Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1944, Side 55

35
Landnama-Saga erfares, at i det Tidsrum fra 874 til 934, mest i
de første 10 Aar deraf, have nedsat sig i Island 400 Landnams-
mænd (det er Hovedmændenes eller Anførernes Tal) som kom der-
hen med snart saa mange Skibe, de fleste saa store, at deres Beset-
ning var 100 til 200 Mandfolk allene, imindste 40.000, som med
Ovindfolk og Børn udgiør 80.000, da nogle af de berørte Hoved-
mænd eller Anførere havde 30 til 80 Frigivne, til hvilke de ud-
deelte det af dem indtagne øde Land. Hvormeget maae ikke disse
80 Tusinde have formeeret sig i 102 Aar til 976, som Historien
forklarer at have været det første dyrt Aar, som medførte Mangel
paa Levnetsmidler ? Hvor stærk Folkemængden da har været, kan
ogsaa forestilles deraf, at Aar 986 udgik fra Borge- og Breedefiordene,
det er fra de fiire Sysseler, Myre- Nappedals- Sneefieldsnes- og Dale-,
25 Skibe, hvis Besætning har været, Qvindfolk og Børn iberegnet,
efter forbemelte 5000 Mennesker, for at sette sig ned i Grønland,
og der tales ikke om nogen Folkemangel hos de tilbageblevne. Der-
imod var de bemelte 4 Sysselers 1703 Aars heele Folketal 8274;
endelig maae da disse Sysselers Indbyggeres Tal have været Aar 986
meget meerend 14.000. — Det kan ej heller siges, hvormeget Mand-
skab der undergik ved den sorte Død, eller Pesten Aar 1401, hvor-
imod det er klart, at siden har Island aldrig opnaaet sin forrige Til-
stand, men immer taget meere og meere af.
§ 22
Jordarterne ere vel ikke mangeslags, dog vedrørte i Gulbr. Beskr. Jordarter
§ 4. Siderne af de nær ved Bøigden staaende Fielde have tynd,
Bunden af Dalene og Bøigden tykkere, Moer, Myrer og Moser,
som udgiøre det meste, den tykkeste Jordskorpe snart over alt be-
staaende af den rødagtige Muld, adskilligsteds blandet med Sand
oven for Myrene, men meget rart med god Leer. Den gode Mad-
jord er meget tynd, endog i Tunene, som allene giødes, thi Giød-
selen piøjes ikke ned, men allene udspredes og gnies oven paa Jord-
sværen, eller Græsroden. Vel findes i Bøigden adskillige Steenstræk-
ninger, kaldet M e 1 a r, men meget meere haves af de forberørte
Moer, Myrer og Moser, som udgravede, indhegnede, ompløiede og
giødede kunde giøres til god Eng, ligesaa fordeelagtig som Tuunet.
Den beste Jordart, der mest nærmer sig til den sorte Muldjord,
4«