Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1944, Side 9
INDLEDNING
Den beskrivelse af Island, som her trykkes første gang, er paa en
maade et sidestykke til afhandlingen om Gullbringu og Kjosar syslur
i denne series 4. bind. Begge disse værker er skrevet af samme mand,
og begge blev indsendt som præmieafhandlinger til Det danske Land-
husholdningsselskab. Indledningen til 4. bind gælder i nogen grad
ogsaa for dette bind.
Landhusholdningsselskabet fik i begyndelsen adskillig tilslutning
paa Island; saaledes var ifølge den trykte medlemsfortegnelse for
aaret 1778 af 87 korresponderende medlemmer 10 islandske (hvoraf
én bosat i Danmark)1. Selskabet viste ogsaa sin interesse for de
islandske næringsveje ved flere gange at udlove særlige præmier for
Island: for kartoffeldyrkning (1772 ff.), for stengærder (1776 ff.),
for dyrkning af kaalrødder (1778 ff.), for plantning af fyr og gran
(1782 ff.), for tyendes tro tjeneste (1782 ff.), for dyrkning af hør
og hamp (1783 ff.), for ødelæggelse af ræve (1783 ff.) o. s. v.2.
Samtidig fremkaldte nogle af selskabets teoretiske prisspørgsmaal
afhandlinger om emner vedrørende de islandske erhverv. 1775 øn-
skedes en redegørelse for de nyttige planter, der med fordel vilde
kunne dyrkes paa Island; prisen (første sølvmedalje) blev vundet
1778 af Magnus Ketilsson, hvis afhandling aaret efter blev udgivet
1 Jfr. I>orkell Johannesson: BunaSarsamtok å tslandi 1837—1937, s. 61 ff.,
hvor der findes en fortegnelse over selskabets medlemmer paa Island (blandt de
korresponderende medlemmer skal biskop Jon Teitsson tilføjes 1781). Det kan
bemærkes, at Skuli Magnusson aldrig var medlem.
2 Om selskabets virksomhed for Island indtil 1780 kan særlig henvises til
Olavius: Oeconomisk Reise, indledningen (s. XXXI ff. og flere steder i det
følgende). Præmier uddelt til personer paa Island anføres i Rit fjesz Islenzka
Lærdomslista Félags i slutningen af hvert bind, første gang i 2. bd. (for aaret
1781).