Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1944, Qupperneq 81

6i
dring i Islands Forbedring, endog i dets Vedligeholdelse, thi faar det
ikke fremdeles mere Tommer end det har faaet i nærværende Aar-
hundrede, vil det blive øde i det næstpaafølgende.
Tømmermangelen har forvandlet de store Baade til smaae,
uduelige til Fiskerie uden i got Veir og inde udi Fiordene; Vaanings-
huusene til alt for meget fugtige og vaade Jordhuller, hvorved Krop-
pen svækkes og de fattige utilstrækkelige Møbler opraadne; de saa
megen Nytte og Fordeel bringende Faar og Beeder faae icke Hus-
lye, men krepere i Sneen, Naturens Velsignelse af Melk, Smør, Skiør,
Valle, kan ikke benyttes formedelst Mangel paa Boeskab og Kar;
eet Vogn-Kiærre eller Skunkarre-Hiul til det svære Arbeidets Læt-
telse haves kun paa Bessested og Widøe, dog uden for Taxtetarif-
fen, og derefter ligesaa maadelige, da og ingen ved retskaffens at
behandle slige Reedskaber.
Betydeligt er dette, ja af største Vigtighed. Island er nedsiunket
i saa stor Elendighed, at det kan icke reddes eller forbedres, uden
Fremmede vil nedsætte sig der; de første Indbyggere ere saa nær
udgangne under Octroien, hvo vil indtræde i deres Sted under den
samme ?
Got Tømmerforraad bliver da den nødvendigste Forsigtighed
for dem, som ville nedsætte sig i Island, de kan ikke giøre nogen
Stat paa Drivtømmeret. Spørsmaalet er:
i, bør de bruge Tømmer allene ligesom Handelen, eller Steen
og Kalk tillige, ligesom det Kongelige Rentekammer har foranstaltet
til de Kongelige Bygninger? S(v)aret bliver uden Tvivl: Meer
Steen, dog vel Tømmer efter Leylighed. 2, Hvor skal de faae Kalk?
Det i nyere Tider brugte er enten fra Kiøbenhavn eller Christiania-
fiorden i Norge. Kalksteen er endnu ikke opdaget i Island, men Mu-
skeelskaller haves i Overflødighed. At den Aar 1757 nedrevne da
over 450 Aar gamle Holum Domkirkemur, har i Førstningen været
opført mest, om icke i alt, med Muskeelkalk er tilforladeligt. Gibs-
steen haves fornemmelig i Norder og Gulbringe-Syseler og maaskee
paa flere Steder, men Brændemangelen! Hvad er dog den overflødige
Surtarbrand i Isefiords-Sysel ? vist kan den tiene til Brændsel; men
begge Deeles Transport udkræver Skibsleylighed til Søes, og denne
er efter forbemelte octroieret, under den samme Skiæbne som Driv-
tømmeret.
Bygninger
af Steen
Kalk-
mangel