Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1944, Síða 65

45
hvilket igien kommer an paa Efterlevelsen af de Kongelige Anord-
ninger om Indhægningen, Tuernes Formindskelse, Giødselens Be-
handling, Jordens bedre Røgt og fornødne Fæehuse, samtfisær, at det
udgaaende Handelsslagterie hverken forhindrer, ej heller formindsker
Gaardenes vedbørlige Besætning, og forberørte umistelige Ovilde-
antal til Mands, hvoraf tillige følger det forholdsmæssige Antals Ved-
ligeholdelse af Stude, Beder og Heste. Desuden er unægteligt (som
erindret Gulb. Beskr. § 38) at Ulden kan ved Opdrivning af vel-
artede Vedre meget forbedres og da give større Fordeel; thi den,
Indvending, at sligt maatte forvolde en nye Qvægsyge, bortfalder,
naar betænkes, at skiønt en fremmed Veder indførte den, saa satte
den dog ikke Sygdommen i fuld Gang, eller giorde den almindelig,
men Indbyggernes uerfarne Uvidenhed om andre Nationers For-
holdsmaade, i slige paakommende Tilfælde, giorde den til en almin-
delig Landplage.
§ 29
De Varer, som falde af Boeqvæget kan siges at være toslags: Vare af
først de, som medgaae til Indbyggernes Føde og Klæder, saasom Boe(lvæset
Melk, Smør, Skiør, Valle, Kiød, Talg, Uld og Skind ere anførte
under bemelte Gulbr. Beskr. § 38. Dette er snart lige i det heele
Land, og Forskiellen, som ofte indløber, opstaaer alleene af deres
gode eller slette Behandling og passende Foder, dog kan dertil læg-
ges: at det ligesom bebreides Islænderne:
1, at de ikke behandle deres Smør saaledes, at deraf kunde Smør
blive en fordeelagtig Handelsartikel, da Koesmøret især om Som-
meren befindes ligesaa godt, som Sællands og Fyens ævret Smør, og
kan holde sig ligesaa længe. Men saa spørges: a, Hvad skulde Smøret
da koste under en ubevægelig og stædse varende Handelstaxt?
Maaskee 1 Tønde 25 Rd. isteden for 12, som er Centum pro Cent
Fordeel, men det blev tillige Centum pro Cent Forliis i Landets
almindelige Underholdning, og b, Hvad skal Islænderen bruge til
sin Fisk isteden for Smør? Han har hverken Sællands Rug eller
fynsk Flesk, da Fisk allene uden Kiød og anden Landmad giver
alt for svage Kræfter til hans besværlige Arbeide. Det er jo Sæl-
hundekiødet, som giver Grønlænderne Kræfter. Mon Islænderen fik
fleere Komvarer i Handelen for det saa fordelagtige Smør? Fisken
er og fordeelagtig, og man faaer dog ej fleere Komvarer uden med