Dansk-Islandsk Kirkesag - 01.08.1936, Blaðsíða 14

38
Dansk-islandsk Kirkesag.
tør sige . . . Concilia eller menneskelig Ordinans kunde
her intet gøre imod Guds Ordinans . . . Men for dette
Evangelio, af hvilket Gud prises og æres, haver den
antichristelige Parti faaet os Djævelens Lærdom . . .
Der have de faaet os Pligt og Bod for Synden, Statuter,
Klosterregel, Observantier, Aflad, Pilgrimsgang, Bro-
derskab, deres optænkte Ofring, deres vederstyggelige
Messer, Skærsild, Vievand, beskikkede Fastedage, unyt-
tige Præstetider, Vigilier for døde, hellige Steder,
Klokkedaab, Smørelse, Ragelse, viede Klæder, deres
urene Renlivethed, deres forsvorne Ægteskab, hvilket
Gud dog haver skikket og indstiftet, forbuden Mad,
Christi Blods Kalk, ,den de have forbudt, Helgenpaakal-
delse, den Misbrug, de have indført udi alle Gerninger
og Ceremonier, ved hvilke de have lært os, at vi skulde
forlige os med Gud, og gøre Pligt og Bod for Synden
og saaledes forhverve Syndernes Forladelse.
De sagde sig vel at kende Gud, som Paiilus siger;
men med saadan Lærdom og Handel nægter de det
sande hellige Evangelium, Jesu Christi Blod og Gud
Faders Barmhjertighed, der de ikke lod Synders For-
ladelse blive forgæves1) aleneste for Jesu Christi Skyld.
Disse antichristelige Lærdomme, Løgn og Bedrage-
rier sender vi nu Djævelen hjem igen, den de er kom-
met fra, og give Gud Ære, idet vi tage ved Christi
sande Evangelium. Saa lade vi ogsaa Sakramenterne
gives og annamme dem rettelige efter Christi egen
Indstiftelse . . .
Dette haver Vi her til sagt om de Stykker, som
hører til Guds Ordinans og Skik. Hvilken ikke skal
kaldes Vor, ikke heller skal af noget Menneske kræn-
kes og overtrædes. Og byde vi hende at holdes, paa det
Vi dermed blive vor Herre Jesu Christo
lydige, som samme Ordinans haver skikket
og befalet, sig til Ære og os til Salighed.
Men det andet Stykke i denne Ordinans maa kaldes
at være Vort, fordi derudi maa vel somt (foruden Guds
Fortørnelse) forvandles, endog det ogsaa Gud tilhører,
som er hvad Vi have skikket om Personer, Tid, Sted,
Tal, Maade, Præstetider, Sang og Ceremonier . . . ikke
') 3. uforskyldt.