Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1944, Side 56

36
er ieg bleven vaer i Skaptefields- Rangarvalle- og Arnes-Sysseler,
endog paa adskillige Steder store Strækninger deraf; ligesaa, dog
Jordarten ikke saa fuldkommen god, i Midten af Mule-Syssel kal-
det Herred, de fleste Steder i det heele Nordland og Borgefiorden
udi mod Sneefields Jøkel, som og i Dale-Syssel og Vesterlandet, skiønt
Strækningerne ere mindre. Jorden er vist allevegne tienlig og brug-
Havejord bar til Havedyrkning, dog med saa Skiel, at den retskaffens giødes
efter sin Beskaffenhed meere og mindre. Hvor stor en Nytte dette-
slags Havedyrkning medfører, udviser Gulbr. Beskr. § 37, som og
endnu videre forklares i Literat. Selsk. Skr. 6. Bind. Ingen kan
tvile, thi Prøverne ere derpaa aflagte, at Jorden frembringer godt
Kom især Byg, ligesaa Hamp, men begge ere en stor og jævnlig
Misvext underkastede, og da Spørsmaal, om Agerbruget vil blive
fordeelagtigere end det ret anlagte og veldyrkede Tun? Al den
Jord, som kan optages og giøres til god Ager, kan paa samme Maade
Agerbrug giøres til beste Tun med lige megen Giødsel. Begge Deele forestilles
dyrket Tun i den beste Tilstand saaledes:
Et Dansk Tøndeland indeholder 14000 Qvadr. Alen, giør 155572
Qvadr. Favn. Et Islandsk Koe-Foeders Tun 1116 Qvadr. Favne,
følgelig giver en Tønde Land Foeder til meerend een Koe eller sex
Faar. Aarlig Fordeel af 1 Koe (Guldbr. Beskriv. § 38) anføres med
31 Rd. 76 (i og af 6 Faar 41 Rd. „ |i, tilsammen 72 Rd. 76 [i, deelt
med 2 giør 36 Rd. 38 fk Bemelte Tønde Land giver 6 Fold, neml. 2
Tønder Rug, 2 Tøndr. Byg og 2 Tøndr. Havre, giør efter nye Taxt
13 Rd. 64 [i, og 6 Læs Halm for 9 Rd., tilsammen 22 Rd. 64 |i,
fragaaer 1js Tønde af hvert Slags til Udsæd 2 Rd. 2673, tilbage 20
Rd. 3773, som er 16 Rd. % |i mindre end Fordeelen af det foran-
førte Qvilde, der dog anføres, naar Yngelen vedbørlig tillægges;
endnu meer Isl. Lit. Selsk. Skrivt. 5 Bind 188 S. Ligesaa et andet
Spørsmaal: Bondens Vaaningshuuse ere saa slette, at han ikke
kan ligge tør, og have sin Fattigdom ubedervet; Fæehusene endnu
verre, og de fleste Steder ingen Faarehuuse, og intet Huus til Høet,
som staaer i Stakker under aaben Luft (Gulbr. Beskr. § 65) i saa
megen Snee og Regn, hvorimod Agerdyrkningen udkræver i det
mindste en brugelig Kornlade. I et Uaar kommer lidet eller intet
udaf Komet, men altid i det mindste den halve Deel af Græset
eller Taden.