Dansk-Islandsk Kirkesag - 01.08.1936, Blaðsíða 18

42
Dansk-islandsk Kirkesag.
Børnelærdom. Ved disse Gudstjenester havde endnu
Davidspsalmerne, i latinsk Sprog, deres faste Plads i
den danske Kirkes Gudstjenesteliv. I Domkirker og
Klostre skulde Læsningen af Tidebønnerne fortsætte,
dog med Udeladelse af de til Helgendagene bestemte
Tekster.
Af størst Interesse er vel Ordinansens Gennem-
gang af Højmessen, som iøvrigt ikke ansaas som »Ho-
vedgudstjenesten med Prædiken«, men virkelig var en
Altergangsgudstjeneste, »fordi Messen er dog intet
andet, end Herrens Nadveres Brug til at trøste de
skrøbelige Samvittigheder og at forkynde Herrens
Død. Saa skal der nu holdes en Højmesse om Søn-
dagen for dem, som vil berettes, udi de van-
lige Messeklæder over et bredt Alter, med vanlig
Kalk og Disk og tændte Lys«.
»Tjeneren, som Messen skal holde, skal falde paa
Knæ for Alteret, og ved sig selv læse Confiteor
(o: Syndsbekendelsen, som ogsaa i den romersk-ka-
tholske Messe indleder Handlingen)« . . .
»Siden skal han forfølge Messen efter den ved-
tagne Sæd, saa dog at hun ikke bliver besmittet
med noget Ord, som lyder om Offer eller Gerning, som
udi Pavens Kirke er sket med Misdyrkelse og Bespot-
telse«.
Derefter skildres Gudstjenestens Gang med Introi-
tus, som enten er det fra Romermessen overtagne la-
tinske eller en dansk Salme, — det sidste særlig i
Landsbyerne —, »Kyrie« og »Gloria« paa Latin eller
Dansk, Hilsen og Kollekt paa Dansk, Epistel paa Dansk,
Halleluja som i Romermessen, efterfulgt af en dansk
Psalme til Erstatning for »Gradualet« i Romermessen,
»Sekvenser« paa Højtiderne, Evangeliet paa Dansk,
»Credo«, den niltænske Trosbekendelse paa Latin, efter-
fulgt af den versificerede danske Oversættelse: Vi tro
allesammen paa een Gud, Prædiken og til Slutning
Altergang efterfulgt af Velsignelsen. Opløftelsen af
de indviede Elementer og Ringning med Klokken her-
herunder bibeholdes som i Romermessen. Hvis der
ikke er Mennesker, som vil berettes, kan Præsten slutte
Gudstjenesten, dog kun iført Messeskjorten uden Hagel,
staaende, ikke for Alteret, men for en »Bogestol«.