Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1944, Side 103

83
„baks, Brændevins og kostbare Klæders Misbrug, langtmindre Lad-
„hed og Dovenskab videre end sædvanlig medfølger en alt for tung
„Fattigdom; alt dette lader saa stort fordi Fattigdommen er forud
„bleven overnaturlig, kan hvercken føde eller kljede Kroppen til
„Nødtørft, langt mindre vederqvæge den til Maade, i deres haardere
„Vilkaar, end de fleste øvrige Nationers11.
54
Det er klart at den Islandske Handel har været anseet for en af
de fornemmeste Handeler Kiøbenhavn har besiddet, især indtil 1734,
da Chinafarten kom i sin Orden tillige med den Ostindiske. Dens
Interesentere have været fornemme Borgere, ligesom og de farende
Kiøbmænd, som, naar dem ey har behaget længere at blive i Far-
ten, da have de kiøbt Bryggergaarde og satt sig i Roelighed; mange
af disse ere bievne Raadmænd og nogle Borgmestere i Kiøbenhavn,
uden at nævne Agenter og Justitzraader, eller faaet høyere Rang.
Denne Handels Vigtighed for Staten er endnu meere Eftertanke
værdig, da alle Islands udgaaende Varer ingen undtagen, have en-
ten directe indbragt reede Penge i Riget, eller og indirecte, ved at
forskaffe Kiøbenhavn de Producter, som den ellers maatte kiøbe
fra fremmede, og hvor meget bleve ikke de Jydske Staldøxne spa-
rede til Holland, imedens Kiøbenhavn fik Kiød fra Island, og Man-
gelen af Islandsk Talg ikke giorde nødigt at forskrive Lys fra Rus-
land ; hvorimod alle de til Island indførende Varer, især for nær-
værende Tid, frembringes i de Danske Riger og Provindser, og ind-
kiøbes med Bancosedler, Vin allene undtagen, som udgiør en ringe
Summa. Een Deel Læret og Isenkram, som formedelst Vane og Ved-
tægt tages fra fremmede, kan ikke komme her i nogen betydelig Be-
tragtning, og af hvad Aarsag forarbeide ikke Islænderne selv alt
sligt i deres ledige Timer?
Kiøbenhavns Borgerskab har paastaaet enslags Eiendom eller ro-
lig Besiddelse af den Islandske Handel, ligesom en Giengiældelse
for deres patriotiske Opførsel ved Enevoldsregieringens Indførsel i
Rigerne, det har og høstet Island ved sin Eenehandel indtil det ei
længere kunde finde Fordeel ved den Ager de saa troligen havde
pløyet men aldrig giødet. Det bør herhos tilstaaes at man finder ikke
et Ord derom, at Landets Indbyggere have forlanget, at tage nogen
Den Islandske
Handels Vig-
tighed
som Kiøben-
havn har til-
egnet sig
7*