Dansk-Islandsk Kirkesag - 01.12.1935, Blaðsíða 36

104
Vansk-islandsk Kirkesag.
Salmer af en saa oprindelig Kraft og Skønhed, at
man tør nævne dem i samme Aandedræt som Islands
største Salmedigtning gennem Tiderne. Han har sun-
get Lovsange af en saadan Vælde, at hele Folkekoret
maa synge med, hvis de skal synges ud.« (A. M.) Mat-
thias Jochumsson har skrevet mange flere skønne
Salmer end dem, der er trykt i Salmebogen. En af
hans skønneste Lovsange er den Hymne, der er ble-
vet Islands Nationalsang. Vi bringer den i dette Nr.,
baade i Anledning af Digterens 100 Aarsdag og i An-
ledning af, at man i Danmark endelig dette Efteraar
har indset, at man burde kunne synge Islands Na-
tionalsang, og at den herefter skal læres i Skolerne.
»Med denne Sang,« skriver Dr. A. M., »har Matthias
Jochumsson faaet hele Folket i Tale. Næppe noget
andet Folk har en mere gudfrygtig Nationalsang.«
*
ISLANDS NATIONALSANG.
Af Matthias Jochumsson.
(Mel. af S. Sveinbjornsson).
Vort Hjemlands Gud, vort Hjemlands Gud!
Vi lover dit hellige, hellige Navn.
Se, Tidernes Hære dig bringer en Krans
af Sole fra Himlenes Favn!
For dig er een Dag som tusind Aar,
Aartusinder Dage, vor Gud,
en Evighedsblomst, der i Duggraad staar
og tilbeder dig og gaar ud.
Islands tusind Aar —
en Evighedsblomst, der i Duggraad staar
og tilbeder dig og gaar ud.
O, Gud! O, Gud! Vi falder paa Knæ
og hæver vor brændende, brændende Hu.
I de helligste Klange vi jubler din Lov,
du vor Fader og Herre endnu!
Se, Takken skal bruse i tusind Aar,
du eneste Skærm i vor Nød,
skal bruse, mens Øjet i Dugglans staar —
du bar os ad Veje, du brød.