere
Gange, i sin nuværende Skikkelse minder det om en
muhamedansk Helgen- eller Fyrstegrav. Vi blev glade