Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1944, Qupperneq 67

47
sorte Død, eller den Pest og Folkedød, som overgik Landet især
1401. Det vides ikke heller, hvorledes Fiskeriet er dreven førend
denne Tidspunkt, eller hvor høit det har steeget, eller hvormegen
Fisk og Tran i Handelen er udført fra Landet. I Følge Gaarde og
Folketallet har den Tids Fiskerie været meget større, end nu, og ind-
til langt udi det 17de Aarhundrede have Indbyggerne almindelig
brugt større Baade end nu omstunder, da 10 og 12-Aaringer ere
forvandlede til 8 og 6-Aaringer, og i Gulbringe-Syssel til To-Aarin-
ger. Fiskens Mængde i Søen holder ieg for at være den samme som
fordum; men i uroeligt Veir kan disse smaa Baade ikke nær søge
saa flittig ud, som de store. Den gamle eller det 17de Aarhundredes
middel Vinterværtids Hløt var 5 Hundrede, nu opnaaer den siel-
den 3. Torskegarnsfiskeriet blev ikke bekiendt førend 1753, og er
endnu ikke brugt med Fordeel videre end i Gulbringe-Syssel allene.
§ 31
Gulbr. Beskr. § 46—52 underretter om Fiskerierne sammesteds,
hvor Torskefangsten, Islands fornemste Fiskerie, vel er den beste i
Island. Denne falder og meget god i Sneefieldsnes- Bardestrands- og
Isefiords-Sysseler; har til forn været meer end i værende Tid paa
Vestmannøe, i Arnes- Rangervalle- og begge Skaptefields-Sysseler,
som alle have meer og mindre Vinter eller Værtids Fiskerie, skiønt
det ikke her anføres i Skaptefields- og Rangervalle-Sysseler, forme-
delst sin Uvished, der mest foraarsages af Mangel paa brugelige
Landingssteder, efterdi den heele Strandkant bestaaer af løs og uvis
Sandgrund, med en idelig paastaaende Brænding, som ofte har for-
voldet mange duelige Fiskeres Undergang. Derimod haves kun Som-
mer- og Høstfiskerie i Strande- de 4 Nordlands og begge Mule-Sysse-
ler. Med Torsken følger som oftest baade Tyrskling og Isa.
Uimodsigelig haver Fiskeriet over alt været større og bedre i For-
dum Tid; ligesom Folkemængden har aftaget, ligesaa Fiskerierne,
samt Fiskebaade og Fiskerieredskaber i Forhold med Formuens Af-
og Fattigdommens Tiltagelse; allermest af selvsamme Aarsag har
Sommerfiskeriet aftaget i bemelte Norder- og Østerlands Sysseler, som
bevises med de det eeneste Aar 1625 derfra udførte 78^4 Sk 15 Klip-
fisk, 131 Tønde Torsk og 4320 Hundrede Bunkefisk; ligesom og i
det eene Aar 1655 derfra udførte 70 Sk® Haardfisk, 141 Sk ft Klip-
fisk, 57 Tønder Tøndetorsk, og 50 Hundr. Bunkefisk, imod at fra
Torsk-
fiskeriet
Dets Af-
tagelse