Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1944, Side 33

!3
for Borgerfiords- og Myre-Sysseler; mange Vande paa Kule- og
Tvidægru-Heederne sønden for Hunevands-Syssel, ligesaa paa Skage-
heiden, og Myvatn i Norder-Syssel. Saavel fra disse længere inde
i Landet liggende Indsøer, som og hine i Bøigden, udfalde de Aaer
og Elver, som Laxen gaaer op ad uden fra det salte Hav.
De store rindende Elve og Aaer foruden smaae Aaer og Bekke, Elve
snart til hver Gaard, Guldbringe-Syssel undtagen, ere mang-
foldige, og kunne deeles i treslags. i) de der bestaae af det klare
og gode almindelige Vand, kaldet Bergvand, ere de fleste. 2) de som
ere blandede med Jøkelvand, især i Sommertiden, men have klart
Vand om Vinteren, ere faa. og 3) de, som bestaae af Jøkelvand, Jøkul-
og sielden blive klare, men Vandet altid tykt, hvidt, graat, og i
nogle faa meere og mindre stinkende af Saltpeter og svovelagtig
Lugt, kaldes Jøkelsaaer; disse høre egentlig til de begge Skapte-
fields-Sysseler, samt Jøkulsaa paa Bru i Norde(r) Mule-Syssel, og Jø-
kelsaa i Axerfiord i Norder-Syssel. I de Elve, hvor Jøkulvandet over-
gaaer Bergvandet og har Overhaanden, er Strømmen ulige meer
stærk og stridig, skiønt alle Aaer og Vandfalde have en stærk Fart
derved, at Landet hælder ned til Søekanten, og er højere i Midten.
Ingen af disse Elver og Aaer kan befares med Baade op eller ned,
formedelst deres store Vandfald og stærke Strøm oven fra det høyere
Opland. Nogle faa danne en liden Indvig, kaldet O o s, hvor de
udfalde i Havet, der kan bruges til Havn for smaae Fartøyer, og
erindres seenere under § 42.
§ 6
Da Jøkelvandet er erindret, saa bør og Jøkelen selv, hvorfra
disse Vande udkomme, om ikke fysisk beskrives, som maae overdrages
til Naturkyndige, saa dog vedrøres. Denne Jøkel er etslags lis af
Udseende hvid-blaalig; den formeenes ikke at være det Slags lis, Jøkul
som opstaaer af den fra Luften nedfaldende Snee, der først smæl-
ter til Vand, og siden fryser til lis, ej heller det Slags Is, som al-
mindelig fryser paa Vandet. Den Snee, som almindelig falder paa
Jøkelen om Vinteren, tøer op og gaaer gandske bort om Sommeren,
endogsaa før, end paa andre høyere opstaaende Bierge, hvorimod
Jøkelen er den samme, i det mindste formindskes den ikke, og voxer
undertiden meer i Sommerens Varme end i Vinterens Kulde. Ad-