Dansk-Islandsk Kirkesag - 01.08.1936, Blaðsíða 14

Dansk-Islandsk Kirkesag - 01.08.1936, Blaðsíða 14
38 Dansk-islandsk Kirkesag. tør sige . . . Concilia eller menneskelig Ordinans kunde her intet gøre imod Guds Ordinans . . . Men for dette Evangelio, af hvilket Gud prises og æres, haver den antichristelige Parti faaet os Djævelens Lærdom . . . Der have de faaet os Pligt og Bod for Synden, Statuter, Klosterregel, Observantier, Aflad, Pilgrimsgang, Bro- derskab, deres optænkte Ofring, deres vederstyggelige Messer, Skærsild, Vievand, beskikkede Fastedage, unyt- tige Præstetider, Vigilier for døde, hellige Steder, Klokkedaab, Smørelse, Ragelse, viede Klæder, deres urene Renlivethed, deres forsvorne Ægteskab, hvilket Gud dog haver skikket og indstiftet, forbuden Mad, Christi Blods Kalk, ,den de have forbudt, Helgenpaakal- delse, den Misbrug, de have indført udi alle Gerninger og Ceremonier, ved hvilke de have lært os, at vi skulde forlige os med Gud, og gøre Pligt og Bod for Synden og saaledes forhverve Syndernes Forladelse. De sagde sig vel at kende Gud, som Paiilus siger; men med saadan Lærdom og Handel nægter de det sande hellige Evangelium, Jesu Christi Blod og Gud Faders Barmhjertighed, der de ikke lod Synders For- ladelse blive forgæves1) aleneste for Jesu Christi Skyld. Disse antichristelige Lærdomme, Løgn og Bedrage- rier sender vi nu Djævelen hjem igen, den de er kom- met fra, og give Gud Ære, idet vi tage ved Christi sande Evangelium. Saa lade vi ogsaa Sakramenterne gives og annamme dem rettelige efter Christi egen Indstiftelse . . . Dette haver Vi her til sagt om de Stykker, som hører til Guds Ordinans og Skik. Hvilken ikke skal kaldes Vor, ikke heller skal af noget Menneske kræn- kes og overtrædes. Og byde vi hende at holdes, paa det Vi dermed blive vor Herre Jesu Christo lydige, som samme Ordinans haver skikket og befalet, sig til Ære og os til Salighed. Men det andet Stykke i denne Ordinans maa kaldes at være Vort, fordi derudi maa vel somt (foruden Guds Fortørnelse) forvandles, endog det ogsaa Gud tilhører, som er hvad Vi have skikket om Personer, Tid, Sted, Tal, Maade, Præstetider, Sang og Ceremonier . . . ikke ') 3. uforskyldt.

x

Dansk-Islandsk Kirkesag

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Dansk-Islandsk Kirkesag
https://timarit.is/publication/1298

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.