Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.01.1918, Page 18

16
moni med de landskabelige omgivelser. Jeg har haft lejlighed
til under mif ophold på Island at udføre nogle indledende skitse-
arbejder, hvori jeg har bestræbt mig for at vise min opfattelse
af dette nationale spørgsmaal, og jeg vilde ønske, at yngre archi-
tekter vilde optage denne tråd og føre den videre i henhold til
deres eget syn på de æsthetiske og praktiske forhold.
Den historisk udviklede bygningsskik er i sine hovedtræk
den, at de svære sider og bagmure opføres af løse lavasten med
græstørv imellem som tætningsmateriale. Disse mure opføres
til etage-højde og på dem lægges bjælker og rejses taget, som
beklædes med brædder og dækkes med græstørv. Fa9aden be-
står da af en bræddevæg, hvori vinduer og døre anbringes. Landets
træmangel gjorde det nødvendigt at indskrænke dette materiales
anvendelse til det mindst mulige. Stalde er undertiden bygget
helt af sten og græstørv, således at hver bås danner en tønde-
hvælving for sig, åbne i den ene ende mod en forbindelsesgang.
Sten og græstørv havdes omkring byggepladsen, men træet
skulde bringes fra handelsstedet på hesteryg, ofte ad lange og
vanskelige veje. Bonden var desuden sin egen bygmester, tømrer
murer og snedker, og bygningsskikken derfor resultatet af den
hårde nødvendighed, som fremtvang benyttelse af det tilstede-
værende materiale. Kapt. Daniel Bruuns afhandlinger og Valtyr
GuSmundssons bog »Islands Kultur« giver populære fremstillinger
af disse forhold.
Efterhånden som landets vejnet udvides og de økonomiske
forhold forbedres, afløses disse gamle bygninger af ny, i reglen
træhuse, udvendigt beklædte med bølgeblik og indvendig med
papflader som tapetseres og males, i fattig villastil; og de gamle
græstørvkirker afløses samtidig af trææsker i miniatur efter-
ligning af ikke islandske kirker med tårn, spir og buede vinduer
i sidevæggene. Man føler, som naturligt er, trang til lysere og
rummeligere huse for de forskellige formål, tror at dette kun
kan nås ved efterligninger af udenlandske former, og mangler
ganske den nødvendige tekniske og kunstneriske vejledning.
De har de bedste undskyldninger i den nævnte totale mangel
såvelsom i de uheldige forsøg, der er gjorte på at skaffe brugelige
tegninger udefra; men med Althingets hjælp kan disse forhold
meget vel forandres og den ny udvikling knyttes til den historiske.