Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1944, Qupperneq 30

10
under Navn af Land- og Søe-Kaart, kan dog ikke ansees uden for
det første, eller blot Landkaart. Dette er ikke blevet heelt publiceret
i al sin Størrelse, men allene i mindre Format og Bestik, dog grundet
paa det samme, saasom: Horrebovs Kaart 1752, Græv Rantzaus
1761, Schønnings og Erichsens 1771, og Conferentzraad Erichsens
Islands og Secretaire Olavii 1780. Dette sidstmelte lægger den sydligste Pynt
Størrelse a£ Fastelandet, kaldet Landbrot eller Portland, under 63 Gr. 20 M.;
det franske Verduns Kaart under 63 Gr. 22 M., giør 1/2 Mils For-
Brede skiel. Bemelte 1780 Aars Kaart lægger den nordligste Pynt Cap de
Nord under 67 Gr. 17 M.; det franske derimod under 66 Gr. 44
M.; Forskiellen er 8'/i Mil, og Island da derefter 83/4 Mil mindre
fra Syd til Nord, end det var forhen, dog dette snart ikke videre
at forstaae, end saavidt de nordligste Udhukker af Isefiords-Syssel
angaaer, efterdi begge lægge baade Grimsøe og Langenes paa den
selvsamme Norderbrede. Derimod er Forskielen i Længden mærk-
værdigere: Det første Kaart setter den vestligste Huk ved Selardal
Længde under 348 Gr. 5 M. Længde, men det franske, i Følge Søe-Urets
Gang setter den derved liggende Patrixfiord under 353 Gr. 3 M.
7 Sec., samt Bolungarvig under 353 Gr. 35 M. Det første lægger
Eldøe, som er det høyeste Fugleskær under 350 Gr. 38 M.; det
andet lægger den under 354 Gr. 26 M. Det første lægger Portland
under 354 Gr. 40 M., det andet under 358 Gr. 46 M. Men an-
gaaende Østerhorn, som og Landets østligste Udhuk Horn mellem
Rødefiord og Nordfiord, haves endnu ingen Observation med Søe-
Uret, det ieg veed. Desuden kommer det Kongelige Danske Viden-
skabernes Societets 1776 Aars Almanak medfølgende 3die Tavle, an-
ført efter Kiøbenhavns Meridian meget nær overeens med bemelte
franske Kaart, saavidt de der benævnede Vestmannøer, Vatneyre,
Staalberg, Sneefields-Jøkul og Portland angaaer.
Ved alt dette taber dog Island ej noget mærkværdigt af sin
gamle Størrelse, men flottes allene saa meget fra Vester til Øster,
som svarer til Forskielen, hvilket enhver, som med nogen Agtpaa-
givenhed, og jævnt blæsende føyelig Vind har seilet fra Hitland,
Fæirhil og Færøe til Island, kan mærke, idet han faaer dette Land
en rum Tid førend han ventede det efter Søekaartet, og ligesaa de
forbemelte Lande tilbage fra Island. Man kunde og giætte, dette
at være Aarsagen til nogle Ørebaks Handels Skibes Forlis, at de ere
med tykt Veyer komne ind paa Landet og i Brændingen, førend de