Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1956, Qupperneq 341
319
eina III Mos 13,46, ad DROTTJN er alleina Gud V Mos 4,35,
Skiækan Rahab skal alleina sijnu Lijfe hallda Jos 6,17, helldur skylide
peim alleina hiargad verda Ez 14,18, S uo ad allar pær Pioder . . .
prijsudu hann fyrer Gud alleina Jud 3,11 usw., vgl. aber auch:
j henne (i.e. speki) er Ånde / Skilningsins / Heilagur / alleina /
Margfalldligur . . . Spek 7,22; — edla (mnd. ed(d)el, nisl. f): edla
fullgroinn Auøxtur V Mos 33,14, ein Edla geafa Syr 26,3, pann edla
Vijnkuistinn I Mos 49,11, edla Auexter V Mos 33,13, Pau Edla Bom-
en Zion Harm 4,2 u. a., prådikativ: pad sem oedla var I Cor 1,28;
— gyllini (mnd. gulden(e), dan. gylden, ålt.dån. gyldene, nisl. f):
Pijn Gyllene Roosa Mich 4,8, pad gylline Reykalltare II Mos 40,5,
gylline Alltarisins Opinb 9,13; — stilli (mnd. stille, nisl. f): seig
so til hans. Vara pig og vert stille Es 7,4, Landet var stille II Chr 14,5.
Vgl. auch eydi § 205,c.
Dazu Adverbien und adverbielle Ausdriicke in adjek-
tivischer Verwendung (vgl. § 206):
sérdeilis (ålt.dån. serdelis, ebenfalls teilw. adj.1): i eirn sierdeilis
stad Greinir Esther form 4, eina sierdeilis Hiørd I Mos 30,40 (en
serdelis hiord Chr III), Gud . . . tekur til sijn sierdeilis Folk form
GT 2,16; — einsslags (nd. slages, dån. slags in )>en slags«, »alle
slags« u. dgl.2): ad pær sømu Priar og Fiorar Synder / sie ecki vtan
einsslags Synd Am form 16 (einerley sunde L 45). — Dem unflek-
tierten Adj nahe steht auch der Ausdruck til frids (vgl. § 164) in:
Verid til Fridz I Mos 43,23, Pa giører hann eirnen hans Ouin til
frids vid hann Ordzk 16,7 (mnd. tovreden, dån. tilfreds).
§ 208. Die von Eigennamen (Orts-, Lånder- und Volkernamen)
abgeleiteten Adjektive zeigen teils das dt.-dån. Suffix -iskur3,
teils einheimisches -skur oder -verskur (ohne entsprechende Narnen
auf -verjar, analogisch nach Romverskur u. dgl.), selten (von Namen
mit n) -neskur. Einige solche Adj auf -skur und -verskur sind schon
aus der ålteren Sprache belegt: ebreskur, egip(t)skur, moverskur,
nadverskur, pondverskur, samverskur. Die drei Suffixformen -iskur,
-skur und -verskur sind auch in der nisl. Bibel vertreten, jedoch
nicht iiberall in gleicher Verteilung wie in der GB, ausserdem sind
1 vgl. WN S. 290.
2 vgl. WN S. 305.
3 vgl. WN S. LXVIII.
Bibi. arnamag., vol. XVII.
22