Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1944, Side 29

Island har været bekiendt, især for Irlænderne, som der brugte
enslags Fiskerie, maaskee og for de Engelske, omtrent Hundrede
Aar førend det begyndte at beboes ved den norske Ingolv Aar 874.
Det har ikke faaet Navnet Island af sin egen lis, men blev saaledes
kaldet af den Søerøver eller Fribytter Rafnefloke, nogen Tid før-
end Ingolvs Ankomst, i Anledning af den Grønlandske eller Nord-
polens Driviis, som da havde bespændt Isefiorden i Vesterlandet,
og følgelig været til i den Tid, ligesaa vel som nu. Det kan ikke siges
med Vished, om den er nu meere, eller støder oftere til Island, end i
Fordum Tid.
8 2
Om Islands sande Beliggenhed og rette Størrelse ere ikke alle
eenige. Arngrim. Crymog. lib. I Cap. 1. setter, efter Biskop Gud-
brand Thorlaksens Observation, Holum Bispestols Brede paa 65 Gr.
44 Min. og Længde paa 13 Gr. 30 Min. omtrent, samt erindrer
der, at den Brede 45 Gr. 44 Min., som findes anført i hans 1593
udgivne Commentarius de Islandia pag. 7 er ikkun en Trykfeyl.
Bleaus’s Atlas af 1640 og 1662 setter Cap de Nord under 68 Gr.
3 Min. og Landbrot under 64 Gr. Norder Brede; Hornefiord under
4 Gr. 3 Min. og Selardals Huch under 350 Gr. Længde.
Ortelii Atlas er langt fra denne Vey.
De gamle Hollandske Kaart ere blot Søekaart, vise allene Bre-
den, og intet af Længden. Capitaine Magnus Aresen kom som
Landmaaler til Island omtrent Aar 1722, døde 1725. I hans Sted
kom Ingenieur Knoph 1726, reiste tilbage 1732, indleverede 1734
et Kaart over det heele Land, tillige med fleere over adskillige, ja
de fleste Sysseler i Landet, efter Aresens og egne Opmaalinger,
Navnet
Kaart
over Island