Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1956, Side 407
385
§ 261. Die 1. PersPIPrås und Prat hat durchwegs die Indi-
kativendung -um angenommen: z. B. so vier meigum kienna peirra
I Mos 19,5, po ad vier myrdum vom Brodur ibid. 37,26, suo vier
meigum bua oss til og ferdast / og lifum enn deyum ecke ibid. 43,8
usw., — ad vid mættum I Mos 19,34, vier ættum ibid. 43,7, skylldum
vier ibid. 43,8, hefdum vier ibid. 43,10 (2mal), so ad vier færum
med pier Dom 12,1 usw.
Die 2. PersPIPrat geht fast durchwegs auf -ud {-ut, vgl. § 111,b)
aus: z. B. ad pier ættud I Mos 43,6, ad pier skylldud II Mos 35,1,
pier giæfud IV Mos 18,27, suo pier mættut styrkter verda V Mos 11,8,
ad pier værud Jos 9,22, hefdut pier Dom 8,19, hefdu pier ibid. 14,18,
fyrer Kyrrlæted og Vonena mundut pier Auf lug er vera Es 30,15, po
at pier i Hel slægud allt petta Herlid Jerem 37,10 (nisl. slægjud wie
tækjud usw.; g bezeichnet wohl [j] nach § 83, Anm.; sonst finden sich
in der GB keine Belege fur diesen Typus), so ad pier yrdut par
afmmder ibid. 44,8, nær ed hann sæQe pad ad ydrar Asioner yrde
megre enn peirra annara æsku Manna yduara Jafnalldra / Pa giørdu
pier mig lijflausan Dan 1,10, ef pier vissut huad pad være Matth 12,7,
ef pier segdut ibid. 21,21, Ef Gud være ydar Fader j pa elskudut pier
mig Joh 8,42 usw. Daneben begegnet -id nur noch vereinzelt: Ef
ad pier væred kyrrer Es 30,15, hefde pier Matth 12,7, Ef pier hefdut
Tru ... / mætte pier seigia . . . ibid. 17,20, so ad pier sæut hann /
og yrdit glader Phil 2,28. Einzig im KonjPras der Prateritoprås ist
-id das gewohnliche, doch beruht dies, wie das Nisl. zeigt, auf dem
Anschluss an den KonjPras des Normalverbs: z. B. so ad pier meigit
I Mos 9,7, So pier vitid II Mos 11,7, So pier kunnid III Mos 11,47,
so ad pier munet Es 43,19, so ad pier skuled Jerem 15,13 (vgl. Pllnd
Pras der Prateritoprås § 286, 1. SgKonjPrås § 260). Nur von skulu
scheinen hie und da Formen auf -ud vorzukommen, die aber viel-
leicht alle als Indikative aufzufassen sind: z. B. pid skulud ecke
ganga vt af Vitnisburdar Bwdardyrum / so pid skulut ecke deyia III
Mos 10,7, treysted par vppa ad pad skule øngua Neyd hafa ... I og
pad pier skulut Heilbrigder verda Jerem 8,12b
In der 3. PersPIPrat ist dagegen die alte Endung -i neben -u
noch haufig. Einzig die on-Verben haben -u schon ganz durchge-
fiihrt: z. B. pijner pionustumenn . . . sæe giarnan pad hennar S teinar
og Kalk til bued yrde. So pat / DROTTJN / hiner heidnu ottudust pitt
1 vgl. hiezu Nygaard § 292,b, Anm. 4, bzw. § 274,d und Anm.
26*