Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1944, Qupperneq 54

34
I Følge Stur-
lunga og
Schedis
I Følge
Historien
som multipliceret med 672 giør Folketallet i det 17 de Aarhundrede,
eller førend Aar 1688, uimcidsigelig til 64.181, hvorefter med al
Sandsynlighed kan paastaaes, at Mandtallet har været i det 16. Aar-
hundrede og ved Reformationens Tid omtrent 78 Tusinde, det er
32 Tusinde meer, end Aar 1769, da den fra 1702 til 1714 samlede
Jordebog umueligen kunde faae Spor paa alle de Familier, som der
vare 1550, og hvor anseelig meere Folketallet da haver været imod
seenere og nuværende Tid, udviser den islandske Reformations Hi-
storie snart allevegne.
3) Historien, især den bekiendte Sturlunga-Saga og Are den
Frodes Schedæ stemme deri overeens, at mod Slutningen af det 11.
Aarhundrede, da Mandtallet blev taget i Hensigt til den da paa-
læggende Tiende, til den Geistlige Stands Underholdning, efter den
Kristne Religions Indførsel i Landet, vare i Østerfierdingen 7, i Søn-
derfjerd(ing)en 10, i Vesterfierdingen 9, og i Nordfjerdingen 12,
tilsammen 38 Hundrede, som er 4560 Skattebønder; de som ikke
vare Skattebønder bleve ikke talte. Naar med 2100 Skattebønder
fulgte Aar 1760 efter det forbemelte 4883 Skatfri Beboere, saa
have Aar 1082 med 4560 fulgt 10.603, giør tillige med Skattebøn-
derne selv 15.163 Familier, som multipliceret med 6'/2 giør 98.589.
Hcrforuden har vel været først det Antal Opvartere og Krigsmænd,
som de saakaldte Store, der trættede om Overherredømmet i Landet
i det 12. og 13. Aarhundrede, underholdte, og som paa første Or-
dre strax vare følgagtige, og dernæst de som vare i Førum, det er de,
som reiste med Handelsskibene, og vare den eene Vinter udenlands,
den anden i Island.
4) Efter forbemelte var 1703 Aars Folketal 50.444; Aar 1769
var det 46.221, følgelig 4223 mindre, og 66 Aars Aftagelse aarlig
64, som giør fra 1082 til 1769 i 687 Aar 43.968; naar dertil læg-
ges 1769 Aars Folketal, bliver Summa 90.189; men lægges dertil
1703 Aars Folketal, da udkommer 94.412. Ved megen Umage og
Søgning i alle de øvrige Islandske Historier kan maaske udfindes et
andet Folketal i de ældgamle Tider, men om det kan derved anføres
med en vis Summa i Hensigt til det heele, veed ieg ikke; f. ex. af
Sandørkener, da det dog i de ældste Tider har været den bedste Part af Is-
land, og uden Tvil derefter langt meer beboet og folkerigere, end i den senere
Tid.