Dansk-Islandsk Kirkesag - 01.12.1935, Blaðsíða 34

102
Dansk-islandsk Kirkesag.
Manden. Han talte ikke »Oxford« dengang. Det var
først senere, da Bevægelsen naaede Norge, at det stod
mig helt klart, at det maatte være den samme Buch-
man!
Oxford-Bevægelsen — en dybtgaaende kristen Bevæ-
gelse.
Han efterlod dengang hos mig nogle Bøger, som
jeg læste og undrede mig lidt over paa Grund af Be-
kendelsernes Art. Siden har jeg fra Norge og nu fra
Danmark set, at det er en dybtgaaende kristelig Be-
vægelse, en aandelig Fornyelse, som man maa hilse
med den største Glæde, ikke mindst for det Tag, den
har i Ungdommen. Jeg kan ikke se, hvorfor man
skulde møde noget nyt med Animositet, blot fordi der
er Ting deri, som man ikke billiger, maaske fordi
man ikke forstaar Baggrunden for den. De Vrang-
skud, der kan stikke frem, ogsaa i denne aandelige
Bevægelse, forsvinder ved Siden af det positive og
værdifulde. Og naar den kan samle Mængder som i
Forum og i Roskilde, imødekommer den en Trang hos
Mennesker, som vi Kirkefolk ikke maa underkende.
Jeg kender Oxford-Bevægelsen hovedsagelig igen-
nem Bladene — jeg har læst hvert Ord derom i »Ber-
lingske Tidende« — og nu hernede igennem Samtaler
med Biskop Fuglsang-Damgaard og andre. Hvordan
Island vil tage imod den, ved jeg ikke. Adskilligt fore-
kommer mig fremmed for islandsk Gemyt og Sind —
men hvorfor skulde vi være saa meget anderledes end
I her i Danmark eller Folk i Norge? Nu har jeg for-
synet mig med Bøger derom til Hjemrejsen — og
glæder mig meget til at komme hjem og fortælle om
de Ting, jeg har set og hørt hernede. Dette nye, aan-
delige Liv er det interessanteste, jeg har set under
mit Besøg. Jeg er gammel nu — selv om jeg maa knibe
mig i Armen for at indrømme det! — men er man
nogen Sinde for gammel til at se med Glæde paa no-
get godt og nyt? Gg.