Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1944, Side 34

i4
skillige Jøkler, fornemmelig den bekiendte Sneefields Jøkel,
og de i Vester- og Nordlandet paa Biergene mellem Skage- og Øe-
fiord, som og fleere inde i Landet, ligge stille og vise ikke nogen
mærkværdig Tilvæxt eller Forandring, hvorimod den 40 Mile lange
Jøkelstrækning fra det Field Øxe i Mule- til Fliotshlid i Ranger-
valle-Syssel, som nu ikke har meer end een Aabning eller Gennem-
fart, men har havt fleere, i det mindste tre i fordum Tid, synes og
vist befindes at være i en langsom Tilvæxt og enslags liden Bevæ-
gelse, som kan mærkes af deres udvortes Anseelse, og Overfladens
Forandringer, baade Vinter og Sommer, endogsaa paa adskillige
andre Steder, end der, hvorfra Ildsprudninger og Vandflode, tillige
med store Stykker af Jøkelen selv forhen have udstyrtet sig.
Driviis Iblandt den Drivis fra Grønland eller Nordpolen, som saa ofte
fra Nordpolen gtøcjer Island, kan kiendelig mærkes detslags, som Islænderne kalde
Borgar-Is, det ere saa store Skodser og Stykker, at de staae Bund
paa 10 Favnes Dyb, ved sin hvide blaalige Farve særskilte fra den
øvrige Havis, og efter at de ere komne paa Grund, bortsmælte ikke
førend langt ud paa Sommeren, meget seenere, end den øvrige Driv-
is. Det staaer derhen, om disse ikke ere af samme Art og Egen-
skab, som den Islandske Jøkel, eller hvorvidt de norske Sneebreder
komme overeens med nogen af disse, uden at nævne Snee og Is
paa Alperne og i Sveitz.
8 7
Den Islandske underjordiske Ild fremkommer og udbryder med
meere og mindre Jordrystelser paa treslags Maade:
Hekla i) Fra det i Historien saa meget bekiendte Bierg Hekla i Ranger-
valle-Syssel, som foruden Ilden vel udgyder liden Lava, men mest
Sandstøv og Bimpsteen. Hekla er ikke stedse brændende; fra 1693
til 1766 var den gandske roelig og samlede hver Vinter den almin-
delige Snee, som om Sommeren igien optøede, og ligesaa siden til
nærværende Tid.
2) Fra de svovelhaltige Bierge, som den, der opkom 1726 fra
Krabla de tre nær hinanden liggende smaa Bierge Krabla, Biamaflag og
Hlidarnamar i Norder-Syssel, og udgydede en stor Mængde Lava,
(see Gulbr. Beskriv. § 4) og en Deel Sandstøv. Omtrent af samme
Art synes at have været den Aaret 1783 opstandne Vulcan i Vestere
Skaptefields-Syssel (see Stephensens i indeværende Aar udkomne